Firenze

Ture i byen

Tekst

 

* Tur 1

(En oversigtstur)

* Tur 2

(fra Ponte Veccio til Duomo)

* Tur 3

(Fra S. Croce til Loggia Mercato)

* Tur 4

(Fra ponte Vecchio til S. Maria Novella)

* Tur 5

(Den store Medici-tur)

* Tur 6

(Program for en kunsttur)

* Tur 7

(Program for en éndags-tur)

Tur 8

Firenze's omegn

 

Skulle det blive for overvældende med Firenze's kultur, paladser og støj, så kan man foretage mange dejlige udflugter til småbyerne og landskaberne udenfor dette Toscanske centrum. Ligeså umuligt det er at give en fuldstændig dækkende beskrivelse af Firenze's herligheder (mange har prøvet), ligeså umuligt er det at beskrive en rejse i Toscana, for jo mere man ser desto mere opdager man, at der er at se. Der vil altid være en landsby eller en vej, som er helt speciel, endnu kønnere og meget interessant. Så de følgende forslag til ture uden for Firenze's byporte, kan slet ikke være dækkende for mulige oplevelser i et område, hvor pragtfulde landskaber afløses af bakker beplantet med vin og oliventræer eller smukke byer. For dem der ikke har lyst til at køre i bil til ukendte steder, eller er kommet til Firenze uden bil, så er det muligt, at nå alle byer i Firenze's også fjernere omegn.

Til højre for Stazione S.M.N på Piazza Adua har LAZZI rutebilerne deres hovedkvarter, her kan man få oplysninger om priser og tidspunkter for afgange m.m. De byer og områder som LAZZI ikke kører til, kan nås med busserne fra SITA, dette selskab har hovedkvarter i Via S. Francesca, herfra kan man blandt andet tage en bus til Siena.

 

Udflugt til Fiesole

Det klassiske udflugtsmål fra Firenze er Fiesole, der med sin pragtfulde beliggenhed på toppen af en sydvendt skråning 300 meter oppe i klart vejr kan ses nede fra Firenze.

Med bil køres mod Fortezza Basso og fortsættes ad Viale Spartaco Lavagno og Via Don Minzoni, krydse jernbanen og til højre ud af Viale Alessandro Volta. Her begynder så Via San Dominico, der fører op til Fiesole. Vejen hernede er særdeles skøn med haver og store villaer og en betagende udsigt over Arnodalen og Firenze.

Rejsende uden bil kan tage bus 7 fra Pz. della Unita Italiana ved Stazione, Via Cavour eller Pz. S. Marco, denne bus kører op til torvet i Fiesole hvert 20. minut.

 

Det romerske teater i Fiesole

 

Omkring tre kilometer fra Fiesole bør man stoppe og se på det lille samfund, der er bygget op omkring S. Domenico, der indtil 1028 var domkirken for Fiesole. Herfra kan man foretage en lille spadseretur ud ad Via Badia d. Roccetini til det utroligt velbeliggende kloster Badia Fiesolana fra 1026. Det er rekonstrueret i renæssancen omkring midten af 1400 tallet. Fra 1976 har EU-landene drevet en afdeling af det europæiske universitet her i klosteret. Stipendiaternes studier handler mest om jura og økonomi, for interesserede kan det oplyses, at også danske studerende har adgang til studier i disse helt pragtfulde omgivelser, hvor tankerne burde kunne få luft fri under sig.

 

Fra S. Domenico kan man vente på næste bus, men det er faktisk muligt at gå op til Fiesole ad den smalle gamle landevej Via Vecchia Fiesolana, der kryber næsten lodret op til byen.

 

Fiesole var en betydelig etuskerby, der som mange andre blev ødelagt og nedrevet af romerne, konsul Sulla skal have haft en militærskole heroppe. De etruskiske byer blev planlagt i forhold til templet, som blev orienteret efter specielle himmelske retningslinjer. På trods af disse både symbolske og magiske betydninger er der ikke bevaret nogle af de religiøse bygninger, der var bygget i træ med terrakotta udsmykninger.

 

En rundtur fører fra den romanske treskibet basilika fra 1213 op ad Via Dupre til højre ad Via d. Mura Etrusche og ud til Piazza di Mercato og Piazza Garibaldi. Der kan aflægges et besøg i TEATRO ROMANO, der er et stort romersk amfiteater bygget ovenpå et etruskisk tempelområde. Det angives, at teateret har haft plads til ca. 3.000 tilskuere.

 

Endelig kan man gå op til den gotiske San Francesco fra 1500 tallet, fra terrassen udenfor kirken er der den flotteste udsigt over Firenze. Fransciskanerne byggede klosteret på det sted, hvor etruskernes akropolis var beliggende, i den tidlige middelalder lå der en borg på dette sted. Torvet i Fiesole PIAZZA MINO da FIESOLE er i dag helt indrettet på at modtage halvdagsturisterne fra Firenze. Alt plads optages til parkering og stort set i hvert eneste hus torvet rundt, er der en bar eller pizzarestaurant, så man kan hurtigt få stillet sin tørst eller sult. skulle man ønske at undgå nogle af turisterne. medens man spiser, så ligger der ude ad Via Gramsci omkring nr. 43 og 45 et par restauranter med rimelige italienske tilbud.

 

Er man interesseret i etruskergrave så fortsætter man fra Via Gramsci ud af Via G. Matteotti, så finder man en gravplads på venstre hånd omkring 1.5 km. ude.

 

En større rundtur  

Hvis man er selvkørende kan man fra Fiesole selvfølgelig tage samme vej tilbage til Firenze, men hvis der skulle være lyst til en større rundtur i bjergene med kildren i maven og skønne udsigter, så er her et forslag til ca. 100 km i den skønneste natur. Det vil dog være klogt at medtage et godt automobil kort, for angivelserne kan jo svigte, og italienerne kan jo have ændret på skiltningen. Den følgende tur kan selvfølgelig også køres fra Firenze, idet man efter Fortezza Bassa og Viale Spartaco Lavagni, drejes der mod nord på Piazza d. Liberta ad via Bolognes - den gamle landevej til Bologna. Denne følger man op til byen Pratolino, hvor der drejes fra mod VETTA LE CROCI.

 

Fra Fiesole køres ud af Via G. matteotti og så skulle der være ca. 9 km til VETTA LE CROCI, hvorfra turen går opad til MONTE SENARIO ad hårrejsende veje med lodrette klippeskrænter og fabelagtige udsigter. Ved klostret er der mulighed for læskende drikke både med og uden alkohol. Det kan anbefales, at købe en lille flaske af den gode klosterlikør.

 

Fra Monte Senario køres der frem til Via Bolognese og CAFFAGGIOLO, hvor der ligger en af de smukke Medici villa'er. Lidt efter drejes af til højre mod S. AGATHA, der er en "grande pieve romanico" en stor romansk valfartskirke. I byen SCARPOIA er der på torvet et imponerende Palazzo Pretorio fra det 13. årh; herfra køres mod BORGO S. LORENTZO, der ligger i den frugtbare Sieve-dal, hvor der dyrkes meget god daglig chiantivin. Byen har selvfølgelig en nydelig kirke og et Palazzo Pretorio. Fra Borgo S. Lorentzo køres der videre til Vicchio, Dicomano, Borselli, Pontasieve og herfra ad hovedlandevejen til Firenze langs Arno.

 

En kortere rundtur  

En meget kortere tur på ca. 50 km , hvor man kan få et indtryk af et vildt bjerglandskab er at tage fra Firenze og igen ud af Via Bolognese og inden man når PRATOLINO drejes der til højre mod MONTE MORELLO. Dette er med sine godt 900 meter det højeste bjerg i Firenze's omegn, og det er også et meget yndet udflugtssted for søndagsklædte florentinere. Fra Monte Morello kan man fort

sætte ned til SESTO FIERONTINA, og så er man tilbage i Firenze's forstæder.

 

 

23. juli 2009 / ot