Spisesteder omkring

Campo di Fiori

Tekst

 

Spisesteder i andre dele af byen

-> Borgo & Prati

-> Monti

-> Nye steder

-> Pantheon

-> Pz. Navona

-> PzDelPopolo

-> Spanske Trappe

-> Testaccio

-> Termini

-> Trastevere

-> Trevi

 

 

 

Vineria Reggio                                (***, 0)

Campo dei Fiori 15.                    ( H6 )

Hvis det ikke lige er tiden for frokost eller middag eller skal man i tørvejr for en pludselig romersk regnbyge eller er man blot "lækkertørstig", så kan det stærkt anbefales at aflægge denne gode vinhandel et besøg. Her kan man for en beskeden udgift købe sig et eller flere glas af fremragende vin, så man kan prøve varen før der

investeres i hele flasker. Da stedet først og fremmest er en vin- og spiritushandel, kan man bruge sin "drikketid" til at planlægge eventuelle køb til hjemturen. Til frokost er der mulighed for at købe tramezzini og andre frokosttallerkener.

Dette sted hører til blandt mine favorithuler i ROM selv om det efterhånden er blevet noget overrendt, hvilket er forståeligt, når udsigten fra de udendørs borde om formiddag er som på billedet til venstre.

 

 

Vecchia Roma da Severino

Via Monserato 96

Lukket mandag

Stedet er stærkt anbefalet af Alfredo Tesio. Der hænger ikke et spisekort i vinduet, så stedet må betragtes som værende på ønskelisten.

 

 

Dar Filettaro                                     (**, 0)

Largo dei Librari 88.                    (H6 )

Et halvt hundrede meter fra Campo di Fiori nede ad

indkøbsgaden Via di Giubbionari ligger dette sted helt specielle

sted, hvor der serveres sprøde, dybtstegte fiskestykker lavet på klipfisk (torsk). Det er et sted uden pynt, hvor der til maden kun

serveres salat, brød og drikkevarer. Her er altid mange

mennesker der nyder denne udgave af en gammel jødisk ret. Et

helt specielt romersk sted.

Trattoria Pallaro

Benito, Mercuri                              (**, 0)

Via dei Falegnami 14                  ( H6 )

Lukket søndag

Overfor Via Elena, ligger der en bar, der på det seneste er blevet udvidet med naboforretningen af hensyn til mange mennesker, der hver dag besøger stedet for at få en hurtig og veltillavet frokost til et beskedent beløb. Til frokost kan vælge mellem et par pastaretter, forskelligekødretter som frikadeller, stracchetti, salscisse, caprese, salater, sandwich m.m. Billigt, godt og velsmagende til en hurtig og ukompliceret frokost.

Selvfølgelig er stedet fremragende til et godt glas vin. Priserne er særdeles

overkommelige og familien, der ejer stedet er meget flinke. Her kan

der endvidere købes spiritus til hjemturen. Stedet bør man prøve.

 

Sora Margherita                              (**, 0)

Piazza del Cinque Scole 30.          ( H6)

Lukket søndag

Her lige om hjørnet ved Via del Portico, til højre for den lukkede kirke S. Maria del Pianto, bag et beskedent forhæng og uden skilt laves der fremragende frokost. Beskedent udseende med papirduge, men kendt af de lokale kontorfolk. Intet spisekort, men stedet er alle pengene værd. Husk der er kun åbent til frokost.

Stedet optræder også hos Henrik Oldenburg: ”Smag på Rom - i jubelåret 2000".

 

 

Trattoria Pallaro

Trattoria Pallaro                              (**, 00)

Largo di Pallaro                               ( H6 )

Stedet ligger lidt i skjul bagved Campo di Fiori, men det findes nemt

ved at følge sløjfe 3 på tur 3 i "Romerske Rundture" på side 22. Der hænger intet spisekort uden for og der er ingen overdådige reklameskilte, men stedet er meget italiensk og lidt krukket i sin facon. Det har fået en utrolig rosende omtale i Politiken (Niels Ufer) og der laves en meget fin middag. Som hovedregel er der kun dagens middag bestående af 4-

5 retter fra det romerske køkken (fint afstemt), hvortil der serveres huset hvidvin, der (måske) kan byttes til rødvin. Det er et familiested, hvor far selv står i kødgryderne og kvaliteten er meget fin og delikat middag til en særdeles rimelig pris, prøv det. Restauranten er bygget på resterne af Pompeus-teater, og er der ikke for travl viser værten gerne kælderen frem, og så står man midt i hvælvingerne fra dette

antikke teater. Et besøg her kan absolut være en meget spændende oplevelse.

 

 

Constanza                                        (***, 000)

Piazza del Paradiso 63.               ( H7 )

Dette sted er på ønskesedlen til en dag hvor jeg har mange penge. I en af de førende ame­rikanske Rom-guide af Wurman på forlaget Access anbefales dette spisested med **** for en "ekstraordinær oplevelse", der er en pilgrimsrejse værd og $$$ for "dyrt". Der anbefales artiskokker, og spagetti alla vongole. Restauranten er

bygget i de gamle rester af Pompeus' teater, hvor Cæsar blev myrdet. Men det er måske både billigere og ligeså spændende at spise på Pallardo.