Berlin

Ture i Byen

Tekst

 

* Forsiden

* Tur2 - Unter den Linden

* Tur3 - Kurfyrstendamm

* Tur4 - Nicolaiviertel

* Tur5 - SpandauerVorstadt

* Tur6 - Kreutzberg

* Tur7 - Potsdam & Sanssouci

* Spise- og drikkesteder

* Årstal og historie.

* Navne i Berlin

 

Tur 1.

 Scheunenviertel & Prenzlauer Berg

 

Scheunenviertel bruges nu som en beskrivelse af hele det tidligere jødiske Berlin. Her tager man Oranienburger Strasse med den nye synagoe med. Området var det kvarter, hvor østjøderne slog sig ned, når de kom til Berlin på flugt fra de store russiske og østeuropæiske pogromer i slutningen af 1800-tallet.

De ”scheunen” (laderne) som kvarterets navn hentyder til, blev bygget under ”Den Store Kurfyrste” i 1672.

 

Bag Torstrasse begynder Prenzlauer Berg, et kvarter lige vedportene, hvor byen oprindeligt endte. Det lille kvarter i det gamle Østberlin blev i 1980’erne kendt som kunstner- og bohemekvarter, DDR’s svar på Kreuzberg i vest.

Først med den tiltagende industrialisering i slutningen af 1800-tallet begyndte området at vokse. Siden 2001 har den udgjort en del af den nye storkommune Pankow. I sin tid kom der industriarbejdere fra alle dele af riget. I 1920 levede der mere end 300.000 mennesker på 10 km2. De dyre grunde blev udnyttet optimalt, der opstod tre, fire baggårde mellem femetagers lejeboliger, tilsvarende dem i Kreutzberg og Neukölln. I forbindelse med de senere års saneringer er mange gårde dyrket og gjort grønne. Selv om kvarteret stadig er noget alternativt, så er det i stigende grad ved at blive mondænt.    

 

Turen

Fra Alexanderplatz ved Karl Liebknecht Strasse følger man S-banen hen til Rosa Luxemburg Strasse, hvor der holdes til højre frem til

 

 

·                Rosa Luxemburg Platz

Pladsen har haft mange navne i tidens løb. Den begyndte som Babelsbergeer Platz, indtil den i 1910 blev opkaldt efter kansler Bernhard von Bülow. I 1933 blev den opkaldt efter den myrdede nazistiske aktivist Horst Wessel og da kommunisterne kom til magten efter krigen fik den først navn efter Karl Liebknecht, dernæst det nuværende navn. Et af grundene til de mange navneskift ligger her fortsat, det gamle hovedkvarter for kommunistpartiet, der nu huser PDS Partei des Demokratischen Sozialismus, Østtysklands tidligere regerende parti.

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte man at sanere området, men først efter 1. Verdenskrig fik man realiseret noget af projektet.

 

·                Volksbühne.

Volksbühne var et resultat af den socialdemokratiske Volksbühnebewegung, hvis mål var at bringe teatret ud til arbejderne. Når bygningen ligner en ”nationalscene” er det ingen tilfældighed, det var arbejdernes nationalscene, modstykket til de borgerlige huse på Unter den Linden. I sin storhedstid havde bevægelsen omrking 50.000 medlemmer, der samlede ind til nye teatre. For de midler blev den imposante bygning opført i 1913-14 efter tegninger af Oskar Kaufmann. Teateret udbrændte under krigen og blev genopført i 1950-54 i stærkt forenklet former.

 

Frem til krydset ved Torstrasse og Schönhauser Allee. Fortsæt ud af Schönhauser Allee til Senefelder Platz.

 

·                Senefelder Platz

På pladsen står mindesmærket for Alois Senefelder, der opfandt litografien. Monumentet er udført af Rudolf Pohle i 1892. Som på de stentryk Senefelder udviklede teknikken bag, er hans navn på soklen skrevet med spejlskrift af små drengebørn. En af drengene holder (et for længst forsvunden) et spejl op. Det gule murstenshus på pladsen bygget i 1883-1887 var bygget som et aldersdomhjem for den jødiske menighed. Det blev besat i opstanden i oktober 1989.

 

·                Jüdicher Friedhof (Schönhauser Alle 23-25)

Kirkegården blev i 1827 anlagt foran byens porte. Her kommer man til en tidslomme midt i byen, gamle gravsten, efeu og store træer. Der i tidens løb blevet begravet omkring 22.000 jøder, blandt dem musikeren Giacom o Meyerbeer (død 1864) og maleren Max Liebermann (1935).

 

Fortsæt ud ad Schönhauser Allee til Wörther Strasse her holdes til højre mod

 

·                Kollwitz Platz.

Her boede grafikeren og billedhuggern Käthe Kollwich 1891-1943. Hvor huset stod er der nu en lille plads med en kopi af hendes skulptur ”Mutterliebe”. På midten af pladsen står Gustav Seitz’ statue (1958) af hende.

På pladsen afholdes om lørdagen et stort og spændende marked og skulle man være sulten sælges alverdens lækkerier i de små boder, tyske pølser, falaffel, gule ærter eller østers med champagne, men det er også muligt at købe kaffe og kage.

 

Omvej

I gå afstand fra Koowitz Platz ligger Berlins mest afdæmpede Mur-museum i Bernauer strasse 55,

Gedenkenstätte Berliner Mauer (www.berliner-mauer-dokumentationszentrum.de)

Bernauer Strasse er det eneste sted i Berlin, hvor man stadig kan se noget af det bevarede grænseanlæg med dets forskellige indretninger: grænsemuren, dødszzonen melem den vest- og østtyske murdel, grænseposternes patruljeringsrute, de halvbueformede lysnaster og bagmuren. Som et særskilt vidnesbuyrd om den nyere tyske historie fredede man i 1990 det 212 meter lange grænseområde mellem Ackersstrasse og Bergstasse. To seks meter høje stålvægge afgrænser et 64 meter langt stykke, og de rustne ydersider symboliserer jerntæppet. Indersiderne i poleret stål gør, at grænseområdet kan spejle sig ind i uendeligheder. Til mindesmærket hører også et dokumentationscenter og Kapelle der Versöhnung (Forsoningskapellet), der  både erstatter og erindrer om den forsoningskirke, som blev sprængt væk for at give plads til Berlinmuren.

 

Fra Kollwitzplatz fortsættes ad Husemann Strasse (den pæne ende af Absalonsgade i CPH) frem til Sredzki Strasse, hvor der holdes til venstre ved Schönhauser Allé.

·                Husemann Strasse.

Gadens facader blev renoveret i 1987, hvor byen fejrede 750 år. Med håndudførte skilte og smedejernslanterner har den fået sit oprindelige udseende tilbage, herunder også indføring af ovnfyring og udendørs wc.

 

Omveje eller sidespring

Inden man går ad Husemann Strasse kunne man vælge at fortsætte ad Wörther Strasse frem til Rykestrasse, hvor der holdes til venstre frem til nr. 53. Her finder man

Berlins eneste synagoe, som ikke blev ødelagt af nazisterne i 1938. SA brugte den som hestestald. I 1953 blev den sat i stand. Ved ombygningen frem til 2007 efter planer af Johann Hoeniger blev den største - og nu også smukkeste – tyske synagoe fra 1904 med nu 1200 pladser renoveret til næsten original stand. Træder man ind i gården, ser man den imponerende pragtfacade til en teglstensbasilika i romaniserende former, som bevidst knytter sig til europæiske traditioner. I det indre bæres gallerierne af piller, og over exedras krydsribbehvælv for enden af midtskibet ses en blå, stjernedækket nattehimmel.

Man bør også fra Kollwitzplatz går en tur ned ad Knaackstrasse for at se det formidable vandtårn fra 1874, der nu er indrettet med lejligheder. Et fantastisk bygningsværk.

 

 

·                Schultheiss Brauerei.

Bryggeriet flyttede til denne adresse allerede i 1860’erne, men de vigtigste dele er bygget i perioden 1889-92, og tegnet af Franz Schwechten, der også tegnede Gedächtniskirche og Anhalter Bahnhof. Nu bruges det som kulturcentrum (kultur-Bruerei), hvor skuespillere, instruktører, sangere,  digtere og skulptører fra hele Europa mødes til arrangementer.

 

Ad Danzigerstrasse til Poppel Allé.

·                LSD-Viertel

Gammel alternativ bastion i Prenzlauer Berg opkaldt efter initialerne i de tre største gader: Lychener Strasse, Schliemann Strasse og Duncker Strasse.

 

Området ved U-bahn-Station ”Eberswalder Strasse

·                Konnope

Her midt i larmen, bilosen og den hektiske stemning på gadehjørnerne, støder man på Konnope, den legendariske pølse-imbiss. Grundlagt som familievirksoomed helt tilbage i 1930, er navnet i dag synonymt med Berliner currywurst, hvis hemmelighed ligger i en helt speciel ketchupblanding.

·                Prater

Fra Eberswalder U-bahn lidt ned i Kastanienallee 7-9 ligger Prater. Stedet blev grundlagt i 1852, oprindeligt som en lille ølbeværtning, der med tiden udviklede sig til udflugtsmål, forlystelsessted, sommerteater og mødested. Ernst Busch plejede at synge her, og Rosa Luxenburg og Clara Zetkin holdt taler. I 1967 blev Prenzlauer Bergs Kulturhus indrettet her, og man gik til søndagsbal. Nu er Prater underscene til Volksbühne, biergarten og dansested.

·                Kastanienallee

Her ligger in-steder, modebutikker side om side med renoverede husfacader, en strækning for et udpræget modebevidst publikum.