-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

Michelangelo

Michelangelo Buonarotti (1475-1564) er en af kunsthistoriens største skikkelser. Han fik sin grundlæggende uddannelse i Ghirlandaio's værksted i Firenze, hvor han hurtigt kom i forbindelse med Lorenzo di Magnifico. Han var først og fremmest billedhugger, men også maler og arkitekt. Hans tidlige værker som Pietá i Peterskirken (1499) og kolossalstatuen af David (1501) i Firenze viser påvirkningen fra renæssancekunsterne Masaccio og Donatello.

I sine arkitektoniske værker foregreb han barokkens arkitekturideal med sin udførsel af Piazza di Campidoglio i Rom, og med sin epokedannende forhal til Biblioteca Laurenziana i Firenze skabte han grundlaget for manierismens arkitektur.

I 1505 blev Michelangelo kaldt til Rom af pave Giulio II for at udføre hans gravmæle, midt i dette arbejde pålagde paven ham den kæmpemæssige opgave at male freskerne i loftet til Cappella Sistina. Efter ophold i Firenze boede og arbejdede Michelangelo i perioden 1534 til ca. 1550 i Rom, hvortil han var udkommanderet af pave Paolo III (1534-1549).

I 1547 blev den 73-årige Michelangelo udnævnt til chefarkitekt for S. Pietro efter Sangallo og hermed blev en mangeårig strid om kirkens udformning endelig løst. Bramante's centralkirkeplan blev modificeret, koret og tværskibet blev gjort færdigt og den "tromme" kuplen skulle hvile på blev ført op til fuld højde, inden den store mester døde. Hans tegninger til hovedkuplen er stærkt inspireret af Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze.

Danielle da Volterra: Michelangelo (1565)

Museo Nazionale del Bargello, Firenze

Piazza del Campidoglio

Capitol (Piazza del Campidoglio)

Den vigtigste af de syv høje, hvor Jupitertemplet blev bygget allerede i 500 f. Kr. I det 13. og 14. århundrede blev Capitol centrum for byens politiske liv. Det var fra denne plads at Cola Di Rienzo i 1347 blev udråbt til folketribun. Omkring 1536 i forbindelse med Kejser Karl V's indtog i Rom fik Michelangelo af Pave Paolo III, faranese (1534-1549) til opgave at reorganisere pladsen og bygningerne omkring den.

Senatorernes palads, der ligger midt for og var en bygning fra middelalderen, fik en ny facade og blev udstyret med en ny trappe, der fortsætter bevægelsen fra rampen op til pladsen. Neden for trappen blev anbragt antikke statuer forestillende flodguderne Tiberen og Nilen. Der blev indrettet et museum i Konservatorernes palads (til højre på pladsen) og tegnet en ny bygning til det capitolinske museum i venstre side af pladsen.

Den antikke rytterstatue af Marcus Aurelius blev flyttet ude fra Laterankirken til pladsens centrum, hvor den er med til at holde pladsen i balance blandt andet ved hjælp af det smukke geometriske mønster i brolægningen, der stråler ud fra statuens sokkel.

Pladsen afgrænses af en lav mur, hvor de antikke dioskurer, Castor og Pollux modtager gæsterne, der kommer op ad den fantastiske rampe.

Piazza del Campidoglio er ikke bare et renæssancemesterværk, det foregriber barokkens hovedtema "bevægelse" med mere end 100 år. Det er en af verdens smukkeste pladser.

Pladsen er også beskrevet på siden Tur 4 - Capitol.

Piazza Farnese og Palazzo Farnese

Pave Paolo III (Farnese) var stadig kardinal, da han iværksatte byggeriet af dette store paladsanlæg. Her er tale om et fuldstændigt regulært torverum, med tilstødende gader der ligger i rette vinkler ud fra torvet.Hele området blev købt af den mægtige Farneseslægt mellem 1510 og 1530. Antonio Sangallo den Yngre påbegyndte arbejdet i 1514, efter Sangallos død i 1546 førte Michelangelo arbejdet videre blandt andet ved at ændre højden på anden etage og ændre den centrale del omkring piano nobile. Paladset og pladsen med fontænerne af antikke badekar fra Caracalla's termer stod færdigt i 1589 og regnes for et af renæssance arkitekturens højdepunkter.

Palazzo Farnese's have skulle efter Michelangelo's plan været forbundet med familiens sommervilla Villa Farnesiana på den anden side af floden. Broen over Via Guilia er det eneste minde om denne plan.

Paladset og pladsen passeres på tur 3.

Piranesi: Palazzo Farnese

"Gud skabte mennesket i sit billede"

Vatikanet

Capella Sistina

Selve bygningen er opført for pave Sisto IV Della Rovere (1471-1484). Loftfresken, der blev bestilt af pave Giulio II Della Rovere (1503-1513)udførte Michelangelo stort set egenhændigt på 20 måneder i perioden 1508-12, dette på trods af, at han ikke regnede sig selv for billedkunstner, men billedhugger. Det er et af verdenskunstens betydeligste arbejder. I denne kæmpemæssige komposition med omkring 300 personer, får man Michelangelo's fortolkning af den gammeltestamentlige skabelses- og frelseslære, hvor han benytter en meget uortodoks ikonografi, men der er stor overensstemmelse mellem bibelteksten og fremstillingen. I fem fresker gav han sin version af skabelsens syv dage.

1) Gud skilte lyset fra mørket (1. Mos.1.4).

2) Gud skabte de to store lys (solen og månen) (1. Mos. 1.16). Et underligt billede, hvor Gud flyver rundt om solen kun genkendelig på bagen.

3) Gud skaber himlen og vandet (1. Mos. 1.8). Gud svæver over vandet ledsaget af englebørn.

4) Gud skabte mennesket i sit billede (1. Mos. 1.26). Det mest berømte billede i kompositionen, hvor Gud livgivende berører den liggende Adams slappe pegefinger. Kvinden der kigger frem under Guds arm regner man med er Sophia, Salomons trolovede "Hendes adelige herkomst gør hende ære, da hun bor hos GUD".

Syndefaldet - detalje

5) Eva's skabelse. En kvinde med runde former og langt hår, befinder sig i et nøgent landskab, hvor Adam sover op ad en træstub. En helt fremmedartet beskrivelse af Paradis.

6) Syndefaldet og uddrivelsen af Paradis (1. Mos. 3. 23). Også her er verden trist og tom, menneskeslan­gen danner billedets midte, Eva og Adam griber efter de forbudne frugter, og de udviste er menneskeliggjorte.

7) Noah's offer (1. Mos. 8, 20), der kronologisk kommer efter syndflod­en. "Derpå byggede Noa HERREN et alter og tog nogle af alle de rene dyr og fugle og ofrede brændofre på alteret".

8) Syndfloden (1. Mos. 6.13). Fremstillingen viser Noa's frelse fra syndfloden i bagrunden, hovedmotivet er menneskehedens udslettelse, "Jeg har besluttet at gøre ende på alle mennesker, for de er skyld i, at jorden er fuld af vold. nu vil jeg ødelægge dem sammen med jorden."

9) Noa's drukkenskab (1. Mos. 9. 21). "Agerdyrkeren Noa var den første, der plantede en vingård. Da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig inde i sit telt." Michelangelo's billede på menneskets evige brøde, skyld og prisgivethed.

Detalje fra "Syndfloden"

I de fire hjørner er der malet billeder med motiver fra Israels frelse eller tyrannernes nederlag: Motiverne er først ved altret og dernæst bagvæggen.

10) Ester's bog (Gammel Testamente) Afstraffelsen af Haman

11) Kobberslangen  (4. Mos. 21,9. og Johannesevangeliet kap.3.14)

12) Judit og Holofernes (Apokryf).

13) David og Goliat (1. sam.17).

Udover de tretten foregående billeder domineres loftet fuldstændigt af syv profeter og fem sibyller. De profeter, der er afbildet har alle efterladt egne profetiske bøger. Sibyllen er en slags kvindelig profet, men opfyldt af den jordiske ånd, hvor profeterne er inspireret af den kosmiske ånd. Rækkefølgen starter med profeten over hovedalteret.

Den libiske sibylle

14) Jonas (GT: Jonas's bog), kendes på hvalfisken

15) Den libiske sibylle.

16) Profeten Daniel med de to bøger (GT.Daniels Bog).

17) Den cumæiske sibylle.

18) Profen Esajas (GT. Esajas' Bog)

19) Den delfiske sibylle.

20) Profeten Zakarias (GT. Zakarias' Bog)

21) Profenten Joel (GT Joels Bog).

22) Den erythræiske sibylle.

23) Profeten Ezekiel, der bærer en slags turban (GT. Ezekiels Bog).

24) Den persiske sibylle.

25) Profeten Jeremias (GT. Jeremias' Bog).

Over hovederne på profeter og sibyller er der malet nøgne mandeskikkelser, de såkaldte "ignudi", der vakte meget anstød i de kirkelige kredse. Ignudierne er engle og beskrives i det Gamle Testamente som mandlige, vingeløse, kraftfulde og smukke, en beskrivelse af dem kan man finde i 1. Mos. 19, hvor to engle overnatter i Lot's hus, og at mændene i Sodama begærede de smukke ynglinge.

Profeten Jeremias

Cappella Paolina - Paulus´omvendelse

I trekanterne over vinduerne, de såkaldte lynetter, gengives det udvalgte folks stamtræ ( 1. Mosebog), begyndende med Abraham, Isak og Jacob lige til Josef i alt fyrretyve personer.

På bestilling af pave Paolo III, Farnese malede Michelangelo i perioden 1536-41 på kapellets ene endevæg en apokalyptisk version af "Dommedag" (GT. Daniels Bog og NT. Johannes' åbenbaring). Billedet er et brud med renæssancens perspektivopfattelse og giver en fremragende beskrivelse af den rædsel, der har grebet de fordømte. Billedet vakte en del skandale, da Kristusfiguren var nøgen, og den blev da også 23 år senere under pave Pio IV (1559-1565) forsynet med et lændeklæde. Med eller uden lændeklæde, dette er et af de mest formidable kunstværker, der nogensinde er skabt.

Cappella Paolina

Desværre kræves der speciel tilladelse til at besøge Cappella Paolina, der ligger op til Capella Sistina, men herinde findes to pragtfulde fresker "Paulus' omvendelse" og "Peters korsfæstelse", der er udført i perioden 1542-49. Her er skrækken fra dommedagsbilledet erstattet af resignation, sorg og ydmyghed.

Cappella Sistina - Dommedag,

Kristus og S. Bartholomeo

Pieta Rondaniani

Fortezza Sforza, Milano

S. Pietro in Vaticano

Pietá (Jomfru Maria med den døde Jesus), et af Michelangelo's hoved­værker skabt i ungdomsårene 1499-1500. Senere skabte han endnu 3 skulpturer med samme motiv. To af skulpturerne står i Firenze, den ene i Museo Opera dell'Duomo og den anden i Galleria dell'Accadamia. Den fjerde, sidste og måske ufuldendte - Pieta Rondaniani - kan ses i Sforzamuseet i Milano.

S. Maria sopra Minerva

Statuen "Frelseren med korset" står til venstre for trappen op til koret. Michelangelo har ikke skylden for det gyldne lændeklæde, der er tilføjet i en mere bigot tid.

(billede på siden Renæssancens kirker) 

S. Maria Maggiore

Et af de store kapeller i denne kirke, Sforza-kapellet (3. kapel i kirkens venstre side) er opført 1564-73 af Giacomo della Porta efter Michelangelo's tegninger.

S. Pietro in Vincoli

Dette er så den lille del, der kom ud af de kæmpemæssige planer for et gravmælet til pave Giulio II (Della Rovere). Det blev bestilt i 1505 og skulle omfatte 40 statuer på størrelse med den Moses, der nu sidder i midten. Øverst skulle der være statuer af Himlen og Jorden, der skulle bære pavens sarkofag. Lea og Rachel på hver side af Moses er repræsentanter for det aktive og det stille liv. Er det Giulio II der ligger henslængt over Moses?

Dette kæmpeværk have Giulio II tænkt opstillet under kuplen i S. Pietro, men det satte hans efterfølger sig imod. Monumentet blev aldrig færdiggjort, blandt andet fordi paven døde i den periode, hvor Michelangelo var optaget af arbejdet med loftet i det Sixtinske kapel. Som det fremtræder nu blev det først afsluttet i 1545 efter adskillige ændringer. I Firenze Galleria dell'Accademia kan man se 4 af de skulpturer, der skulle være indgået i monumentet.

På siden Renæssancens kirker er der en nærmere omtale af S. Pietro in Vincoli.  

Moses - S. Pietro in Vincolo

Museo delle Terme

En del af museet er indrettet i det gamle Karteuser­kloster med den store og den lille klostergård, der ligger midt inde i Diokletians termer nemlig i "frigidariet", de iskolde bassiner, der afsluttede et romersk bad. Hele klosterkomplekset tilskrives Michelangelo.

S. Maria degli Angeli

I en anden del af resterne af Diokletians termer, der var de største i Rom, tegnede Michelangelo i 1564 karteuserkirken S. Maria degli Angeli. Den konkave facade er den eneste overlevende rest af termernes "calidarium". Det vældige kirkerum med det kæmpe­mæssige tværskib 90 x 27 meter og 28 meter højt svarer til "tepidarium". De otte søjler i tværskibet er en del af den oprindelige termekonstruktion. Kirken er endnu et bevis på, i hvilke dimensioner denne kunstner kunne arbejde.

Porta Pia

Det sidste af Michelangelo's arkitekturarbejder fra 1561 blev denne port i den Aurelianske bymur ved indgangen til VIA XX. SEPTEMBER gaden, der fører direkte til det pavelige Palazzo Quirina­le. Michelango nåede kun at fuldføre den sydlige del af porten der vender ind mod byen. Porten er tænkt som en kulisse, der kunne ses langt ude på VIA NOMENTANA, når man skulle til byen.

Porta Pia set ude fra

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere