Kirker og muséer i Venezia -

Kirkerne - S. Marco

Tekst

 

S. Marco

Kirkens indre

Den nuværende kirkebygning er den tredje på stedet, den blev opført fra 1063 efter forbillede fra Apostelkirken i Konstantinobel, som en centralbygning, der er forlænget mod øst, i form af et græsk kors med fem pendentivkupler (Kuplerne har to skaller: indersr er der en flad, udenpå en anden, højere skal af bly). Kirken får en orientering mod alterrummet, der er hævet over krypten og har apsis i øst og sidekapeller med apsider ved siden af presbyteriet. Grundplanen giver altså indtryk af et langhus med smallere tværarme.

I begyndelsen var der ingen udsmykning af kirkens murstensvæge, hverken indvendigt eller udvendigt. Først i løbet af de følgende århundrede er murene blev belagt med mosaikkernes guldlag, der skinner hemmelighedsfuldt, og med pragtfuldt årede marmorplader, der ofte virker som halvædelsten. Også gulvet er et kunstværk af marmor. I begyndelsen var det byzantinske mestre, der skabte de indlagte arbejder, men snart blev der dannet en venetiansk skole, der i sær i det 13. århundrede leverede fremragende eksempler på en selvstændig venetiansk mosaikkunst.

Det er ikke muligt at give bare en kortfattet beskrivelse af kirkens mange herligheder og rigdomme. Men nedenstående plan med 20 numre viser en stor del af seværdighederne, men er man ikke til det hele, men vil nøjes med cremen, så er et mindre udvalg:

-   De 5 store kupler – numrene 3, 6, 7, 8, 11.

-   De 3 kapeller – numrene 13, 14 og Capella della Madonna

    Nicopeia (bagved nr. 10)

-   Ikonostasen, højalteret med baldakin

-   Pala d’oro bagved højalteret og Sansovinos døre ind til

    sakrestiet.

 

 

S. Marco

Ellers dækker tallene over følgende:

1.  Apsis

Den velsignende Kristus Pantokrator. Nedenunder: Helgenerne Nikolaus, Peter, Marco og Hermagoras (13. og 16. årh. med dekorationsrester fra 11. årh.).

2.  Koret

Scener fra Evangelisten Marco’s liv. (13. årh.). Stærk restaureret.

3.   Korkuplen

Kirken og profeternes spådomme. (12. og 13. årh.)

4.  Capella S. Isidoro (14. årh.)

5.  Capella dei Mascoli (15. årh.).

Dette kapel er opkaldt efter et broderskab, der siden 1618 mødtes her. Mosaikkerne med scener fra Jomfru Marias liv er det udsædvanlige eksempel på en mosaik, der udelukkende stammer fa det 15. århundrede. Billederne læner sig tæt op ad den samtidige malerkunst. De blev påbegyndt i 1430 af den venetianske maler Michele Giambono, men var efter 20 års arbejde ikke færdige. En enkelt billede ”Marias død” knyttes til Andrea del Castagno, der i 1442 arbejdede i S. Zaccharia. Den stærkt skulpturelle, næsten forstenede virkning fra figurerne og det kølige centralperspektiv minder om denne kunstner. Hertil kommer mosaikkernes hårde virkning, ansigterne, der er lavet i store flader og er enkelt strukturerede, og de store øjne peger på Castagno som kunstneren.

 

Andrea del Castagno (1410-1457) florentinsk maler, der var en af de betydeligste i generationen efter Massacio. Han udviklede en distisk realistisk stil med stærk rumvirkning. Udover i S. Marco har han malet kuplen i Capella S. Tarasio i S. Zacceria. Hans hovedværk ”Ultima Cena” kan ses i S. Apollonia i Firenze.

 

 
 

6.  Johanneskuplen (begyndelsen af det 13. årh.).

7.  Himmelfartskuplen (13. årh.).

Den velsignende Kristus stiger hjulpet af svævende engle, op i en blå og gylden stjernehimmel. I zonen nedenunder er Jomfru Maria, to ærkeengle og apostlene anbragt i grupper omkring ham. De kvindelige figurer mellem de små vinduer symboliserer dyderne og lyksalighederne.

8.  Leonhardtkuplen (13. årh.). 4 helge­ner Niklaus, Blasius, Clemens og Leon­hardt. Her findes der på hvælvingen ind til det højre sideskib en mosaik med ”Opdagelsen af S. Marcos legeme”, der kan dateres samtidig med mosaikkerne i den nordlige facade­portal (1265). Billedet fortæller histo­ri­en om, at man regnede med at relikvien var gået tabt, men så åbner den pille sig, hvor relikvien var gemt, for øjnene af dogen, præsterne og mange fornem­me gæster. Datoen for begivenheden er den 25. juni 1094.

9 Indtoget i Jerusalem, Kristi fristelse, Nadveren, fodtvætningen (det 12. årh.)

Disse mosaikker i hvælvingen er karakteristiske ved en figurtegning, der er trukket filigranagtigt op ligesom med en stift, og at figurerne nærmest svæver frit i den gyldne baggrund, da enhver overflødig angivelse af et rum er udeladt. Ved scenen med fodtvætningen vises alle tolv apostle, seks af dem sidder på en bænk med højt ryglæn. De andre seks rager op med hovedet og en lille del af deres overkrop bag dem. Medens Kristus er begyndt at vaske Peters fødder, er de andre apostle på bænken stadig ved at løsne båndene på deres sandaler. 

10.  Scener fra Kristi og apostlenes liv (13. årh.).

11 Pinsekuplen (1. halvdel af det 12. årh.). Her tematiseres apostlenes forkyndelse af evangeliet. I midten ses duen som symbol på Helligånden. På tronen, der er belagt med kostbare stoffer, udgår tunger af ild fra Helligånden til apostlene. I vindueszonen symboliserer figurerne de nationer, som apostlene har forkyndt evangeliet for. De fire evangelister regnes med til apostlene, men de adskiller sig ved at deres ens farver i klædedragten og deres frontale stilling.

12.  Maria og profeter (ca.1250)

13.  Battistero.

Det nuværende dåbskapel blev indrettet som dåbskirke i den første halvdel af dt 14. årh. under dogen Andrea Dandolo. I kuplen over altret: Kristus og de ni himmelske kor. I kuplen over døbefonden: Apostlene døber omvendte. Johannes døberens liv, Herodes gæstebud og Salomes dans. Dogen lod sig begrave i kapellet (over indgangen), og han lod sig også afbilde på korsfæstelsesmosaikken over altret, hvor han sammen med sin kansler knæler ved siden af korset. Den sekskantede døbefont blev udført i 1545 efter et udkast af Sansovino, hvis gravsten i 1929 blev placeret bagved alteret.

14.  Capella Zen (13.-16.årh.). Med et gravmæle

(1501) for kardinal G.B. Zen

15.  Genesiskuplen (ca. 1230).

Mosaikkerne i S. Marcos atrium (numrene 15-18) hører teknisk, ikonografisk til de mest betydningsfulde værker af denne art i Vesteuropa. Ved fremstillingen af skabelsesberetningen løber scenerne rundt om kuplen i tre bånd og i midten svæver Helligåndens due. Skildringen udgår fra kuplens midte og udvikler sig mod uret med skabelsen af himlen og jorden, ånden, der svæver over vandene, adskillelsen af lys og mørke, skabelsen af himmelhvælvingen, månen og stjernerne, skabelsen af fiskene, fuglene og dyrene frem til menneskets skabelse. Derefter følger en mosaik med Gud, der indgyder Adam ånden – sjælen bliver symboliseret af fine vinger – og fører ham til paradis, hvor han giver dyrene deres navne. I forlængelse heraf kan man se skabelsen af Eva og sammenføringen af det første menneskepar, fristelsen og Guds dom over synderne og til sidst uddrivelsen af paradis.

16.  Syndfloden (midten af det 13. årh.)

Her skildres forløbet af syndfloden, bygningen af skibet i mange arbejdsgange og enkeltheder og sluttende med at de reddede stiger op i arken. På den anden side af buen ser man slutningen af syndfloden, hvor himmel, regn og vand er i de samme farver grå, hvid, blå, sort og guld. 

17.  Noahs død og Babelstårnet

         (midten af det 13. årh.).

18.  Abrahamskuplen (1240-1250)

19.  Kuppel med scener fra Josefs historie

        (ca.1270, men stærkt restaureret).

20.  Moseskuplen (13. årh.)

       (Stærkt restaureret i det 19. årh.)

 

Udover de fantastiske mosaikarbejder i kupler og hvælvinger og på buer er der yderligere nogle stjerne-seværdigheder:

 Baldakinen over højalteret.

Højalteret fik sin nuværende form i 1834, og oven over bør man bemærke de fire udskårne alabastersøjler. De er dekorerede med relieffer, der viser scener med Kristus og Maria. Der er nogen uenighed omkring dateringen nogle forskere mener det 5.-6. årh. andre mener det 13. årh.

-   Ikonostasen

Som i byzantinske kirker adskilles menighedens kirkerum fra højaltret af en ikonostase. På arkivtraven af den åbne søjlevæg af marmor er der anbragt et stort kors og figurer af Jomfru Maria og apostlene (1393-1395). Det er værker af Fra Jacobello og Pietro Paolo dalle Masegne, og de regnes som hovedværker i den venetianske sengotik.

 

 

 

-    Højalteret – Pala d’Oro

Adskillige byzantinske emaljearbejder fra det 10.-13. århundrede og kostbare ædelsten er i fler omgange sat sammen til den ”gyldne tavle”, der beklæder bag­siden af højalteret. Den første gyldne alteropsats blev udført i 976 for dogen Pietro Orseolo I. Denne opsats bliver bearbejdet og yderligere udsmykket under dogerne Ordelaffo Falier (1105) og Pietro Ziani (1209) og fik sit nuværende udseende under Andrea Dandolo i 1342.

Tavlen – 3,45*1,40 meter – er delt i to zoner:

Den øverste tredjedel. Her er der i midten anbragt en emalje med ærkeenglen Mikael, der er omgivet med 6 rundbuer med scener fra Kristi liv. Alt er udført af byzantinske håndværkere i det 13. årh.

Den nederste del domineres af et stort rektangulært midterfelt, der viser den tronende Kristus. Under midterfeltet er der tre tavler med kejserinde Iren, Maria og kejser Johannes Komnenos (1118-1145). På hver side af midterfeltet i tre etager er der anbragt profeter, apostle og engle.

Endelig bliver hele den nederste del på tre sider indrammet af kvadratiske felter med scener fra Kristi og evangelisten Marcos liv.

 

 

 

Sakrestiets døre

Dørene i alterrummets venstre side blev skabt af Jacopo Sansovino i midten af det 16. årh. Sansovino var stærkt inspireret af Ghibertis døre til Battistero i Firenze og ligesom Ghiberti anbringer Sansovino små portræthoveder på de indrammende lister. Kunstneren er personen med det lange skæg, de øvrige portrætter forestiller Aretino, Tiziano, Veronese og Palladio.  

 

Madonna Nicopeia (11. årh.).

I det nordlige tværskib (planens nr. 6) er anbragt en særlig kostbar ikon, der gennem århundrede blev regnet for basilikaens mest kostbare kunstværk. Madonna Nicopeia er et hovedværk fra den byzantinske malerkunst i det 11. årh. det blev båret foran den byzantiske kejser, når han deltog i slag. Det blev erobret under det 4. korstog (1204) og blev straks en del af lagunebyens særlige madonnadyrkelse.

 

 
  Hvis du vil læse mere om andre af de venetianske kunstsamlinger, så klik nedenfor  
 

Kirker:

 

> S. Marco

> S. Maria Gloriosa dei Frari

> Ss. Giovanni e Paolo

 

 

> Chiesa Mad.del Orto (tur 7)

> S. M. del Rosario (Gesuati) (tur3)

> S. Salvatore (Tur4)

> S. Stefano (Tur2)

> S. Zaccaria (tur 6)

 

 

 

 

 

 

 

Muséer:

 

Museo Palazzo Ducale

Museo Civico Correr

>  Galleria dell'Accademia

 

 

> Ca'Rezzonico (tur3)

> Ca'd'Oro (tur 5)

> Pal. Querini Stampalia (tur 5)

 

 

 

 

 

 

 

 

Scuola'er:

 

Scuola Grande di Carmine

>  Scuola Grande di San Rocco

 

 

 

> Scuola S. Giorgio Schiavoni (Tur6)