Firenze

Noter til historien

Tekst

 

Politik og samfund

* Fra Rom til tyskherredømme

* Det 11. til det 13. Årh.

* Det 14. og 15.Årh.

* Det 16. til det19. Årh.

 

Kirker og kunst

* Fra 11. til det 14. Årh.

* Fra 15. til det 16. Årh.

 

Firenzes historie 3

* Medici-familien

 

 

Fra det 16. til det 19. århundrede

 

1512                    

Efter sammenbruddet af den franske indflydelse i 1512, kunne Kardinal Giovanni de' Medici (der i 1513 blev valgt som pave Leo X.) sammen med spanske tropper drage ind i Firenze. Herefter var byen under kirkestatens overhøjhed og Medici's absolutte kontrol med Piero den Uheldiges søn Lorenzo II, hertug af Urbino ved roret.

 

1519-1527            

Efter Lorenzos død styres Firenze og Medicifamilien af kardinal Guilio de Medici. Da kardinal Giulio i 1523 bliver valgt som Pave Clemens VII, indsættes den femtenårige Ippolito, uægte søn af Giuliano Medici, hertugen af Nemours, som formel leder af byen.

 

1527-1530            

I forbindelse med tyske lejetroppers plyndring af Rom - Sacco di Roma - i 1527, blev der etableret endnu et republikansk styre i Firenze, og Medici-famlien bliver for tredie gang sendt i landflygtighed. Dette styre blev dog nedkæmpet efter en ti måneders belejring af en kejserlig hær i 1531.

Byens og det republikanske styres kapitulation betød indledningen til en mere end tohundrede år lang periode under Medici-familiens herredømme og ledelse.

 

1532-1537            

Alessandro (en uægte søn af Pave Clemens VII, Guilio Medici) indsættes som den første hertug af Firenze. Alessandro udøver et vilkårligt rædselsregime i Firenze. Han bliver snigmyrdet af en fjern slægtning Lorenzino de Medici (Michelangelo har lavet en portrætbuste med navnet "Brutus" af ham, den kan ses i Bargello.

 

Raphael: "Ritratto di Leone X con i cardinali Giulio de'Medici e Luigi de'Rossi" (1528)

Galleria degli Uffizi

Galileo Galilei,

 

1537-1574            

Cosimo I hertug af Firenze og senere storhertug af Toscana.

 

1557                    

Efter en langvarig belejring af spanske og franske styrker indtages Siena, og overdrages til Cosimo I, der derefter udråbes som storhertug af Toscana.

 

1574-1587            

Francesco I. Hans datter Maria blev gift med Henrik IV af Frankrig.

 

1587-1607            

Ferdinando I, først var han kardinal, men da der manglede Medici-arvinger til jobbet som storhertug, fik han tilladelse af pave Sixtus V til at aflægge kardinalkappen.

 

1607-1620            

Cosimo II.

 

1620-1670            

Ferdinando II

 

1632

Pave Urban VIII indleder en inkvisitionssag mod Galileo Galilei, der var hofmatematikker ved Medici-hoffet. 

Michelangelo: "Brutus"

Bargello

Gian Gastone

1670-1723            

Cosimo III

 

1723-1737            

Gian Gastone, den sidste mandlige Medici.

 

1737-1765            

Storhertugdømmet tilfaldt nu Franz von Lothingen, der blev kejser Franz den I i 1745.

 

1743                    

Det sidste medlem af familien Medici - Anna Maria Ludovica - dør i Palazzo Pitti, som enke efter kurfyrst Johan Wilhelm Von Pfalz-Neuburg.

Anna Maria Ludovica testamenterede alle familiens kunstskatte til byen Firenze på den betingelse, at de blev offentligt tilgængelige.

 

1765-1792            

Storhertug Peter Leopold udviklede Toscana til en moderne stat.

 

1799-1815            

Det napoleonske styre

 

1859                    

Toscana bliver en del af det forenede Italien.

 

1865-1870            

Firenze er hovedstad i Italien.

 

 

20. september 2009 / ot

Anna Maria Ludovica

Ved S. Lorenzo