Romerske spisesteder

omkring Piazza del Popolo

Tekst

 

Spisesteder i andre dele af byen

-> Borgo & Prati

-> Campo di Fiori

-> Monti

-> Nye steder

-> Pantheon

-> Pz. Navona

-> Spanske Trappe

-> Testaccio

-> Termini

-> Trastevere

-> Trevi

Buccone                                          (***; 00)

Via di Rippetta 19-20

Tlf.nr. 06 3612 154

Vini-liquori-champagne-delicatezze, alimentari, confezzioni da regola,

degustazione. Her få meter fra Piazza del Popolo ligger denne gamle

ærværdige vin og spritforretning, hvor man kan indtage et godt glas

kvalitetsvin ved baren, medens man betragter de mange flasker der står i

trængsel på hylderne. På alle tidspunkter er det muligt at få en tartine

eller sandwich til sit glas vin, men ved frokosttid dækkes der op mellem

reolerne så der kan serveres frokosttallerkener og pastaretter til den

sædvanlige romerske frokoststedspris. Der er frokost alle dage incl

søndag og onsdag til lørdag kan man også spise til middag. Dette er et

sted man bør besøge mindst en gang.

 

 

da Ugo al Gran Sasso                      ( **, 00)

Via di Ripetta 33                              ( H9 )

Lukket søndag.

Familierestaurant med 10-12 borde og ikke for meget plads til 30 gæster

ad gangen, dog findes der et lokale i kælderen, hvor der kan være mindst

25 gæster. Lokalet er fornemt udsmykket med vægbilleder af en af de

lokale kunstnere. Her er der et dagsaktuelt spisekort, hvor der ofte er

retter tilberedt med "funghi-porcini" - Karl Johansvampe. Der er meget

travlt både til frokost og aften, så man skal være der i god tid inden

personalet fra de mange omliggende kontorer og for­ret­ninger ankommer.

Et særdeles godt sted - det bedste i området - med god og billig mad.

 

La Buca di Ripetta

Via di Ripetta 36                              ( H9 )

Strålende mad i nydelige lokaler med en stor buffet, specialitet er pasta

med muslinger eller spaghetti carbonara. Et godt og derfor meget

velbesøgt spisested med priser i den øverste del af den billigere ende. Er

man et mindre selskab (4-6 personer skal man vælge nr. 40)

 

 

 

La Penne d’Orca

Via delle Penne 53

Lukket søndag

Et lille sted med en stor terrasse ude på gaden. Et flot spisekort med

særdeles rimelige priser, hvilket giver sig udtryk ved, at der ofte er kø

foran indgangen. Stedet er stærkt anbefalet af Henrik Oldenburg i "Smag

på Rom - i jubelåret 2000", så det skal prøves, hvis der ikke er plads hos

"da Ugo al Gran Sasso".

 

 

 

TRATTORIA da Settimio              ( ***. 000)

Via dell'Arancio 50                          ( H8 )

lukket søndag

Tæt på Corso'en gemt væk i en lille snæver sidegade kan man finde dette

altid fyldte spisested. Her kommer der mange unge mennesker, da priserne

er særdeles fornuftige. På spisekortet er der Carpaccio (tynde skiver

oksekød marineret med olie), tirsdag og fredag fisk til rimelige priser. Her

er kvaliteten højere end prisen. (I juli 2001 gik 2 retter med fisk og

ledsagende vin for ca. 21 euro pr. pers)

 

28. nov. 2009 / ot