Byer i Nordvestitalien

Mantova

Tekst

 

- Ture i Byen

* Spise- og drikkesteder

- Noter til historien

- Kunst og kunstnerne

 

Noter til historien

 

Mantova, antikkens Mantua, var oprindelig grundlagt af etruskerne omkring 500 år fKr. I tidsrummet mellem den 1. Puniske krig (264-41) og den 2. Puniske krig (218-201) blev området romersk koloni. Her blev i det nuværende Piétole Vecchia (6 km fra centrum) digteren Vergil født i 70 fKr.

Efter det Vestromerske Riges fald i år 476 blev Mantova en del af den østgotiske kong Odoakers italienske rige, herefter var det goterne under Teodoric der beherske byen, indtil 552 hvor den østromerske kejser Justinian erobrede området. I 568 søgte lombarderkongen Alboin at erobre byen, hvilket mislykkedes så byen var et et selvstændigt område indtil den i 603 blev erobret af lombarderkongen Agiulf. Byen blev så i 774 erobret af den franske kong Karl, der gjorde Nord- og Mellemitalien til et karolingisk delrige.

I 977 blev byen indlemmet i den magtfulde Canossa-families landområde, hvis sidste og mest berømte leder var grevinde Mathilde af Canossa (Den ene ud af tre kvinder, der har et gravmonument i S. Pietro i Rom). Efter Mathildes død i 1115 fik Mantova selvstyre og erklærede sig som en fri byrepublik, hvilket dog indebar store konflikter såvel inden for murene som med de omliggende byrepublikker.

I 1272 Pinamonte Bonacolsi byens styre og dette varede frem til 1328, hvor Gonzaga-familien ved et kup, dræbte Bonacolsi og tog magten som capitani del popolo ('folkets beskyttere') et styre som skulle vare 379 år frem til 1707.

Første del af styret varede til 1433 med fem Gonzaga capitani

* Luigi (1328-1360)

Han opførte bymuren med de fem porte (S. Giorgio, Mulina, Pradella, Pusterla og Cerese) i 1352. Muren omkransede byen indtil første del af 1900-tallet.               

*  Guido (1360-1369)

*  Ludovico I (1370-1382)

 

Mathilde af Canossa

modtager Kejser Henrik 4, pave

 Tiziano: Federico I, Gonzaga

Francesco I (1383-1407)

*  Gianfrancesco (1407-1433)

 

Gonzagaerne var herefter de absolutte herskere over byen, og i den følgende periode frem til 1550 Mantova sæde for et forfinet og storslået fyrstehof, der blev et kunst- og kulturcentrum i Italien. Nu var Gonzagaerne ikke kun capitani, efter tilladelse fra den tyske kejser Sigimond fik Gianfrancesco tilladelse til at kalde sig fyrste.

*  Gianfrancesco I (1433-1444)

Ludovico II (1444-1478)

Federico I (1478-1484)

Francesco II (1484-1519)

Federico II (1519-1530)

På dette tidspunkt var Mantova trods sit beskedne omfang en vigtig brik i magtspillet mellem områdets stormagter Milano og Venezia, så med tilladelse fra  kejser Karl V måtte Gonzaga-familien have en øget status, så Federio II kunne herefter kalde sig hertug. I samme periode (1536) fik Federico II ved ægteskab med Margherita Paleologa magten over Monferrato.

*  Federico II (1530-1540)

Francesco III (1540-1550)

Guglielmo (1550-1587)

I 1459 blev forhanlingeer om udrustning af et korstog mod tyrkerne ført i Mantova.

Vincenzo I (1587-1612)

Francesco IV (1612)

 

Carlo I, Consaga - Nevers

Ferdinando (1613-1626)

*  Vincenzo II (1627)

 

Han var den sidste af den gamle italienske Gonzaga-familiegren, hvilket udløste Den Mantovanske Arvefølgekrig 1628-1631 mellem Frankrig og Habsburgerne. Habsburgerne tabte, og den franske gren overtog styret i Mantova (Læs også Manzonis roman: ” De forlovede”). Carlo de Gonzaga (født i Paris 1580) var søn af Ludovico Gonzaga, hertug af Nevers og Henriette de Nevers. Han giftede sig med Catherine de Mayenne, datter af Charles de Guise, hertug af Mayenne og Henriette af Savoie den 1. Februar 1599. Han fik titlen Duca di Mantova i 1631. Herefter fik hertugrækken følgende udseende:

Carlo I (1631-1637)

Carlo II (1637-1665)

Ferdinando Carlo (1665-1707)

 

I forbindelse med den Spanske Arvefølgekrig og Ferdinando Carlos død i 1707 var det også slut med Gonzagaernes styre i Mantova, og byen blev indlemmet i Lombardiet og kom under habsburgsk overherredømme. Afbrudt af Napoleonskrigene (1801-1814) forblev Mantova østrigsk indtil 1866, da byen efter en række ”frihedskrige” tilsluttede sig det nye italienske kongerige.

 

Carlo I, Consaga - Nevers