Dette afsnit af Roms historie delt op i fire afsnit med hver sin side på webstedet. Det første afsnit findes på denne side.

   - Kongedømmet

   - Republikken.

      Erobring af italien

      De puniske krige

      Jordreformer

      Forbundsfællekrigen og Cæsar

   - De første kejsere

      Deling af riget,

      Romerrigets opløsning

      Goterne

   - Rigets opløsning

Fra begyndelsen til

Romerrigets opløsning (753 f.Kr - 532)

Kongedømmet

Man ved ikke hvornår Rom egentlig blev til, de ældste arkæologiske fund på Capitolhøjen er fra det 12. årh. før Kristus, men eksperter mener, at her har været bosættelse totusinde år tidligere. Alle syv høje har tilsyneladende været beboet i det 9. årh. f.Kr. Befolkningen har på dette tidspunkt været en blanding af latinere og sabinere. Statsdannelse i midten af det 7. årh. f.kr. og kongedømmet i de følgende 250 år er kun kendt fra sagn, hvor hovedkilden er den romerske historiker Titus Livius(59 f.Kr.-17. e.kr.). Rom har sandsynligvis været under etruskisk overhøjhed i kongedømmets tid, og de sidste tre konger var etruskere. Rom havde en strategisk vigtig beliggenhed mellem etruskerne i Mellem- og Norditalien og latinerne og de græske kolonister i Syditalien, og under etruskerkongerne skete der et kraftigt opsving i handlen med de omliggende områder. Perioden var præget af materiel og kulturel vækst.

De etruskiske agerbrugsmetoder vandt frem og fortrængte den oprindelige romerske kvægavl. rom blev ombygget som en græsk/etruskisk by med stadstorv (Forum) og søjletempler til de græske og etruskiske guder. Denne kulturelle påvirkning holdt i første omgang kun kongedømmets tid ud; da romerne blev uafhængige af etruskerne vendte man tilbage til bondekulturen, og først ved romernes kontakt med grækerne i det 3. årh. f.Kr. begyndte en højere kultur igen at blomstre i Rom. I 509 f.Kr. afsatte romerne den sidste etruskiske konge og erklærede byen for republik.

I afsnittet "Historiske Noter" omhandler artikel 1 "De romerske konger" 

I afsnittet "Historiske Noter" omhandler artikel 2 "Titus Livius".

Historikeren Titus Livius

Kong Numa Pompilius

753 f.Kr.

I følge de romerske myter besvangrede krigsguden Mars kongedatteren Rhea med Romolus og Remus, der efter fødslen blev sat ud i en kurv i Tiberen. Kurven blev af guderne ført til stranding i et sumpet område neden for Palatinhøjen, hvor en ulv tog sig af tvillingernes opvækst. I følge samme myte blev Rom grundlagt som kongedømme og navngivet af Romulus.

Der skete en sammensmeltning af nogle få landsbyer på Palatin, Esquilin, Quirinal- og Viminalhøjene. Capitol blev det politiske og religiøse centrum. Da byen bredte sig skete det ned mod det senere Forum Romanum og ned mod Tiberøen ved Forum Borarium og Forum Holitorium.

715 f.Kr.

Sabinerkonger. Kong Numa Pompilius er den første i en række med 99 års sabinerkonger. Det første Vestatempel anlægges.

616 f.Kr.

Etruskerkonger. Den etruskiske kong Tarquinius indleder 117 års styre med etruskerkonger. Omkring 600 f.Kr. anlægges Forum Romanum og Forum Boarium. Under etruskerkongerne bliver Rom det politiske centrum i Latium. Havnen i Ostia anlægges, og saltudvindingsbassinerne ved Tiberen udbygges.

I afsnittet "Historiske Noter" omhandler artikel nr. 3 "Etruskerne".

509 f.Kr.

Rom bliver republik. Marcus Junius Brutus bliver med mordet på kong Tarquinius Superbus Roms første tyranmorder. Romerne afsætter de etruskiske konger og erklærer byen for republik (res publica = staten bliver offentlig) og fastlægger en romersk politisk ideologi. Den tidligere enevældige civile og militære myndighed blev spredt ud på en række ny organer for at sikre kontrol og dermed mod misbrug af magt.

-> Kongedømmet

-> Republikken

-> De første kejsere

-> Rigets opløsning

-> Middelalderen

-> Renæssancen (1400-1527)

-> Modreformationen (1530-1600)

-> Seicento (1600-1700)

-> Settecento (1700-1800)

-> Ottecento(1800-1870)

-> Fra 1870 til år 2000

-> Roms kejsere

-> Paverne

-> Noter til historien