Sicilia
Palermo - ture i byen
* Spise- og drikkesteder
|
Arkitektur
Byens mange middelalderbygninger har tydelige træk fra byzantinsk og arabisk arkitektur, fx Palazzo Reale med det berømte kapel Cappella Palatina (1132-89), der ligesom kirken La Martorana (1100-tallet og senere) er rigt smykket med byzantinske mosaikker. San Cataldo og San Giovanni degli Eremiti er fremtrædende blandt talrige andre kirker fra 1100-1200-t. Den mægtige domkirke, påbegyndt i 1100-tallet og senere udvidet og ombygget, rummer monumentale gravmæler for kong Ruggero II og kejserne Henrik 4. og Frederik 2. Kirken San Domenico (påbegyndt i 1300-tallet) har ligesom La Martorana facade i barok, en stilart, der præger store dele af byens kirker, paladser og fontæner.
Tur 1 Corso Vittorio Emanuele til Via Maqueda)
Palazzo dei Normanni (*) Paladset er 0prindeligt opført af araberne i 1000-tallet på ruiner af et romersk fort. Roger ombyggede det i 1100-tallet med arabiske arkitekter. Det blev ikke benyttet fra Frederik II flyttede hoffet til Italiens fastland. Da aragoneserne kom til magten boede de i Palazzo Steri. Paladset er prydet af marmorgulve, byzantinske mosaikker, arabisk stalaktit, men stærkt præget af de om- og tilbydninger der fandt sted i 1500-tallet. I dag er det sæde for det regionale sicilianske parlament. Der er adgang til |
Palazzo dei Normanni |
Cappella Palatina |
* Ruggero II’s tronsal (rigt udsmykket med mosaikker) * Cappella Palatina (**) Åbent alle dage 09.00-11.45 & 15.00-16.45
Paladskapellet, indviet til Sankt Peter, er en treskibet basilika bygget
af Ruggero II. Det er en helstøbt bygning opført af araberne, men
ombygget i 1132-1140 af Ruggero II og fremstår stadig sådan, selv om den
er restaureret, og håndværkerne har ændret på mosaikkerne, så der
mangler noget af deres byzantinske liv. Der er adgang til kapellet
gennem en narthex til den treskibede bygning med et lavt klerestorium,
hvor sideskibene er adskilt fra midterskibet med antikke granitsøjler
med korinthiske kapitæler med høje buer imellem. Der er også tre
apsider. * Appartamenti reale.
|
S. Giovanni degli Eremiti |
S. Giovanni degli Eremiti (**) Et af de mest signifikante monumenter fra den normanniske periode. Opført for Ruggero II i 1136 med en typisk arabisk struktur med tre lyserøde kupler. Formodentligt er der tale om genbrug af en moské, der var et ombygget benediktinerkloster fra 581. I kirken er der freskoer fra 1100-tallet.
Klostergård
fra 1200-tallet. Palazzo Sclàfani 1330
Palermos Domkirke, Cattedrale (**)
Palermos Domkirke blev påbegyndt 1179 eller 1185 for den engelske
ærkebiskop, Walter of the Mill eller Gualtiero Offamilio, der bar titlen
1169-1185. Den er indviet til Mariæ Himmelfart (Assumption). Bygningen,
der står på ruinerne af en oldkristen basilika, der senere blev moské,
er præget af senere ombygninger, mest drastisk i 1700-tallet, hvor
skibet blev gjort bredere og centralkuplen kom til. De små kupler og
apsider med majolicafliser er originale normanniske. Klokketårnene mod
vest er originale under spirene. Kampanile forbundet med gotiske buer
til kirkebygningen. Loggia fra 1100-tallet. Sydportalen er fra 1425.
Udsmykket udvendigt på apsis, særtegn for normannisk stil. Her findes en række gravmæler for: Costanza d’Aragona (d 1222), Enrico VI (d 1197), Federico II af Hoenstaufern (d 1250), Pietro II d’Aragona (d. 1338), Ruggero II (d 1154).
|
Cattedrale |
Piazza Bologni |
Palazzo arcivescovile. Indeholder domkirkemuseét. Det er forbundet med katedralen via en højtliggende gang hen over gaden. I museét kan man blandt andet se Constance af Aragoniens tiara = den spanske kejserkrone fra 1100-tallet.
Collegio Massimo dei Gesuiti 1767 Sæde for ”Biblioteca regionale siciliana” bygget ind i ex-chiesa S. Maria della Grotta (1615)
Piazza Bologni Opbygget 1566. Mod syd Palazzo Ugo (begyndelsen af 1700-tallet). Mod vest Palazzo Villafranca (1600-tallet) og mod nord Palazzo Belmonte-Riso (1784).
Palazzo Speciale 1648.
Chiesa del Gesu (*) Den første jesuitterkirke på Sicilien, grundlagt 1564, færdiggjort i 1591-1633. Kuplen er fra midten af 1600-tallet. Det indre er opført som et latinsk kors med 3 sideskibe. Th for kirken Casa Professa med en portal fra 1685 og et elegant kloster fra 1600-tallet.
|
Martorana - kampanilen |
S. Maria del Carmine Kirken er rekonstrueret i 1626 og kuplen er færdigbygget i 1681. Indenfor er der skulpturer fra 1500-tallet. Fra venstre sideskib er der udgang til en klostergård.
På Via Maqueda
Palazzo Comitini
S. Nicoló de Tolentino Kirken er fra 1600-tallet.
Martorana (**) - Sant' Maria dell' Ammiraglio
lukker klokken 18.00
Kirken er bygget som et græsk kors med søjler der bærer kuplen. Der er tre absider udsmykket med mosaikker (**). Motiverne er ”Pantocratore” omgivet af ”arcangeli”, “Profeti”, “Evangelisti”, “Apostoli”, “Nativitá di Gesù”, “Transito della Vergine”, “Annunciazione” e ”Presentazione al Tempio” og det måske mest kendte er “Ruggero II modtager kongekronen af Kristus” Kirken er i dag hjemsted for ordenen “Cavalieri del S. Sepolcro”.
|
Martorana - mosaik: Ruggero II krones af Kristus
|
Cappella San Cataldo |
Cappella di S. Cataldo (*)
Kirken er bygget ca. 1161 af
Kong Guglielmo I’s (1154-1166) kansler og
indviet til Sankt Peter. Før kirken stod der en synagoge på stedet, og
visse dele fra den er brugt i kirkebygningen. Dens kupler er muslimske
halvkugleformede på korte cylindre. Fra 1787 til 1885 blev bygningen
benyttet som postkontor, og den står i dag uden indre udsmykning, som et
rent arkitekturmonument. S. Caterina Kirken er bygget i forbindelse med et dominikanerkloster, der blev grundlagt omkring 1310. Kirken blev opført i perioden 1580-1596. Facaden er sen-renæssance i to stokværk. Indenfor er kirken etskibet med tre kapeller i hver side. Tværskib med kuppel og korsskæringen.
Piazza Pretoria Et meget arkitektonisk smuk plads grundlagt i det 16. årh. Midt på pladsen er den storslåede ”Fontana Pretoria” (*) fra 1554-55 udført af den florentinske billedhugger Francesco Camilliani. På pladsen kan man se Palazzo senatorio o del Municipio (palazzo delle Aquile) opført i 1463.
Quattro Canti Krydset mellem Via Vitt. Emanuele II og Via Maqueda Dette gadekryds blev projekteret allerede i 1608 af Giulio Lasso og færdiggjort i 1620. De fire facader er udstyret med vinduer, balkoner og nicher i tre etager. Nederst fire fontæner med statuer symboliserende de fire årstider. I nicherne på anden etage står statuer af de spanske konger Carlo V, Filippo II, III og IV og på tredje etage står statuer forestillende Ss. Christina, Ninfa, Oliva og Agata (S. Agata blev født ved Catania og led martyrdøden under kejser Decio i 251).
|
Cappella San Cataldo, indenfor |
Piazza Pretoria |
Piazza Quattro Canti |