Firenze
Noter om kunstnerne
De 17 kunstnere ordnet kronologisk efter deres fødselsår
* Ghiberti * Masaccio
|
Sandro Botticelli (1445-1510)
Den kunst, der skulle give den store berømmelse i Lorenzo il Magnificos tid, var ikke en fortsættelse af Verrocchios linje, men en tilknytning til den ældre tradition med Filippo Lippi, som forbillede. Da han døde i 1463 var hans favoritlærling Sandro Botticelli, der også havde havde været i lære som guldsmed hos Verrocchio.
Botticelli (Alessandro di Mriiano di Vanni Filipepi) tilfører Filippo Lippi's sensualisme en intellektuel forfinelse. Skønt hans udgangspunkt er de gamle mestre, bliver han en slags fortolker af Lorenzo's reaktion mod det gamle borgerlige Firenze. Det bliver karneval og fest, poesi og musik, drøm og mystik og frem for alt en dyrkelse af den hedenske antikke livsglæde, der beskrives i Botticellis billeder. Hans florentinske stil er bemærkelsesværdig på grund af sin forfinethed og sin næsten kvindelige sarthed i en nyplatonisk idealisme, der på mange kunne virke direkte hedensk. Hans streg og penselstrøg er så lyriske og sensitive som en kinesisk tuschtegning, de suggestive farver og de bløde kurver fremkalder et indtryk af blid harmoni.
Botticelli's arbejder falder i fire perioder: * Den første frem til 1470, hvor han er påvirket af Filippo Lippi, * dernæst følger tiår med en del Verrocchio afsmitning, * igennem 1480'erne er han en del påvirket af Leonardo da Vinci, der netop havde udført sit første mesterværk "Kongernes tilbedelse" og * den sidste periode bliver under og efter Savonarolas regime.
Udenfor Firenze arbejdede han sammen med blandt andet Ghirlandaio ved udsmykningen af den ene langvæg i Det Sixtinske kapel, hvor han malede tre billeder fra Moses' historie inspireret af Leonardo.
|
Botticelli: "Selvportræt" detalje fra "kongernes tilbedelse" Galleria del'Uffizi
|
Botticelli: "La bella Simonetta" |
Som portrætmaler har han skabt betydelige værker af blandt andet Giuliano dei Medici, Lucrezia Tornabuoni og Simonetta Vespucci, den første er Lorenzos mor den anden hans elskerinde. I sine portrætter tilstræber Botticelli ikke en psykologisk skildring, men snarere en beskrivelse af følelser der er knyttet til personen. I de sidst år af sit liv udførte Botticelli en serie illustrationer til Dante's ”Guddommelige komedie”.
Skønt han var en meget fremtrædende maler, kom hans særpræg ikke til at danne egentlig skole selv om man kan se udviklingslinjer til højrenæssancens malere.
Værker i Firenze:
Galleria degli Uffizi * "Primavera" (1475-1480). Botticelli malede dette billede til Mediciernes Villa Carreggi. Her beskriver han naturens opvågen til et nyt liv og kærlighedens blomstring. Her er den nøgne Venus, amor, nympfer, vindgud alt inspireret fra den antikke verden.
* "Judith og Holefernes" 1475. To små billeder, på det ene er ligger Holefernes med hoved afskåret i sit flotte telt omgivet af en mængde personer, og på det andet forlader Judith gerningsstedet i let dansende gang med en blomst i hånden, medens en tjenerinde bærer Holefernes hoved. En lillepige skønhed i smukke klæder. Dette billede skal sammenholdes med Donatellos statue af samme motiv.
|
"Venus fødsel" (detalje) |
* "Kongernes tilbedelse" (1477-78). Malet til S. Maria Novella med portrætter af Medici'erne Cosimo den Ældre, Piero den Gigtsvage, Giovanni og et ungdomsbillede af Lorenzo. Dette er en hyldest til Medicierne som ledere af Firenze.
* "Venus fødsel" (1485) Et billede svarende til "Primavera". Venus er nøgen, det eneste der dækker er håret, hendes figur er udsøgt elegant, aldrig er det grasiøse fremstillet smukkere i italiensk kunst. Billedet er et udtryk for en nyplatonisk kunstopfattelse.
* "Madonna del Magnificat" (1481-1485).
* "Pallas Athene og Kentauren" (1485). En allegorisk fremstilling af Pazzisammensværgelsen. Pallas har kentaueren ved pandelokken og trækker af med ham. Pallas er Lorenzo - kendetegnet ved at der overalt i hendes dragt er indvævet tre sammenslyngede ringe, der var Lorenzo våben. Kentaueren er Pazzipartiet (Pazzo = dåre) men også fra Dantes tid indbegrebet af ondskab og misundelse.
* "Bebudelsen" 1490. Dette billede er i sin rumkomposition og linjeføring påvirket af Lippis halvtreds år yngre billede i S. Lorenzo, men den lidenskabelige asketiske stil afspejler tidens sociale og religiøse uro under Savonarola.
|
"Primavera" (detalje)
|
"Pallas Athene og Kentauren" |
* "Apelles ' bagtalelsen" 1494-1495. Botticellis rekonstruktion af Apelles billede. Apelles var hofmaler hos Alexander den Store ca. 300 f.kr. Han var en af antikkens mest berømte, der skrev en bog der fik stor indflydelse på renæssancens malere. Botticellis billede er en allegorisk fremstilling, som kan være en Savonarola strafprædiken i billeder.
* "Marias kroning". Størstedelen af billedfladen er optaget af fire fortræffeligt malet helgener. Ovenover er Marias Kroning malet ret traditionelt, men omgivet af en krans af engle, der syngende danser gennem alle himle. Her er skønhed, lethed og fejende bevægelse.
* "Madonna della Melegrana" (1487). Måske malet til Palazzo Vecchio.
* "Madonna og barn" I flere udgaver for eksempel omgivet af keruber; siddende i en rosenhave eller omgivet af helgener.
Chiesa di Ognissanti * "Sant'Agostino" (1480) Bestilt af familien Vespucci. I dette billede af kirkefaderen, beskriver Botticelli den religiøse anfægtelse i en fortvivlet gestus. Et menneske der kæmper for sin tro.
Galleria dell'Accademia * "Madonna og barn med to engle og Johannes Døberen".
4. september 2009 / ot
|
"Bebudelsen"
|
"Madonna del Magnificat" (1481-1485) |
"kongernes tilbedelse" (detalje) |
"Madonna della Melegrana" (1487) |