Politik og samfund

* Fra Rom til tyskherredømme

* Det 11. til det 13. Årh.

* Det 14. og 15.Årh.

* Det 16. til det19. Årh.

Kirker og kunst

* Fra 11. til det 14. Årh.

* Fra 15. til det 16. Årh.

Firenzes historie 3

* Medici-familien

Fra det 14. til det 15. århundrede

1299-1330            

Den 7. og sidste bymur opføres, den omkranser med sine 8.5 km's længde 512 ha eller et område, der var 16 gange større end det oprindelige fra den romerske by.

Med den nybyggede mur opdelte man byen i fire dele efter de store munkeordener.

- I vest dominikanerne omkring Santa Maria Novella (fra 1221),

- i øst franciskanerne ved S. Croce (fra 1228)

- i nord var det serviterne i Santissima Annunziata (1250) og 

- i syd var det augustinerne ved Santo Spirito (1250) og karmelitterne i S. Maria del Carmine (1268).

Alle disse ordener byggede omkring midten af det 13. århundrede nye og større kirker.

På trods af ændringerne i styret ophørte de indre stridigheder ikke, men alligevel kunne styret i Firenze altid følge en skruppelløs kurs for at udvide sit landområde og dermed sikre afsætning og skabe sig indflydelse i striden mellem kejser og pave. I et par århundrede blev der ført erobringskrige med alle de omliggende toskanske byer, der med trusler, løfter, intriger eller med magt blev erobret og underlagt styret i Firenze. Lucca kom som den første by i forbund med Firenze, herefter fulgte de øvrige som perler på en snor Pistoia (1329), Prato (1351), San Gimignano (1354), Volterra (1361), Arezzo (1380), Pisa (1406) og endelig Siena (1555-59).

1321                    

Dante dør i landflygtighed.

1330'erne             

I denne periode blev Firenze hjemsøgt af en økonomisk krise, der blandt andet skyldtes en meget stor pengeudlånsvirksomhed til kongerne af England og Frankrig, der til gengæld havde givet store handelsbegunstigelser.

S. Maria del Carmine

Bronzino: "Giovanni di Bicci (Medici)

Da der i 1337 udbrød krig mellem de to lande standsede tilbagebetalingerne til de florentinske handelshuse, med det resultat at flere firmaer gik fallit.

1342                    

Walter de Brienne slår sig op som enehersker i byen, han fordrives dog hurtigt.

1347-1348            

Pesten "Den sorte død" rammer byen, og det skønnes at kun en en trediedel af de godt 100.000 indbyggere overlevede.

1378-1382            

Arbejderne, der stod uden for laugsorganisationerne, udgjorde et uorganiseret proletariat der levede på et eksistensminimun og i krisetider endog under dette minimum.

Et politisk og væbnet opgør med pavestaten udløste så en opstand, hvor byen i en lang periode blev styret af uldarbejderne (Ciompi). Oprøret blev i 1382 nedkæmpet af lejetropper, hvorefter de rige familier under ledelse af familien Albizzi overtog ledelsen af byen. Dette varede frem til 1433, hvor Rinaldo degli Albizzi døde.

1387                    

Firenzes første universitet indvies.

1397                    

Giovanni di Bicci (Medici) overfører familiens bankfirma til Firenze fra Rom.

1421                    

Giovanni di Bicci (Medici) vælges til Gonfaloniere, der var en vigtig post i byens ledelse.

Ghirlandaio: "Giovanna degli Albizzi" (1488)

Bronzino: "Cosimo il Vecchio"

Galleria degli Ufizzi

1422-1433            

Krig med hertugen af Milano indtil 1428, denne blev afløst af en udvidet krig mod Lucca, Siena og Milano.

1427                    

På grund af udgifterne til krigsførelsen blev der for første gang indført en indkomst- og formueskat baseret på selvangivelse og offentlig vurdering af formue og ejendomme. Efter denne skatteordning betalte Medici det tredje højeste skattebeløb i byen.

1429                    

Giovanni de'Medici dør og hans søn Cosimo (il Vecchio) overtager ledelsen af familiefirmaet. Han bliver inddraget i byens ledelse i krigsopgøret med Lucca.

1433-1434            

Cosimo de Medici går i landflygtighed på grund af påstande om, at han ønskede at styrte det bestående styre.

1434                    

Efter et års landflygtighed vender Cosimo tilbage til Firenze, hvorefter familien med Cosimo som leder fik kontrollen over det politisk og økonomiske liv i Firenze igennem de næste 30 år. Cosimo blev kun valgt til gonfaloniere tre gange, men han blev ofte valgt ind i byen finansielle ledelse, der fastsatte skattegrundlaget for de rige familier.

S. Maria Maddalena dei Pazzi

Mino da Fiesole: "Piero de Medici" (1458)

Bargello

1447                    

Familien Pazzi bliver pavestolens bankierer i stedet for Medici-banken.

1464                    

Cosimo de' Medici dør på sit landsted uden for Firenze som byens ubestridte leder.

1464-1469            

Piero - Cosimo's søn - overtager magten. I hans magtperiode søger modstanderne af det medici'ske styre med hjælp fra Venezia at fjerne familien fra magten. Det lykkedes dog ikke, da Piero indgik en alliance med Milano og Napoli.

1469-1492            

Lorenzo il Magnifico overtager magten i Firenze efter faderens død.

1478                    

Medici-familiens fjender under ledelse af Pazzi-familien i samarbejde med pave Sixtus IV ( delle Rovere) forsøger at snigmyrde Lorenzo og hans bror Guiliano i domkirken. Lorenzo undslap, men Giuliano blev dolket ihjel.

Dette udløste en krig med paven og staten Napoli, hvor Firenze og Lorenzo blev lyst i band. Krigen blev dog blev forligt i 1480 efter at Lorenzo havde foretaget en rejse til Neapel for at tale fred med kongen.

Medicierne lukker bankfilialerne i Brügge og Milano.

1492                    

Lorensos datter Maddalena bliver gift med en uægte søn til pave Innoncens VIII (Cibo), ved lejlighed bliver Giovanni de' Medici som 14 årig indsat som kardinal.

Christoffer Columbus krydser Atlanten.

Verrocchio: Lorenzo di Medici (il Magnifico)

Washington, National Gallery of Art

Bronzino: "Piero den uheldige Medici"

1492-1494            

Lorenzo's ældste søn Piero den Uheldige overtager magten.

1494                    

Den franske kong Karl VIII gik over Alperne i spidsen for en kæmpehær på 60.000 mand og angreb Toscana.

Dette blev starten på et utal af italienske krige mellem vekslende parter. Denne tilstand varede frem 1529, hvor Frankrig ved en fredsforhandling i Cambrai opgav sine krav på Italien.

Da Karl den VIII stod foran Firenze blev Piero slået af panik og indgik Piero en så ydmygende fredsaftale, at han ved tilbagekomsten til Firenze sammen med to yngre brødre måtte flygte fra byen. Dette var afslutningen på 60 års mediciesk ledelse af Firenze, hvis storhedstid dermed ophørte.

Herefter blev der etabeleret et republikansk styre. Medicibanken lukker.

1494-1498            

Dominikanermunken Savonarola får magten i Firenze, som leder af et republikansk styre. Han var en dybt religiøs bodsprædikant, der i stærke prædikener svang svøben over alt og alle. Da han i 1498 krævede paven afsat, gik han for vidt, og han blev taget til fange og efter tortur tilstod han kætteri, hvorefter han blev brændt på Piazza Signora.

Herefter fortsatte republikken forbundsfællesskab med Frankrig.

20. september 2009 / ot

Portræt af Savonarola

S. Marcoklosteret