Sicilia
Siracusa
* Tur1 i Siracusa |
Tur 2 i Siracusa L’isola di Ortigia
Byens historiske centrum øen Ortigia har vel en udstrækning i øst-vest retningen på 500 mete og ca 1000 meter nord-syd. Fra fastlandet fører Corso Umberto I over en bro til Piazza Pancali. Herfra deles øens herligheder i en vestlig og en østlig del af to gader Corso Matteotti frem til Piazza Archimede og derefter Via Roma, der fører ud til havet mod syd. Så det er oplagt med en vesttur og en østtur, når seværdighederne gennemgås.
Vest-tur · Tempio di Apollo (*) Byen betydeligste græske tempelruin, der menes opført 600 f.Kr. (6 x 17 søjler). Det blev genopdaget 1860 inde i en gammel spansk kaserne. Det er Vesteuropas ældste doriske tempel (58 x 24 m), det inderste "cellar" er opdelt som en tre skibet basilica. Templet har været brugt som kirke, moske, igen kirke og kaserne. Der er ikke meget af det opstående tilbage, men dimensionerne af søjlerne er ganske store.
Plan over Tempio Apollo, Siracusa
|
Tempio Apollo, Siracusa |
Palazzo Beneventano del Bosco |
Der fortsættes ud af Corso Matteotti et kort stykke, derefter krydses der op ad Via Cavour (Ned ad tredje vej på højre side kan man besøge S. Maria Miracoli). Der fortsættes forbi Chiesa del Collegio frem til Piazza Duomo. Først på pladsens højre side ser man Palazzo Benevertano og på venstre side Palazzo Municipale.
· Palazzo Municipale Oprindeligt Palazzo Vermexio blev bygget i perioden 1629-1633, som sæde for Senatet i Siracusa. Bygningen blev opkaldt efter arkitekten, den spanske Giovanni Vermexio, der opførte bygningen i en blanding mellem renæssance og barok. Indenfor i porten kan man se resterne af et jonisk tempel (indviet til Artemide) fra 500-tallet fKr.
· Duomo (**) Bygningen er et eksempel på den sammensmeltning af forskellige tiders arkitektoniske stilarter, der er karakteristisk for Ortigia. Bygget op omkring et tempel for Pallas Athene fra 500-tallet f.Kr. Templet havde 6 * 12 søjler og den centrale ”cellar” er bygget op omkring to søjlerækker med 10 stk i hver side. Romerne ændrede templet til et Minerva-tempel og endnu omkring 700 e.Kr var det så velbevaret, at det kunne ombygges til en kristen kirke i byzantinsk stil. Man udfyldte simpelthen mellemrummene i de to yderste søjlerækker med murværk, medens de to inderste søjlerækker endnu i dag står urørte inde i kirken. Jordskælv i 1542 og 1693 gjorde det nødvendigt med en større renovering. Facaden blev ombygget i 1725 og 1753 i siciliansk barok. Den er udsmykket med fem skulpturer, der forestiller S. Pietro, en lokal biskop, Jomfru Maria, S. Lucia og Paulus. Indenfor er der en løbende inskription, der i oversættelse lyder: ”Siracusanernes kirke – S. Pietro ældste datter – Den første kirke, han grundede næstefter Antiokia – Kristus viet”.
|
Duomo - Siracusa |
Fonte Aretusa |
For enden af pladsen ligger Collezione Numismatica, Palazzo Borgia og S. Lucia alla Badia. Gaden til højre for kirken fører ned til endnu en seværdighed.
· Fonte Aretusa. Den store brønd (fonte), som i sten fremstiller historien om en af gudinden Artemis’ (Diana) nymfer Aretusa, der blev forfulgt af en ond flodgud Alpheios. For at bevare sin dyd styrtede hun sig fra Olympen i havet og dukkede op igen på Ortigia som en kilde. Fra Fonte Arethusa er der to muligheder for en fortsættelse. Går man mod nord (mod broen til fastlandet) kan man følge Passagia Adorno langs Porto Grande med den smukke udsigt over til fastlandet. Går man mod syd fører Lungomare Alfeo ud til endnu en seværdighed
· Castello Maniace (*) På Syd-spidsen af øen ligger det monumentale Castello Maniace, der blev bygget i 1239 af kejser Frederik II. Fæstningen er opkaldt efter den byzantinske general Giorgio Maniace, der erobrede byen fra araberne.
Her kan man så begynde på en øst-tur. Den kan selvfølgelig gennem føres i en anden rækkefølge for eksempel fra Tempio di Apollo, hvor der holdes til højre ad Via Dione eller fortsættes ud til Lungomare Levante.
Fra Castello Maniace tilbage mod centrum skal man over til den østlige kyst, forbi kirken Spirito Santo og videre ind ad Lungomare Ortigia, der fører forbi S. Martino og direkte ind til Via Roma.
|
Castello Maniace |
Antonello da Messina: “Annunciazione” (detalje) |
· Galleria regionale (*) (Åbningstider tirsdag til søndag 09.00-13.00, onsdag og fredag også åbent 15.00-18.30) Galleria Regionale har til huse det tidligere kloster S. Benedetto, Palazzo Bellono (1200-tallet) og Palazzo Parisio (1300-tallet). Galleriet har udover værker i sølv, koraller, maioliche, terracotta også skulpturer og billeder fra 1100 tallet til i dag. De helt store (*)-mærkede ting er * Domenico Gagini: ”Madonna che allatta il Bambino” (skulptur) * G. B. Mazzolo: Monumento funerario di Eleonora Braciforte d’Aragona” (skulptur) * Antonello da Messina: “Annunciazione” (**) 1474 * Caravaggio: "Martirio di S. Lucia" (**) 1608 Der fortsættes ad Via Roma ind til Ortigias store centrale plads Piazza Aarchimede. På vejen ind kan man i første sidegade påå højre hånd foretage en afstikker til S. Giuseppe. Længere fremme i Via Roma ligger endnu en kirke S. Maria Concezione inden man når frem til pladsen.
· Piazza Archimede Denne plads er hjertet af byen. Midt på står den store Fontana di Artemide. Langs pladsens sydlige del ligger Palazzo Lanza-Bucceri, og langs den vestlige side ligger Palazzo Platamone, også kaldet Casa del l’orologio, der i dag er sæde for Banca d’Italia. Her skal man prøve at komme ind i gården for at se den smukke trappe fra 1400-tallet i gotisk-katalansk stil. |
Caravaggio: "Martirio di S. Lucia"
|
Fontana di Artemide |
Fra Piazza Archimede er der adskillige muligheder for spadsereture i den østlige del af Ortigia med mange spændende gader med paladser, kirker og små butikker. Den østlige del af Ortigia afgrænses på landsiden af aksen Via Matteotti, Piazza Archimede og Via Roma og mod havet af Lungomare Levante, Via Vittorio Veneto og Via Nizza.
· Lungomare Levante Ortigias historie er i al væsentlighed historien om en ø-fæstning, der med alle midler skulle forsvare sig mod angreb fra havet. Rundt om hele øen og specielt langs Lungomare Levante kan man fortsat se resterne af de store militære forsvarsværker. En tur kunne være at gå fra Tempio di Apollo ud af Via Trento, hvor man ved havet finder Lungomare Levante, der så kan følges til langs havet til Belvedere S. Giacomo (ved enden af Via Maestrana) og videre ad Via Nizza til Via Roma ved Galleria Regionale. Næsten parallelt med Lungomare Levante løber Via Vittorio Veneto (fra Via Trento til Belvedere S. Giacomo), en gade kranset af små paladser (palazzotti) ofte bygget af spanske familier i en stil der kendes fra Barcellona.
· Via Maestranza (der udgår fra pladsen ved Via Roma ud mod havet). Dette er en af de arkitektonisk flotteste gader på Ortigia. Adskillige af bygningerne er fra 1200-1300-tallet, men efter jordskælvet i 1693 blev adskillige genopbygget i barokstil med udsmykkede gesimser, masker og flotte balkoner. Se efter turistkontoret i Palazzo Impellizzeri-Bonanno, Palazzo Bufardeci, S. Francesco og helt ude ved Via Vittorio Veneto endnu et Palazzo Impellizzeri. |
S. Francesco all'Imnacolata
|
S. Filippo Apostolo |
Ved S. Francesco all'Imnacolata bør man tage en lille omvej ad Via Giudecca ind forbi S. Filippo Apostolo og S. Giovanni Battista, det er et spændende kvarter.
· Via Montalto (pladsens nord-østlige hjørne) følges hen til Palazzo Mergulese Montalto. Hold venstre om paladset og fortsæt ud mod havet, ved anden vej på venstre hånd holdes til venstre frem til Via Mirabella, hvor der igen drejes til venstre hen til Chiesa di Carmine og S. Pietro. Via Mirabella fører enten ud til Via Dione (forbi S. Tomasso) eller ud til Via Vittorio Veneto (hvor man finder S. Filippo Neri).
· Via Dione (Fra pladsens nordøstlige hjørne) På vej nordpå mod Tempio di Apollo møder man S. Christoforo, og lidt nede i Via Mirabella S. Tomasso. Holdes der til højre ved Via Resaibera og fortsætter ud mod havet kommer man til Via Vittorio Veneto eller helt ud til Lungomare Levante.
20. juni 2009 / ot
|
Palazzo Mergulese Montalto |