Ole Thorups rejsenoter

Brunelleschi regnes for den kunstner der ved indgangen til 1400 tallet kom til at øve en afgørende indflydelse udviklingen ikke blot indenfor arkitekturen, men også på malerkunst og skulptur. Han var renæssancens store bygmester og regnes blandt de mest banebrydende arkitekter.

Han var den første som fejede gotikken til side med alle dens komplicerede ornamentale linjer, dens kolorit og dens subtile fantasistrømme, for ganske drastisk og direkte at nedfælde sit synsindtryk med udadleligt perspektiv. Han fik gjort perspektivet til grundlaget for al malerisk fremstilling, og dermed afstedkom han en revolution.

I Toscana var der allerede i det 13. århundrede en klassisk inspireret arkitektur, der blandt andet kan ses i domkirkerne i Pisa, Siena og i Firenze's Santa Maria Novella og S. Croce.

Brunelleschi forstod denne klassicisme, dens enhed i form og struktur, harmonien og mådeholdet, han forkaster de gotiske former og accepterer det klassiske formsprog og hans arbejder skaber renæssancens arkitektur.

Brunelleschi blev stadsarkitekt i Firenze fra 1420 og fik opført en lang række klassiske bygningsværker i byen.

Værker i Firenze:

Duomo

S. Maria del Fiore, hvor det absolutte mesterværk er kuplen fra 1418-46.

Som stadsarkitekt overtog Brunelleschi ledelsen af domkirkeprojektet på et tidspunkt, hvor florentinerne næsten havde fuldført opførelsen af den første store italienske katedral, som overhovedet ikke var gotisk, skønt den oprindeligt skulle have været det. Dermed fik han både det kunstneriske og konstruktive ansvar for den storslåede, ottekantede kuppel, hvis dimensioner var de hidtil største og med en højde dobbelt så stor stor som diameteren.

Statue af Brunelleschi ved Duomo

Han løste problemet ved at fæstne gotiske ribber på kuplens basis og udfylde rummene mellem dem med murværk. To hvælvede skaller af formbrændte teglsten blev ophængt, den ene indeni den anden, med jernlænker og afstivningsstolper. For at give kuplen en ekstra rejsning blev den anbragt ovenpå en høj ottekantet "tromme", gennembrudt af otte store vinduer, som giver et fantastisk lys i kirkens korsskæring.

Ovenpå kuplen satte han som kronen på værket en meget smuk lanterne.

Man bør aflægge et besøg heroppe højt over Firenze, ikke så meget for den fantastiske udsigt som for en tur inde mellem de to "skaller", der giver et storslået indtryk af konstruktionen.

S. Lorenzo

Blev påbegyndt i 1421 og fik en meget kompliceret byggehistorie, måske fordi den blev skabt i en tidligere romansk struktur. Brunelleschi trådte til omkring 1425 og skabte her en af renæssancens første klassiske langkirker med et basilicapræg, hvor det brede midterskib begrænses af korintiske søjler, der bærer rundbuerne.

I det venstre sideskib skabte han "juvelen" i renæssancearkitekturen Sagrestia Vecchia, der var tænkt som kapel for Medicifamilien, Giovanni Bicci's sarkofag er muret ind i den venstre væg. Her møder man de klassiske idealer, på et kvadratisk plan hæver sig en kuppel med tolv ribber efter et traditionelt byzantinsk skema. De korintiske pilastre og friserne oven over dem fremhæver den klare opdeling af rummet.

S. Lorenzo - interno

Capella Pazzi

S. Spirito

Denne kirke er sammen med S. Lorenzo de rene eksempler på den tidlige renæssancearkitektur. Den latinske korsform er fuldstændig gennemført med hovedalteret stående i korsskæringen og ikke i koret som sædvanligt. Brunelleschi's projekt er fra 1428 og arbejdet blev påbegyndt i 1444, som med S. Lorenzo blev den færdiggjort af Manetti og Michelozzo.

S. Croce

Capella Pazzi (1430).

Opbygget efter samme ideal som i Sagrestia Vecchia med den forskel at planen er rektangulær.

Til højre for Pazzi-kapellet finder man den anden klostergård, der også er tegnet af Brunelleschi, men opført af hans elev Rossellini i 1452.

Ospedale degli Innoncenti

Hittebørnshospitalet blev opført mellem 1419 og 1426 som et af Brunelleschis første arbejder. De slanke korintiske søjler, vinduerne og gesimsen er karakteristiske for Brunelleschi. De runde keramikfelter med hvide svøbelsesbørn på lyseblå baggrund er udført af Andrea della Robbia omkring 1463.

S. Maria Novella

I Condi Capella lige tilvenstre for hovedalteret hænger Brunelleschis berømte trækrucifiks. Dette er den første nøgne kristus fremstilling i følge Vasari. Han skabte dette værk som en korrektion til Donatello's mere realistiske, der efter hans udsagn skulle ligne en hængt bonde.

Prædikestolen er også et Brunelleschi-arbejde.

Ospedale degli Innoncenti

Rotonda di Brunelleschi

(S. Maria degli Angeli)

S. Maria degli Angeli

På Piazza Brunelleschi påbegyndte Brunelleschi i 1434 en traditionel antik centralbygning udformet som Tempio Minerva Medica i Rom med et ottekantet kuppeldækket rum kranset af kapeller. Bygningen blev først færdiggjort i vort århundrede, og nu er den lavet om til et administrationskontor under universitetet, man kan gå indenfor og se flere originale detaljer.

Palazzo Pitti

De oprindelige tegninger regnes for at være af Brunelleschi, måske viser de hvordan han havde tænkt sig at Palazzo Medici skulle have set ud.

De senere arkitekter gjorde bygningen større og mere uharmonisk. De centrale vinduer skulle have været åbne og danne en loggia, Brunelleschi's vinduer genfindes i

Palazzo di parte Guelfa

Et ombygningsarbejde fra 1418-30, hvor der tilføjes rundbuelister omkring vinduerne med runde medaljoner ovenover. I hjørnerne er der smalle brede pilastre.

Museo Nazionale del Bargello

Her er i den store sal på første sal Brunelleschi's konkurrenceforslag til broncedørene i Dåbskapellet side om side med det vindende forslag fra Ghiberti. Brunelleschis arbejde blev kritiseret for sin uligevægtige komposition, men der er noget nyt og vitalt i fremstillingen.

31.. august 2009 / ot

Brunelleschi: "Træ-krucifiks"

S. Maria Novella