Firenze

Noter til historien

Tekst

 

Politik og samfund

* Fra Rom til tyskherredømme

* Det 11. til det 13. Årh.

* Det 14. til det15.Årh.

* Det 16. til det19. Årh.

 

Kirker og kunst

* Fra 11. til det 14. Årh.

* Fra 15. til det 16. Årh.

 

Firenzes historie 3

* Medici-familien

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra det 11. til det 13. århundrede

 

1059                    

S. Lorenzo og Santa Felicita indvies. Samtidig påbegyndes byggeriet af den 4. bymur, der udvider den karolinske mur til at omfatte det gamle romerske område, samt yderligere et areal ned til Arno (Porta San Frediano).

 

1115                    

På grevinde Mathildes borg Canossa underkaster kejser Henrik IV sig pave Gregorio VII.

 

1125                    

Fiesole underlægges Firenze.

 

1173                    

Den 5. bymur bygges og dermed inddrages byområder på den anden side af Arno.

 

1183                    

Dette er året som normalt regnes for det tidspunkt, hvor Frederik Barbarossa erklærer Firenze for en fri og selvstændig bystat.

 

I denne periode hvor de øvrige toscanske byer som Pisa, Lucca, Pistoia, Prato og Siena byggede kirker, domkirker, campaniler og dåbskapeller blev der intet tilsvarende skabt i Firenze. Man byggede beskedne kirker og udvider den gamle bymur i 1173 til den 6. mur, som herefter omfattede bydele på begge sider af Arno.

                     

Efter århundredeskiftet bygges der i de efterfølgende år et antal nye broer

1218      Ponte alla Carraia

1232      Ponte alle Grazia

1252      Ponte Santa Trinita

 

I denne kunstneriske pause udviklede man i Firenze videnskab, handel, håndværk, vandmøller, vævestole og en tekstilindustri, og det var nødvendigt at sikre sig afsætning for en stadig voksende produktion.                          

Samtidigt var der en stadig voksende intern konflikt i byen mellem tilhængere af kejseren (Ghibellini) og tilhængere af paven (guelfa).

Porta San Frediano

 Ponte alla Carraia

 

1250                     

Trætte af de utallige partikampe gjorde det rige borgerskab oprør mod de adelige slægter, og skabte et mere demokratisk styre - "det første demokrati", der skulle varetage handels- og håndværkerlavenes interesser.

Byen ledelsesfunktioner blev delt på to personer:

- en podesta, der var statens leder og den øverste  dømmende og udøvende embedsmand, og

- en capitano, der havde til opgave at beskytte styret mod den adelige overklasse.

Begge embedsmænd blev valgt for et år ad gangen og blev hentet til Firenze fra fremmede byer.

 

1252                    

Den første guldflorin præges, efterfølgende bliver det den mest eftertragtede og stabile møntfod i hele Europa de næste trehundrede år.

 

1258                    

Bymuren udvides endnu engang, idet der inddrages endnu en del af bebyggelserne på den anden side af Arno og på højderne oppe i det nuværende Giardino di Boboli.

 

1260                    

Slaget ved Monteperti, hvor ghibellinerne (de kejsertro) slog guelferne (de pavetro)

 

1293                    

Ordinamenti di Giustizia (retfærdighedens ordning). På trods af "det første demokrati" fra 1250, fortsatte stridighederne mellem parterne og store dele af byen lå i ruiner. Et resultat af kampene var, at de store lav gradvis overtog styret af Firenze. Seks priorer - en hentet fra hver af de seks større lav sammen med en syvende "il gonfaloniere di Giustzia" trådte frem i spidsen af staten.

 

18. september 2009 / ot

Guldflorin