De øvrige religiøse motiver

-   Paradistabet

-   David

-   Judith og Holefernes

-   Jesusbarnet

-   Mariabilleder

-   Johannes Døberen

-   Lidelse og opstandelse

Dommedag

a. Fortabelsens mulighed

I Matt. 25, 31-46 beskrives den dom, der skal holdes ved tidernes ende. Nogle skal frelses andre skal fortabes. I samme evangelium (7,13-14) står der "Gå ind ad den snævre port, for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den". Til fortabelsen går den brede vej, til livet den smalle vej, begge steder ser man at fortabelse er det modsatte af livet i Gudsriget, som Jesu forkyndte.

b. Frelse

I det gamle testamente er frelse først og fremmest noget, der hører dette liv til, og det kan her bruges om folkets sejr over dets fjender. Senere blev frelse mere forstået som Guds endelige sejr over alle ondskabens magter, og folkets håb om frelse blev derfor knyttet til forventningen om messias. Det nye Testamente forkynder, at frelsen er komme med Jesus. Med ham er Guds rige kommet, Matt. 12, 28 "Men hvis det er ved Gud ånds, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer". Luk. 17, 20-21 "Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det eller: Se dér! For Gudsrige er midt iblandt jer." Frelsen består i, at man lader sig døbe i hans navn til syndernes forladelse.

Det Ny testamente taler om evigt liv, men der er ikke enighed om hvordan dette begreb skal forstås. Dels tales der om det som noget fremtidigt, der skal komme efter opstandelsen og dommen (Matt. 25, 31-46. Luk. 18, 30). Dels tales der om det som noget nutidigt, "Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus" (Johs. 17, 3). Lige som Guds rige er det evige liv i frembrud, men vil først komme til fuld udfoldelse senere. Det skyldes, at det evige liv er knyttet til Jesus Kristus. Det er hans gave, derfor er det ikke det samme som tanken om sjælens udødelighed.

Michelangelo: "Dommedag" (detalje)

Det Sixtinske Kapel, Vatikanet

Michelangelo: "Dommedag, S. Bartholomeo"

(detalje)

Efter denne tanke indeholder menneskets sjæl særlige kvaliteter, som gør at den ikke kan dø. Det evige liv gælder hele mennesket, og det er en gave, der ikke skyldes særlige kvaliteter.

I Ny testamente er frelse knyttet til forkyndelsen af Gudsriget, og det vil sige til navnet Jesus Kristus og til troen på ham. "Din tro har frelst dig" siger Jesus.

* Fra Angelico:

   - "Dommedag" (1432-35). Museo S. Marco, Firenze.

* Michelangelo: "Dommedag" (1535-41)   Endevæggen i det Sixtinske kapel

c. Genfødsel

Genfødelse betyder, at mennesket gennem Guds ord får nyt liv. I det nye testamente bruges genfødelse om dåben, i dåbsritualet står der: "Den almægtige Gud, som nu har genfødt dig ved vand og helligånden."

d. Allehelgen

I oldkirken fejredes årsdagen for hver martyrs død. Det store antal martyrer medførte, at en bestemt dag blev gjort til mindedag for samtlige martyrer og senere også for alle helgener. Martyrerne er dem, som under kristenforfølgelserne betalte en høj pris for at være kristne, de beskrives i Johannes åbenbaring 7,14 som "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod".

Martyrerne omtales også i åbenbaringen i forbindelse med opgøret med djævlen og oprettelsen af Guds "tusindårsrige".

e. Verdens ende

Inden for jødedommen var det på Jesu tid en meget udbredt opfattelse, at de sidste tider var nær, og man forventede, at det skulle være signalet til Guds riges komme. I det nye testamente er Mark. 13, 23-31 og Johs. åbenbaring kap. 8 et udtryk for en jødisk-kristelig apokalypse, der beskriver, hvordan sol og stjerner falder ned, jorden åbner sig og meget mere. De bibelske undergangsforestillinger indeholder en dom over menneskers livsstil. Pointen der er netop dommen og frelsen.

Michelangelo: "Dommedag, de dømte"

(detalje)

Beato Angelico: "Dommedag"