Toscana - Siena

Historie

Tekst

 

* Rundture i Siena

* Spis og drik i Siena

* Noter til historien

* Kunstnerne i Siena

 

 

Noter til Sienas historie

 

I følge folkesagnet skyldes Siena's oprindelse en fortsættelse af Rom's grundlæggelse, idet brødrene Senio og Aschinus flygtede hertil efter at Romolus slog deres far Remus ihjel. Ved flugten havde de held til at få den romerske ulvinde med sig, og de slog sig ned her i de utilgængelige bjerge og grundlagde Castello Senio. Hestene som brødrene brugte til flugten bar henholdsvis hvidt og sort dækken, så i dag er Siena's byvåben et sort-hvidt skjold med en ulv.

 

I historisk tid omtales Siena allerede omtales under kejser Augustus som en romersk koloni ”Sena Julia” og i 751 e.Kr. nævnes byen i forbindelse med en konflikt om Arezzo. Det er dog først - efter århundredes uroligheder i forbindelse med folkevandringerne og stridighederne mellem kejser og pave – i 1125 da byen bliver en fri "byrepublik", at den træder ud af middelalderens skygge og ind i historiens lys.

 

Efter sin oprettelse som byrepublik under de ghibellinske hertuger, vokser byens magt og indflydelse og Siena blev hurtig indviklet i en århundrede lang strid med Firenze. Modsæt­ningsforhol­det skyldtes især den indbyrdes konkurrence om markeder for både bankvæsenet og den store handel med klæde, hvor begge byer havde store interesser. Især inden for bankvæsenet havde Siena held til i lange perioder at få indflydelse på en række europæiske kongehuse og pavestolen. Begge byer gjorde alt for at udvide deres magtområder ved at købe eller erobre de omliggende mindre byer med deres landejendomme, frugtplantager og vingårde.

 

Montaperti - mindestele

Castelnuovo Berardenga

I større politisk sammenhæng skyltes uoverenstemmelserne også hvilken politisk retning, der skulle have magten, guelferne støttet af pavestolen stod for handel og storfinans, eller ghibellininerne adelen og godsejerne der blev støttet af det tyske kejserdømme. Sienas allierede var fortrinsvis Pisa og Lucca to store byrepublikker, der støttede ghibellinerne mod Firenze, der traditionelt havde støttet hos Pistoia, Bologna og San Gimignano.

 

I 1147 bliver en af de tre adelige konsuler for første gang udskiftet med en borger, en populano. I 1240 har borgerskabet konsolideret sin indflydelse, så halvdelen af byen råd, ledet af en Capitano del Populo og bestående af 24 medlemmer, er borgere. På trods af en lang fredsperiode i første del af 1200 tallet, hvor Sienas købmænd fik del i bystyret, så blev de indbyrdes stridigheder genoptaget. Første omgang vinder Siena den 4. september 1260 i slaget ved Montaperti, men anden omgang vinder Firenze i et slag mellem Montereggioni og Colle Val d'Elsa i 1269.

 

I 1270 bliver Siena indlemmet i den guelfiske konføderation af toscanske byer under ledelse af Charles af Anjou fra Firenze. Der blev indført en ny styreform "oligarki" med et ni-mandsråd, der var udnævnt af en forsamling "populo grosso". Herefter var ghibellinernes magt brudt og med vekslende styreformer havde handelsfolket magten indtil pestperioden i 1348. I denne periode oplevede Siena en helt fantastisk indre væskt både økonomisk men også på det kunstneriske område. Den økonomiske fremgang viste sig ved bygning af paladser, domkirken, rådhuset, og afledt af denne bygge aktivitet blev der udarbejdet en byplan og det først kendte sæt byggeregler for byen.

 

 
 

Pestepidemien i 1348 varede et halvt års tid. Indbyggertallet, der nåede omkring 50.000i byen og antageligt det dobbelte de adelige borge i omegnen blev medregnet, blev reduceret til mellem halvdelen og en tredjedel af det oprindelige. Byens styrke formindskedes og den blev på ny genstand for fjendtlige magters erobringsforsøg, allerede i 1399 blev byen erobret af en hertug fra Milano. Den fik sig dog løsrevet igen, og der fulgte under forskellige styreformer en opgangsperiode, hvor det blandt andet lykkedes endnu engang at besejre Firenze i 1526.

 

I slutningen af 1300-tallet påbegyndte man arbejdet med den nuværende bymur. Terrænets form vanskeliggjorde opførelsen af en sammenhængende mur, men en sådan var dog ikke nødvendig, da rækker af huse på høje grundmure i kanten af skrænterne i sig selv dannede værn. Arbejdet med muren, der løber over bjerg og dal blev først fuldført umiddelbart før Sienas tid som selvstændig republik var forbi. Igen vendte Firenze dog tilbage og i årene 1550-55 udspilledes så sidste akt i Siena's periode som selvstændig byrepublik. Efter atten måneders belejring rykkede florentinerne ind i Siena og hængte Medici-våben skjoldet med de seks kugler op på Palazzo Pubblico. Siena var herefter en del af Mediciernes Hertugdømmet Toscana.

 

Sienas betydning som regionalt centrum af tog efterhånden som florentinerne og deres kultur vandt frem. Byen gik ind i en stagnationsperiode med et konstant eller et minimalt stigende befolkningstal. De eksisterende huse inden for bymuren rummede boligareal nok i mange århundreder. Egentlig byvækst forekom ikke, hvorimod en almindelig bysanering forekom i takt med ændrede boligkrav. Først sent i dette århundrede har indbyggertallet i Siena nået det tal, som forekom i middelalderens storhedstid. Byen har nu omkring 90.000 indbyggere, det har medført nye bebyggelser udenfor bymuren, men takket være det kuperede terræn er Sienas oprindelige sluttede bykarakter nogenlunde intakt.


 

5. januar 2010 / ot

Medici-våbenmærke på Palazzo Publico