Sicilia

Taormina

Tekst

 

 

Taormina (**)

 

Taormina ligger på Siciliens østkyst og har i dag omkring 19.000 indbyggere. Byen ligger på en terrasse (2004 meter over havet), hvorfra der er en storslået udsigt over det omgivende landskab.

Byens milde klima og dens historie har det bidraget til en stor popularitet blandt turister. Den var allerede i 1800-tallet feriested for kejser Wilhelm II og de engelske konger Edward VII og George V. Hotel Timeo åbnet 1874; her boede André Gide, Thomas Mann, Somerset Maugham.

Taormina har været rejsemål for blandt andet mange danskere allerede fra begyndelsen af 1900-tallet. I 1943 blev Taormina svært skadet af bombeangreb.

 

Byen blev grundlagt af udvandrere fra Messina omkring 358 f.Kr. som Tauromenion opkaldt efter bjerget Tauso. I 200-tallet fKr. blev byen erobret af romerne og under kejser Augustus blev den ophøjet til koloni. Af byens flere velbevarede antikke levn stammer teatrets synlige rester fra den romerske periode, men der er spor af et ældre græsk teater.

Byen blev i slutningen af 800-tallet for hovedby i det byzantinske Sicilien, men blev i 902 erobret og ødelagt af araberne, der beherskede byen frem til normannernes erobring i 1078, og under deres herredømme oplevede byen en blomstringsperiode.

 

 
 

Seværdigheder

 

Alle seværdighederne ligger i hver sin ende af Corso Umberto I, der er bygget over den antikke consolare Valeria. De vigtigste seværdigheder findes på strækningen mellem Porta Messina og Porta Catania (1440) en strækning på ca 2 km. Men byen er mere facader end indhold.

 

Ved Porta Messina (restaureret 1808) og uden for denne ligger S. Pancrazio bygget over et hellenistisk tempel for Giove Serapide. S. Pancrazio er Taorminas skytshelgen, og traditionen fortæller, at S. Pietro sendte ham til Sicilien for at kristne øen. Historien er nok ikke sand, da S. Pancarzio først kom til Sicilien omkring 300.

 

Piazza Vitt. Emanuele II

Dette er Taorminas største plads, og det har den været gennem mere end 2400 år. Her lå grækernes Agora og romernes Forum, pladsen hvor mennesker mødtes for at handle og diskutere dagens emner.

 

Palazzo Corvaia

Et trefløjet middelalderpalads i en arabisk konstruktion. Facaden ud mod pladsen blev bygget omkring 1400 af en baron Longo, hvis våbenmærke med tre stjerner er opsat på facaden. Paladset blev i 1538 overtaget af familien Corvaia. I 1411, medens Sicilien blev styret af spanske vicekonger, husede paladset en slags rigsdag, der var kaldt sammen fra hele øen for at bekræfte en tronfølge.

Bygninger huser i dag ”Musei delle arti figurative poplari della Sicilia” og turistkontoret. Over turistkontoret skal man bemærke de dobbelte gotiske vinduer og ikke mindst frisen, der løber langs murværket. Teksten kan oversættes ved: ”At elske Gud er klogt. At tilbede ham er retfærdigt. At holde sig nær ved ham i modgang er styrke. At bekæmpe tørsten efter fornøjelser er mådehold, og mådehold er kernen i al vedvarende dyd. Et hus som dette skylder Himlen sin eksistens, men dets herre rangerer langt under Gud.

 

S. Caterina d’Alessandria (ved siden af Palazzo Corvaja)

Kirken er opført i midten af det 17. årh i en del af det romanske Odeon (teater). En del af denne bygning kan ses i kirken. Der er diskussion om, hvorvidt det har været teater i den græske tid, men det er sikkert at, at den marmorsokkel, der træder tydeligt frem i den nordlige del af teatret, har båret et græsk Apollo-tempel. Store dele af teateret er udgravet bagved kirken.

 

Teatro greco (**)

Teateret er har en utrolig smuk beliggenhed med udsigt til Etna. Det er bygget i hellenistisk stil ca. 300 fKr. og har en diameter på 109 m med 5.000 pladser. Efter teatret i Siricusa er det største og et af de bedst bevarede på Sicilien. Det blev genopbygget af romerne i det andet årh. eKr., men nogle af de græske korinthiske søjler står endnu.
Teateret har 28 rækker, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Af det græske teater, der blev bygget ca. 400 f.Kr. er foruden en del inskriptioner kun de næsten cirkelformede tilskuerpladser indhugget i klippesiden. Da romerne kom til blev teatret fuldstændigt ombygget i mere traditionel elliptisk form, hvor det var muligt. Teatret blev dog stærkt ødelagt af de arabiske krigere i 900-tallet.

 

Naumachie

Et 122 meter langt bygningsværk, hvis navn betyder ”søslag”. Ingen ved hvorfor bygningen har fået dette navn, måske skyldes det en stor gulvmosaik. Bygningen har sikkert været anvendt til et græsk gymnasium (idræt og andet kropsligt) og senere til et romersk termeområde.

(I denne bygningsstruktur ser man også kirken S. Maria del Piliere (16. årh.).

 

Cattedrale di S. Nicolò - duomo

På pladsen skal man beundre den 300 år gamle barokfontæne. Kirken er kendt fra det 13. årh. Facaden har elementer fra 1400-tallet og en portal fra 1600-tallet. Indgangsdørene er moderne broncedøre med relieffer.

Inden for: 2. alter th:

Antonello di Saliba ”Politico” 1504.

 

På corsoen:

Nr. 172: smuk indgangsportal

Nr. 190: Her boede Otto Geleng

nr. 208. Palazzo Vecchio.

Nr.228. Her skal man kigge op til højre og se kirken ”del Carmine”. Total udbombet i juli 1943, nu opbygget som udstillingslokale.

 

Palazzo dei Cuchi di S. Stefano (*)

Et normanner bygningsværk med stærke islæt af arabisk arkitektur. Et meget smuk bygningsværk beliggende lige op til den gamle mur og på kanten af den gamle Ghetto.

 

Spisesteder:

·             Trocadero

Via Pirandello 1

Godt frokoststed lige op til Porta Messina.

 

·             Selv Service Riccobao

Via Costantin Patricio (lige bag ved Porta Messina)

 

·             Da Franco

Via S. Pancrazio 26 (lige uden for Porta Messina overfor busholdepladsen)

0942 24743 (lukket torsdag)

 

·             Trattoria Rosticepi di Piero

Via S. Pancrazio 18

0942 24149 (lukket onsdag)

 

·             Da Lorenzo

Via Roma 12

Populær fiskerestaurnt i et smukt miljø.

 

·             Cambero Rosso

Via Naumachie 11

0942 24863

Godt spisested med sicilianske specialiteter, fisk. Mange turister, hurtig og god betjening. Rimelige priser.