Villa del Casale (Kejservillaen).

Sammenlignet med andre epoker har den romerske kolonitid på øen ikke sat sit store præg, men fra senantikken stammer det væsentligste romerske monument og et fast mål for enhver Siciliensfarer, den ”kejserlige” villa ved Piazza Armerina.

Anlægget ligger i eet skovklædt, kuperet terræn tæt ved et vandløb. Fra den højestbeliggende del, den såkaldte ”basilica” (nr. 46), åbner udsigten sig mod syd udover en dalsænkning. På stedet har ligget en mindre villafra omkring 150 e.Kr, der omkring år 300 er blevet ændret og udvidet til det anlæg, der er kendt i dag. Denne villa var i brug senantikken ud, og enkelte dele blev genanvendt i den normanniske periode.

Det menes, at bygningerne engang i 1100-tallet blev begravet i mudder efter et mægtigt jordskred, så grundmurene og mosaikker blev sparet.  I 1920 fandt nogle bønder et meget fornemt mosaikgulv, men først i midten af 1900-tallet gik udgravningerne i gang, og man fandt grundmure og mosaikgulve fra en 3500 m² stor villa, der er blevet bygget i 200-tallet. Efterfølgende har der været flere udgravninger i 1929, 1935, 1950-1960 og igen fra 1986.

Komplekset består af en række selvstændige elementer grupperet omkring de repræsentative rum, hvis hovedakse krummer af hensyn til terrænforholdene.

Omkring denne suite af rum ligger så anlæggets mere praktisk betonede elementer. Mod vest findes en stor halvcirkelformet latrin (nr. 6) og bag det et badeanlæg (nr. 2-5), hvis akse går skævt på de centrale rum omkring peristylgården. Nord for badeanlægget findes en række ret simple rum med sort-hvide mosaikker i geometriske mønstre (nr. 15-22), formodentlig til tjenestefolk. Syd for peristylgården og i et lidt lavere niveau ligger et selvstændigt kompleks, hvis akse igen afviger fra centralrummenes. Det består af en oval, søjleomkrandset gård (nr. 29), hvorfra en trappe fører op til et rum med kløverbladsformet grundplan (nr. 36). Det er villaens spisesal eller triclinium.

Rum 25

Rum 25

Mellem denne afdeling og basilikaen ligger en gruppe luksuriøse sove- og opholdsværelser, som må være forbeholdt ejerens privatsfære. Et centralt rum (nr. 42), der var udformet som enn lille kildehelligdom, nymfæum, var åbent mod himlen for at give lys til de omliggende rum.

Udgravningerne har ikke givet nogen form for information om, hvem der har været villaen ejer og dens navn. Der er flere teorier om, hvem ejeren af Villa Casale har været.

Den almindeligste teori er, at villaen har været en slags ”retrætebolig” for kejser Dioclezianos (285-305) medkejser Maximianus Herculius (286-305), der herskede over den italienske del af Romerriget. Denne teori baseres på de mange mosaikker, og dekorative elementer der kan forbindes med Maximianus Herculius, men flere forbinder ejerskabet til Maxentius, søn af Maximianus.

En anden teori går ud på at der er såvel militære som civile dele i villastrukturen. Indgangen kan karakteriseres som en triumfbue, og væggene ved siden af indgangen bærer militære tegn og i nogle af mosaikkerne er der også militære motiver. På den anden side viser hele komplekset et tydeligt civilt formål, og hovedparten af mosaikkerne har referenser til litterære, filosofiske og trosmæssige forhold.

På byggetidspunktet havde kejser Diocleziano bestemt, at ingen romersk borger måtte opføre en bolig til både civilt og militært formål.

Men intet er givet om ejerskabet, udover at han har været velhavende, tæt på magten centrum, haft ejendom i Afrika, tjent penge på at sælge vilde dyr til de romerske arenaer, han var glad for jagt, holdt af musik, poesi og dyrkede sin familie.

Selv om man ikke ved, hvem ejeren var, findes i mosaikgulvet i den ”lange korridor” – den store jagt – central i højre tredjedel, mosaikgulvenes eneste portrætfremstilling. Her står en ældre mand støttende sig til en stok. Han bærer bukser og en rigt broderet tunica med kappe over. På hovedet har han den såkaldte pannoniske bjørneskindshue, der var på mode blandt militærpersoner omkring år 300. Manden flankeres af to livvagter,og det er åbenbart, at han er hovedpersonen i fremstillingen.

Et besøg giver et enestående blik tilbage til den romerske storhedstid. De eksisterende i bygningsresterne er selvfølgelig interessante, men hovedattraktionen er de velbevarede fantastiske gulvmosaikker.  Det er et omfattende besøg med mange, mange fantastiske mosaikker. Turen følger en given rute, nedenfor angives de steder, der i følge TCI Guide d'Italia og Baedeker er (*) -mærkede. Kortet er lånt hos Baedeker, fortegnelsen er hentet hos TCI.

Rum 25