-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

Nogle af de øvrige kunstnere

Dette afsnit er en mere leksikal opremsning af en række kunstnere, der udover de "ti uundgåelige" har sat deres præg på Rom, kunstnere som er nævnt i forbindelse med kirker, pladser, historien m.m. De udgør sammen med yderligere en "uendelig" række andre kunstnere den nødvendige baggrund for de "10 uundgåelige".

Alberti, Leon Battista  (1404-1472)

Leon Battista Alberti blev uddannet som jurist, og han blev doktor i 1428. Alberti er dog mest kendt for sit virke som arkitekt. Han arbejdede under paverne Eugenió IV (1431-1447) og Niccolò V (1447-1455). I tre bøger om malerkunsten "Trattato della pittura" fra 1435 præciserede han kunstens nye opgaver og mål, herunder formuleredes de krav, som den humanistiske samtid stillede til et kunstværk.

Hans mest kendte arbejder er

- Palazzo Rucellari i Firenze

- S. Maria Novella i Firenze

- S. Andrea i Mantova.

Ammannati, Bartolomeo (1511-1592)

Han var florentinsk arkitekt og billedhugger stærkt påvirket af Michelangelo. Han regnes for - sammen med Vasari - for at være den florentinske manierismes førende kunstnere. Hans kendeste værk er "Neptunfontænen" på Piazza della Signora i Firenze.

Medalje med portræt af Leon Battista Alberti

Andrea Bregno: "Monument for kardinal Ludovico d'Albert"

S. Maria d'Aracoeli

Bregno, Andrea (1418-1503)

Italiensk billedhugger og arkitekt en af den romerske renæssances mest fremtrædende.

Blandt hans mere kendte værker er:

S. Maria d'Aracoeli

- Gravmonumenterne for kardinalerne Ludovico d'Albert (billede) (1465) og G.B. Savelli (1498), begge findes i

S. Giacomo degli Incurabili

- basrelief "Madonna"

S. Maria del Popolo

- Gravmonumentet for Christoforo og Dominico Delle Rovere (1501),

nevøer til pave Sisto IV; Capella delle Rovere

- Gravmonument for kardinal Antoniotti Pallavicini (1507); dåbskapellet.

S. Maria sopra Minerva

- Gravmonumenterne for kardinal Giovanni Diego de Coca (1477); Capella Raimondi

- Gravmælet for kardinal Tebaldi (1466)

dette ses ved venstre indgang. 

Ss. Apostoli

- Monument for monsignore Raffaele Della Rovere; krypten.Han var til pave Sisto IV og far til pave Giulio II;

- Gravmonument kardinal Pietro Riario (1474). Venstre side af apsis.

S. Pietro in Vincoli

- Gravmælet for Nicolò da Cusa, kardinal og governatore i Rom (1464).

S. Prassede

- Gravmælet for kardinal Alano (1474).

S. Giovanni in Fonte

- Krucifiks ved indgangsporten.

S. Gregorio Magno

- Marmoralter (1469)

S. Sabina

- Gravmælet for kardinal Auxia di Poggio (1484).

S. Andrea delle Valle

- Gravmælet for pave Pio II (Piccolomini død 1464).

- Gravmælet for monsignore di Giuliano da Volterra (1510)

- Palazzo Torlonia

Via Conciliazione 30 med en elegant renæssancefacade i travertin (opført 1496-1504) er tilegnet Andrea Bregno.

- Palazzo Cancelleria

Opførslen for Raffaele Riario blev påbegyndt i 1483. Ofte får Bramante hele "æren" for dette palads, men det er vist "kun" gårdanlægget han har tegnet.

Andrea Bregno er selv begravet i S. Maria sopra Minerva (hjørnet ved venstre sideskib).

Andrea Bregno: Monument for Kardinal Tebaldi (1466)

S. Maria sopra Minerva

Andrea Bregno: Monument for Vescovo Giov. di Coca

S. Maria sopra Minerva

Brunelleschi: "La Cupola"

Brunelleschi, Filippo (1377-1446)

Florentinsk arkitket. Han regnes for den kunster dr ved indgang til 1400-tallet kom til at øve en afgørende indflydelse på udviklingen ikke blot indenfor arkittekturen, men også på malerkunst og skulptur. Han fik gjort perspektivet til grundlaget for kunstnerisk fremstilling og afstedkom dermed en revolution. Brunelleschi blev stadsarkitekt i Firrenze i 1420 og her skabte han sine store arkitekturværker, hvoraf domkirkens kuppel regnes for det fornemmeste.

Canova, Antonio (1757-1822)

Italiensk billedhugger arbejdede 1774-79 i Venezia, hvor man i Museo Correr kan se "Daidalos og Ikaros" hans betydeligste værk fra denne periode. I 1779 flyttede han til Rom og hans nyklassicisme kom til fuld udfoldelse, så han ved siden af Thorvaldsen blev den fornemmeste repræsentant for nyklassicismens skulptur. Hans tekniske færdigheder, blødhed og elegance i marmorbehandlingen   kendetegner hans værker. I skildringen af figurerne fra den græske mytologi udtrykte Canova ædel enfold og stille storhed, dette kunne måske udarte til en mondæn elegance. Canova var ligesom Thorvaldsen en søgt portrættør, der huggede adskillige af tidens fremtrædende personer i marmor. Han udførte også talrige gravmæler;

Han arbejdede næsten udelukkende med marmor.

Hans vigtigste værker i Rom omfatter:

S. Pietro

- Gravmonumentet for pave Clemente XIII (1788-92)

- Gravmonumentet for Stuart-familien.

Ss. Apostoli

- Gravmonumentet for pave Clemente XIV (1787)

S. Marco

- Gravmonumentet for Leon Pesaro (1796)

Galleria Borghese

-  Paolina Borghese som den sejrende Venus (1804-08)

Canova: "gravmælet for Clemente XIV"

Ss. Apostoli

Pietro Cavallini: "Maria bebudelse" (Particolare)

S. Maria in Trastevere

Carracci, Annibale (1560-1609)

Født i Bologna, men malede i Rom fra omkring 1590. Han vendte sig imod den tiltagende manierisme og udviklede Michelangelos højrenæssance ideer til barokkunst med forbillede i de klassiske værker.

Cavallini, Pietro (1250-1330)

Romersk maler og mosaikkunstner. Cavallinis billedkunst var banebrydende, til tider betegnet som "gryende renæssance". Han har haft et omfattende kendskab til oldkristen og senantik billedkunst og formentlig også til den palæologiske kunst, der dukkede op i Det Byzantiske Rige i 1260'erne. Hans dramatiske figurstil brød med den byzantinske stil. Hans gravmonument kan ses i S. Paolo fuori le Mura.

Blandt hans hovedværker er:

S. Cecilia in Trastevere

- "Dommedag" en fresko

S. Maria in Trastevere

- Fem mosaikker med motiver fra Jomfru Marias liv; under apsismosaikken.

- Facademosaikken "De forstandige og uforstandige jomfruer"

S. Paolo fuori le Mura

-   "Madonna tronende med Kristusbarnet". har han udenfor apsishvælvingen udført en mosaik

Cavallini: "Dommedag" (particolare)

S. Cecilia in Trastevere

Danielle da Volterra: "Korsnedtagelsen" (1541) i

Ss. Trinita dei Monti,

Daniele da Volterra (1509-1566)

Danielle Ricciarelli italiensk maler og billedhugger fra Volterra. Efter uddannelse hos maleren Sodoma i Siena kom han i 1536 til Rom, hvor han med kortere fravær virkede til sin død. Mødet med Michelangelos kunst satte sig tydelige spor i hovedværket "Korsnedtagelsen" (1541) i Ss. Trinita dei Monti, der dog i sin kompleksitet og uforløste voldsomhed også er et produkt af manierismen. Til samme kirke udførte Daniele flere udsmykningsopgaver. I hans senere værker kombineredes den manieristiske forfinelse med Michelangelos storladenhed. Et venskab opstod mellem de to kunstnere, og Daniele malede billeder med forlæg i Michelangelos tegninger og skabte flere buster af mesteren. Ironisk er det derfor, at Daniele på pavens bestilling i 1565 kom til at tilføje klædningsstykkerne på de nøgne figurer på Michelangelos "Dommedag" i Det Sixtinske Kapel, hvilket skabte ham tilnavnet "Il Braghettone", Buksemaleren.

Domenchino (1581-1641)

Domenico Zampieri var elev hos brødrene Carracci i Bologna, og som elev var han involveret i Carracciernes udsmykning af Palazzo Farnese. Han udsmykkede mange paladser, villaer og kirker i og omkring Rom, og han arbejder var inspireret af Rafaello.

Værker i Rom

S. Luigi dei Francesi - 2. kapel højre side, hvælvingen

- Scener fra den hellige Cecilies liv (1615-17).

S. Andrea delle Valle - korhvælvingen

- Scener fra S. Andrea liv (1624-28)

Dette regnes for et af hovedværkerne i ungbarokken.

Domenchino - korhvælvingen

S. Andrea delle Valle

Carlo Fontana: S. Marcello al Corso

Fontana, Carlo (1634-1714)

Italiensk arkitekt og ingeniør og bror til Domenico Fontana. Han bygger flere fontæner blandt andre den venstre fontæne på Peterspladsen.

Et af Fontanas vigtigste bygningsværker er facaden på kirken San Marcello al Corso i Rom (1682-83), som peger frem mod senbarokken. Fontana opførte talrige kapeller og gravmæler til romerske kirker, han fremlagde planer for Peterspladsen og udgav flere arkitekturhistoriske og teoretiske skrifter.
 

Fuga, Ferdinando (1699-1781)

Florentinsk arkitekt. Han blev kaldt til Rom omkring 1730, hvor han af den florentinske pave Clemente XII, Corsini blev gjort til den førende officielle pavelige bygmester, et job han varetog gennem en snes år frem til 1751. Fugas stil er senbarok, i en klassicerende form, i de seneste værker stadig mere forenklet, men med barokkens kraftige reliefvirkninger og bevægede rumformer som grundlag. Han skabte en arkitektur, der er statisk og rationel, med altid klart definerede formler, men selve det stof, der præges af disse, er varmt og fyldigt.

Værker i Rom:

- Palazzo della Consulta (1732-35).

Her boede en pavelig domstol og 2 regimenter af den pavelige garde.

- Palazzo Corsini

- S. Maria Maggiore.

En ny paladsagtig facade(1741-43), der dækkede over de fine middelalder mosaikker på den gamle kirke.

- Restaurering af S. Cecilia in Trastevere.

Også her blev de gamle mosaikker tildækket.

- S. Maria dell'Orazione é Morte (1733-37).

Fuga var medlem af "Compagna della buona morte" der stod for restaureringen af den oprindelige kirke fra 1585. Fuga ombyggede til en elliptisk form og kirken regnes for hans hovedarbejde.

Galilei, Alessandro (1691-1737)

Florentinsk arkitekt der måske var i familie med Galileo Galilei. Han arbejdede i England 1714-19. I 1731 vandt han den store konkurrence om udformning af en ny facade til Laterankirken i Rom, der blev opført 1733-36. Til samme kirke tegnede han Corsinikapellet (1732-35). Galilei arbejdede inden for den senbarokke tradition, der prægede arkitekturen i Rom i disse år.

Samtidig med arbejdet i Laterankirken får Alessandro Galilei i 1734 af pave Clemente XII til opgave at bygge en

Domenchino: "Peter og Andreas kaldelse"

korhvælvingen - S. Andrea delle Valle

Ferdinando Fuga: S. Maria dell'Orazione e morte

- kirkerummet

Pierre LeGros: "Monumento di Stanislawski Koska"

S. Andre al Quirinale

- Ny facade på S. Giovanni dei Fiorentini.

Denne facade er træt og uden inspiration, som om arkitekten blot har ønsket at få afviklet arbejdet hurtigst muligt (Se billede og omtale på siden Renæssancens kirker).

Gregorini, Dominico (1700-1777)

Han er uddannet som håndværker og arkitekt. Allerede under pave Benedetto XIII (1724-1730) havde han arbejdet med kirkeligt byggeri. Som 25 årig var han bygmester for Serviter-patrenes Oratorium ved Piazza Poli. Han havde gode forbindelser til pave Benedetto XIII's vicekansler kardinal Ottoboni, for hvem han løste flere opgaver, blandt som restaureringsarkitekt på S. Croce in Gerusalemme.

Legros, Pierre (1666-1719)

Fransk billedhugger der udførte mange opgaver for jesuitterordenen. Hans vigtigste værker findes i de romerske kirker

Il Gesu

- Monumentet for S. Ignazio

S. Andrea al Quirinale

- Gravmælet for Stanislawski Koska.

(De pågældende værker af denne store billedskaber beskrevet på siderne om Modreformationen og  Barokkens gravmonumenter).

Filippino Lippi: "Himmeldronningen"

S. Maria sopra Minerva - Cappella Carafa

Lippi, Filippino (1457-1504)

Florentinsk maler søn munken Filippo Lippi og en nonne. Han er mest kendt for sin nænsomme færdiggørelse af Massacio's og Massolino's arbejder i Brancacci-kapellet i S. Maria del Carmine i Firenze.

I Rom er hans bedste arbejde udsmykningen af

S. Maria sopra Minerva

- Carafa-kapellet.

Lippi, Filippo (1406-1488)

Fra Filippo Lippo er den yngste af den tidlige renæssances kunstnere. Han trådte som femtenårig ind i Karmelitterordenen ved S. Maria del Carmine (Firenze). Han begyndte at male i klostret efter en uddannelse påvirket af Fra Angelico. Hans hovedværker med det berømte "Gæstebud hos Herodes" findes i Prato's domkirke. Hans billeder har en sentimental naturalisme i klare lyse mættede farver.

I Rom kan man se værker af Filippo Lippi på

- Galleria Borghese

- Galleria Doria Pamphili

- Galleria Nazionale Arte Antica - Palazzo Barberini

Filippo Lippi: "Bebudelse af jomfru Maria"

Galleria Nazionale Arte Antica

Stefano Maderno: Capella Paolina"

S. Maria Maggiore

Maderno, Stefano (1576-1636)

Italiensk billedhugger. Mest kendt for sin statue af S. Cecilia, der nu findes i S. Cecilia in Trastevere. Herudover har han lavet mange udsmykningsværker rundt om i Roms kirker.

Her skal nævnes:

S. Maria in Loreto - to engle udført 1628-29

S. Maria sopra Minerva -arkitekt

S. Maria della Pace

S. Lorenzo in Damaso - en statue af S. Carlo Borromeo

S. Susanna

S. Maria Maggiore - Cappella Paolina (1605-11)

- basrelief over alter.

S. Giovanni in Laterano

S. Paolo fuori le Mura - skulptur

Manzù, Giacomo (1908-1991)

Han er en af de betydeligste moderne italienske billedhuggere. Han var autodidakt og udviklede en stiliseret, naturalistisk skulptur af dagliglivsscener og religiøse motiver præget af vold. I 1938 udførte han sin første kardinalskikkelse, et motiv, der ofte vendte tilbage i hans kunst. Selvom han politisk gik fra antifascismen til marxismen, fortsatte han med at udføre kristne emner.

Hans hovedværker er

- Dødens Port til S. Pietro in Vaticano (bronze, 1950-64).

- Gravmonumentet for pave Giovanni XXIII

Manzu: "Morte di papa Giovanni"

S. Pietro in Vaticano - Dødens Port

Francesco Mochi: "S. Martha"

S. Andrea delle Valle

Francesco Mochi italiensk billedhugger fra Montevarchi, Arezzo. Hans uddannelse fandt sted i Firenze og Rom, hos C. Mariani. Her i perioden mellem manierisme og barok har han skabt en meget smuk bebudelse (1602-1608) til domkirken i Orvieto. Men han største mesterstykke er to rytterstatuer (1612-1625) af Ranuccio og Alessandro Farnese til piazza Cavalli i Piacenza. Efter 1629 vendte han tilbage til Rom, hvor han skabte en række mesterværker, der viser Mochi som en af de fineste italienske billedhuggere i begyndelsen af 1600-tallet.

S. Pietro in Vaticano

- "Veronika" (1629) der står i korsskæringen ved højalteret

Palazzo Braschi

- "Battesimo di Cristo" (1633-1654)

- "S. Pietro" (1635-1652)

- "S. Paolo" (1635-16529

S. Andrea delle Valle

- "S. Martha"

(NT navnet på en Jesus-discipel, der ifølge Luk. 10,38-42 sammen med sin søster Maria har Jesus som gæst. Martha skildres her som den aktive. I Joh. kap. 11 fortælles, at Jesus opvakte deres døde bror Lazarus)

Perugino (1445-1523)

Pietro Vannucci italiensk maler født og uddannet i Perugia. Perugino blev i Firenze påvirket af Verrocchio og Botticelli. Hans styrke var den særlige rumkomposition, han arbejdede sig frem til og hans motiver med et præg af blid ynde. Dette gav han videre til sine talrige elever, blandt andre Rafaello.

Fraancesco Mochi: "Veronica"

Hans værksteder i Firenze og Perugia var overordentlig produktive, kendt for de milde, harmoniske og atmosfærefyldte skildringer af især religiøse scener og madonnaer, der gjorde ham elsket af romantikerne i 1800-tallet.

Hans hovedværker findes i Perugia med udsmykningen af Collegio del Cambio. Han blev kaldt til Rom 1481-83 for at medvirke ved den første udsmykning af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet:

- "Jesus overdrager nøglerne til apostlen Peter"

Peruzzi, Baldazarre (1481-1536)

Sienesisk arkitekt og maler og en fremtrædende repræsentant for renæssancen i Rom. Efter Rafaels død i 1520 blev han ledende arkitekt ved Peterskirken, dog uden at hans idéer blev udført. Han virkede tillige som scenograf.

Blandt hans hovedværker i Rom kan nævnes

- Villa Farnesina

Opført ved Tiberen for Agostino Chigi 1509-11 og udsmykket med freskoer blandt andet med det berømte Sala delle Prospettive med illusionistiske udkig over Rom.

- Palazzo Massimi alle Colonne (1535).

Et tidligt eksempel på manierismen.

S. Maria della L'Anima

- gravmælet for pave Adriano IV

S. Maria della Pace

-  "Madonna con bambino tra le Sante Brigada, caterina e donatore"

(1. kapel i venstre side).

-  "Storie dell'antico e del Nuovo Testamento"

(Absis i 1.. kapel venstre side)

Perugino: "Jesus overdrager himlens nøgler til Peter"

Peruzzi: Salone delle Prospettive. 

Pinturicchio (1454-1513)

Bernardino di Betto (Pinturicchio) italiensk maler fra Umbrien. Han er en af renæssancens mest produktive monumentmalere. Pinturicchios stil er beslægtet med Benozzo Gozzolis, præget af et klart lys, rene farver og en fortællende og ornamental detaljerigdom. Hans stil er præget af en bevæget og fortællende komposition, dekorativ fantasi og megen vægt på landskabsbaggrunden.

Uden for Rom findes hans hovedværk i Sienas domkirke, hvor han i Cappella Piccolomini har malet 10 store scener fra pave Pio II's liv.

I Rom arbejdede han sammen med Perugino med udsmykningen af Det Sixtinske Kapel og hans hovedværk er udsmykningen af Appartamento Borgia i Vatikanet.

Andre billeder kan man finde i

S. Maria in Aracoeli - Capella Bernardino

- Freskoer med billeder fra S. Bernardinos liv.

S. Maria del Popolo

Cappella della Rovere

- "Tilbedelse af Jesusbarnet"

Apsis

- "Himmelfarten"

Piranesi, Giambattista (1720-1778)

Tegner, grafiker og arkitekt, født og uddannet i Venezia, men kom til Rom første gang i 1740 og fast bosiddende i byen fra 1744.

Pinturichio: "Marias himmelfart"

S. Maria del Popolo

Piranesi. "Autorittrato"

Fra 1745 udførte han dels en lang række kobberstukne og raderede veduter, løbende udgivet i "Varie Vedute di Roma", dels stemningsmættede arkitektoniske fantasistykker, udgivet som "Grotteschi" (Grotesker) og "Carceri" (Fængsler). I alt viser han, at barokkens pavelige hovedstad også er verdens. Og med fire svære folianter med titlen "Antichità Romane" (1756) rejste han et monument, hvis vælde fik den levende by til at visne.

Nyklassicismen hviler på Piranesis skuldre, han lærte en tidsalder og en verden, at den døde arkitektur har større ret end den livsduelige fordi den er skønnere. Til ind i 1900-tallet er Piranesis grafiske blade blevet genoptrykt efter de originale plader.

Det eneste kendte arkitektarbejde af Piranesi er Malteserriddernes kirke S. Maria del Priorato på Aventinhøjen. Dette arbejde får ikke meget ros, og kirken er mest kendt for haveportens nøglehul, hvorigennem man har et fantastisk syn til kuplen på S. Pietro.

(Se billeder på siden Tur 10: Aventin og Testaccio)

Pozzo, Andrea (1662-1709)

Italiensk maler og arkitekt født og udlært i Trento. Han indtrådte i Jesuitterordenen i 1665 og i perioden 1681-1702 var han i Rom, hvor han blandt andet forestod udsmykningen af flere af ordenes kirker.

Piranesi: "Colonna Traiana"

Pozzo: Indgangen til S. Ignazios modtagelsesrum

Han var en mester til illusionistiske rumperspektiver. Fra 1702 virkede han i Wien, hvor han fik betydning for østrigsk rokokokunst. Han skrev traktaten Perspectiva pictorum et architectorum.

Hovedværker i Rom

S. Ignazio

- Loftsmaleriet (1691-94) er en allegori over S. Ignazios himmelfart. Her synes kirkerummet at fortsætte op i himlen, billedet er et hovedværk i barokkens illusionistiske maleri.

S. Ignazio Loyola's hus til højre for Il Gesu

- Udsmykningen af S. Ignazios modtagelsesrum. Her kan man på tæt hold studere Andrea Pozzos mageløse teknik.

Rainaldi, Carlo (1611-1691)

Italiensk arkitekt, der regnes for en af højbarokkens fornemmeste repræsentanter i Rom. Hovedværker i Rom:

- S. Maria in Campitelli (1663-67)

Denne kirke regnes for hans hovedværk. Facade med de mange fritstående søjler skaber den for barokken så karakteristiske vertikale dynamik.

- Maria di Montesanto og S. Maria dei Miracoli på Piazza del popolo.

Facaderne på

- S. Andrea delle Valle,

- S. Maria in Via (1690)

- Gesu e Maria (1670)

- Ss. Apostoli (1681).

Carlo Rainaldi: S. Maria in Campitelli

kirkerummet

Villa Madama

Rainaldi, Girolamo (1570-1655)

Arkitekt, repræsentant for manierismen. For pave Innocenzo X (Pamphili) udførte han en del opgaver i Rom:

- Palazzo Pamphili (1644)

- S. Agnese in Agone

Denne opgave skete i samarbejde med sønnen Carlo indtil Borromini overtog opgave.

Salvi, Niccoló (1697-1751)

Han var arkitekt og mest anvendt som teaterdekoratør og festarrangør. Han var en af Roms sidste barokarkitekter, hans hovedværk var færdiggørelsen af Fontana di Trevi (1732-62), der i dag er et af byens vartegn.
 

Sardi, Giuseppe (1680-1753)

Italiensk håndværker og arkitekt. Han har for det meste ikke udført selvstændige værker, men arbejdet som entrepenør, men ved opførslen af facaden på S. Maria in Cosmedin (1718), menes der at være tale om egne tegninger.

Sangallo, Antonio den yngre (1482-1546)

Tilhørte den florentinske arkitektfamilie Sangallo, bestående af brødrene Giuliano da Sangallo (1445-1516) og Antonio da Sangallo d.æ. (1455-1534) samt nevøen Antonio da Sangallo d.y. (1483-1546). Brødrene Giuliano og Antonio spillede begge vigtige roller ved udviklingen af florentinsk højrenæssancearkitektur. Antonio, der i sine unge år arbejdede sammen med sin bror, var påvirket af Bramante.

Alle kender Fontane di Trevi så her er et billede af Anita Ekberg, der bader i samme i filmen "La dolce Vita" fra 1960.

Sansovino: "Monumento di cardinale delle Rovere"

S. Maria del Popolo

Antonio d.y. var elev af sine onkler og af Bramante i Rom fra 1506. Efter Rafaels død blev han ledende arkitekt ved Peterskirken (1520-46). Han fuldførte Villa Madama i 1530 efter Rafaels planer. 1514 påbegyndte han Palazzo Farnese i Rom, et hovedværk ved overgangen fra højrenæssance til manierisme.

Alle tre arkitekter virkede tillige som fæstningsingeniører, bl.a. ved Castel Sant'Angelo i Rom og Antonio d.y byggede blandt andet en bastion på Roms bymur.

Sansovino, Jacopo  (1486-1570)

Han er født og opvokset i Firenze og uddannet som maler, billedhugger og arkitekt. Han arbejder i en kort tid i Rom, men flygter til Venezia efter Sacco di Roma. I 1529 bliver han stadsarkitekt i Venezia, hvor hans højrenæssancearbejder sætter sit præg på byen.

Værker i Rom:

S. Maria del Popolo - Capella della Rovere

- "Monumento del cardinale della Rovere"

Sodoma  (1477-1549)

Antonio Giovanni Bassi (Sodoma) sienesisk maler, der regnes for en af fædrene til den norditalienske manierisme. Han arbejde i Rom indtil 1518, hvorefter han vendte tilbage til Siena. Sodoma forenede en livlig, detaljeret naturalisme med en sans for rumgengivelse og monumentalitet, som han havde lært i Rom af studier efter antikken og Michelangelos værker.

I Rom kan man se hans værker i

- Vatikanet - Stanza della Segnatura

hvor han i 1508 for pave Giulio II udsmykkede loftet.

- Galleria Borghese,

- Galleria Nazionale - Palazzo Barberini

- Villa Farnesiana.

Hovedværk er freskerne på 1. sal hvor motivet er "Bryllup mellem Alessandro og Rossana".

Sodoma: Loftet i Stanza della Segnatura

Vatikanet

Thorvaldsen: Monumentet for Pio VII

S. Pietro in Vaticano

Soria, Giovanni Batista (1581-1651)

Italiensk arkitekt der gennemførte store restaurerings - og ombygningsarbejder for kardinal Scipio Borghese. Hans mest kendte arbejde i Rom er

- S. Crisogono facade og søjlehal på ,

- S. Carlo ai Catinari (1635-38) facaden

- S. Maria della Vittoria (1626); facaden

- S. Gregorio Magno (1629-33); facade

- S. Catarina di Siena, opført 1638-40.

Thorvaldsen, Bertel  (1770-1844)

Dansk billedhugger uddannet på kunstakademiet. Bosat i Rom 1797-1838, hvor han udviklede sig sammen med Canova til nyklassicismens største billedhuggere. På Piazza Thorvaldsen i Rom foran Museet for moderne kunst, står en kopi af "Jason". En statue af Thorvaldsen findes i haven foran Palazzo Barberini, hvor han i nogle tilhørende lokaler havde atelier i mange år. Hans bopæl var i Via Sistina.

S. Pietro di Vaticano

- Gravmonumentet for pave Pio VII, 

S. Carlo ai Catinari

Piazza del Popolo

Valadier, Giuseppe (1762-1839)

Han var fransk arkitekt og kommer til Rom i den franske periode. Hans største arbejder er omlægningen af Piazza del Popolo og Passeggiato del Pincio.

Vanvitelli, Luigi (1700-1771)

Først blev han uddannet som maler derefter som arkitekt ved at være medhjælper hos andre arkitekter. Han blev i 1747 bygmester for Augustinerordenen. Augustinernes kloster i Via de'Portoghesi er opført (1747) efter Vanvitelli's tegninger.

Vignola, Giacomo Barozzi da (1507-1573)

Italiensk kunsthistoriker og en af manierismens betydeligste arkitekter, der arbejdede i Rom fra 1546, en periode hvor han blev promoveret af Farnese-familien. Vignola var 1566-73 chefarkitekt for Peterskirken. Hans stil var præget af fantasifulde detaljer styret af en strikte formfuldhed. Hans arkitekturbog Regola delle cinque ordini dell'Architettura (1562) om de fem klassiske søjleordener fik stor betydning for sam- og eftertidens arkitektur.
I Rom har han bygget eller tegnet

- S. Andrea in Via Flaminia,

- Villa Guilia (1550-56)

- Il Gesu (1568-84) fuldført af Giacomo della Porta.

Vignola: S. Andrea in Via Flaminia

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere