Politik og samfund
Kirker og kunst
Firenzes historie 3
Fra det 16. til det 19. århundrede
1512
Efter sammenbruddet af den franske indflydelse i 1512, kunne Kardinal Giovanni de' Medici (der i 1513 blev valgt som pave Leo X.) sammen med spanske tropper drage ind i Firenze. Herefter var byen under kirkestatens overhøjhed og Medici's absolutte kontrol med Piero den Uheldiges søn Lorenzo II, hertug af Urbino ved roret.
1519-1527
Efter Lorenzos død styres Firenze og Medicifamilien af kardinal Guilio de Medici. Da kardinal Giulio i 1523 bliver valgt som Pave Clemens VII, indsættes den femtenårige Ippolito, uægte søn af Giuliano Medici, hertugen af Nemours, som formel leder af byen.
1527-1530
I forbindelse med tyske lejetroppers plyndring af Rom - Sacco di Roma - i 1527, blev der etableret endnu et republikansk styre i Firenze, og Medici-famlien bliver for tredie gang sendt i landflygtighed. Dette styre blev dog nedkæmpet efter en ti måneders belejring af en kejserlig hær i 1531.
Byens og det republikanske styres kapitulation betød indledningen til en mere end tohundrede år lang periode under Medici-familiens herredømme og ledelse.
1532-1537
Alessandro (en uægte søn af Pave Clemens VII, Guilio Medici) indsættes som den første hertug af Firenze. Alessandro udøver et vilkårligt rædselsregime i Firenze. Han bliver snigmyrdet af en fjern slægtning Lorenzino de Medici (Michelangelo har lavet en portrætbuste med navnet "Brutus" af ham, den kan ses i Bargello.
Raphael: "Ritratto di Leone X con i cardinali Giulio de'Medici e Luigi de'Rossi" (1528)
Galleria degli Uffizi
