Denne side er rimelig stor, så for at undgå meget "pileri" op og ned, kan man ved klik bringe sig frem i den alfabetiske rækkefølge

-> Paladser fra D til O

-> Paladser fra P til W

-> Villaer

Paladsernes og villaernes Rom

Adelsvæsenet er afskaffet i Italien, men adelen lever i bedste velgående, adskillige af de gamle rige familier er fortsat hovedrige og bor stadigvæk i nogle af de kæmpemæssige pragtfulde bygninger, der bærer familienavnet og som mange steder dominerer det romerske bybillede.­ Paladserne stammer alle fra perioden efter pavernes tilbagevenden til Rom med pave Martino V (Colonna) i 1425 eller også fra tiden efter "sacco di Roma" 1527, hvor stort set alt skulle genopbygges efter de kejserlige troppers plyndring. Det gav en periode på knap 200 år hvor paven skulle genvinde de troende og vise, at de også duede som verdslige fyrster. Selv om mange af de gamle familiepaladser er overtaget af staten, banker og det private erhvervsliv og derfor ikke tilgængelige, er der fortsat visse paladser, der er delvis åbne for publikum, så man kan se de enorme kunstsamlinger, samtidig med at man får et lille indtryk af den pragt og herlighed de gamle familier omgav sig med. Dette afsnit er en kortfattet præsentation af et meget begrænset udvalg af det store antal gamle eller nye paladser, der findes i Rom. I denne beskrivelse er der kun medtaget de mest oplagte, iøjnefaldende og spændende bygninger, som man kan møde på en af de 11 spadsereture rundt i Rom, og alligevel bliver antallet på 70 stykker, hvilket siger noget om byens arkitektoniske værdier.

Palazzo Albani del Drago              

På hjørnet af Via XX settembre og Via del Quattro Fontane

Opført i perioden 1587-1590 for Mattei-familien af Domenico Fontana. På dette tidspunkt blev de rige familier nærmest tvunget til at bygge i denne nye bydel som pave Sisto V etablerede i slutningen af 1500 tallet. Paladset blev overtaget af Kardinal Alessandro Albani, en nevø til Pave Clemente XI. Specielt skal man bemærke det meget smukke hjørne med to balkoner over fontænen af floden Aniene.

Palazzo Albani del Drago

Palazzo Altieri

Palazzo Albertoni Spinola            

Piazza Campitelli 2

Bygningen blev påbegyndt af Giacomo della Porta, men afslutningen står Girolamo Rainaldi vist nok for i begyndelsen af 1600 tallet. Paladset har en meget smuk facade med en portal, hvorover der er en balkon og afsluttende med et våbenskjold med Albertoni's heraldiske løver. Familienavnet er mest kendt fra Berninis fantastiske gravmæle for Ludovica Albertoni i S. Francesco a Ripa i Trastevere.

(Berninis gravmæle er nærmere omtalt på siden "Barokkens gravmonumenter".)

Palazzo Aldobrandini-Patrizi     

Piazza S. Luigi dei Franchesi nr. 37

Paladset blev bygget 1512 til Orsini-familien, men overgik i 1605 til Olimpia Aldobrandini, der lod Giovanni Fontana bygge en ny facade. I midten af 1600-tallet blev paladset solgt til Patrizi'erne. Idag fremtræder paladsets med en treetagers facade, man skal slentre en tur ind i gården.

Palazzo Altemps

Piazza S. Appollinare 8

Bygget af kardinal Riario omkring 1480, købt i 1520 af kardianl Soderini og i 1568 af den tyske Altemps-familien der var tilknyttet pavehoffet. Det næsten tohundrede år at færdiggøre og udsmykkede dette kæmpebygningsværk. I anden halvdel af 1900-tallet købte den italienske stat paladset, der i dag rummer en del af "Museo Nazionale Romano", afdelingen for antikke skulpturer. Et besøg bør være et "must" om ikke andet så for at se det nyrestaurerede palads inde fra.

Palazzo Altieri                                    

Mellem Via degli Astalli og Piazza di Gesu indgang i nr. 44

Det meget store palads med to gården blev påbegyndt i midten af 1600 tallet af Matteo Rossi for kardinal Giovanni Altieri, senere blev det udvidet af hans bror kardinal Emilio, der senere blev valgt til pave Clemente X. Altieri-familien regnes for en af de meget fine romerske der i sine aner har 5 kardinaler, flere senatorer og en pave.

Facaden mod Piazza Gesu har tre etager med fine arkitraver, over porten og balkonen hænger Altieri-våbenskjoldet med de fem stjerner. Man skal absolut gå ind i gården og beundre de store arkader og flotte trappeopgange.

Palazzo Altemps

Palazzo dell'Anagrafe                    

Via del teatro di Marcello

Dette er ikke et palads i sædvanlig forstand, men et udtryk for fascistregimets ønske om en mere "kejserlig" arkitektur i offentlige bygninger. Det hele blev bygget i slutningen af 1930'erne, en gammel kirke blev revet ned og betydelige rester fra antikkens forum Holitorium blev dækket til under kældergulvene.

Palazzo dei Santi Apostoli             

Piazza Ss. Apostoli nr. 51

Paladset minder med sit lidt "fortagtige" udseende en del om Palazzo Venezia. Det tilskrives Giuliano da Sangallo og er opført til kardinal Giuliano della Rovere, den senere pave Giulio II. Paladset tilhører Vatikanet og er sæde for Ss. Apostoli's titulær kardinal.

Palazzo Baldoca Muccioli

Via Giulia 167

Bygget 1696. Det blev i 1742 overtaget af Baldoca, indtil vort århundrede var det ejet af rige romerske familier. Det blev fuldstændigt renoveret 10 år efter 1. Verdenskrig af Lord Rennell of Rodd, den daværende britiske ambassadør.

Palazzo Barberini

Palazzo Barberini      

Via delle Quattro Fontane

Paladset regnes for et af Roms største og fornemmeste barokpaladser, det blev påbegyndt 1625 for pave Urbano VIII (Barberini) i hvis regeringstid barokkunsten toppede i Rom. Arktitekter på bygningen var Carlo Maderno og Francesco Borromini, der skabte grundformen som et H med stærkt fremskudte sidefløje. Det hele blev færdiggjort 1629-33 af Bernini. Af facaden skyldes de syv midterste fag Bernini mens fløjene og paladsets bagside er af Maderno. Rundtrappen i paladsets højre side er af Borromini og den store trappe til venstre er af Bernini.

Man kan komme ind i paladset ved at besøge det smukke museum GALLERIA NAZIONALE D'ARTE ANTICA. Museet blev åbnet i 1895 for at huse familierne Torlonias og Corsinis samlinger, der var blevet overdraget til staten i 1893. Her er der billeder af Rafael, Caravaggio, Cortona, El Greco, Filippo Lippi og ikke mindst se et af barokkens absolutte højdepunkter med Pietro da Cortona's loftsfreske til ære for pave Urbano VIII.                   

Borominis trappe

i Palazzo Barberini

Palazzo Borghese

Skulle man ikke have tid til et museumsbesøg, så bør man i haven foran paladset bemærke statuen af Thorvaldsen, der havde atelier i en sidebygning til paladset og så skal man se den nedslidte fontæne, hvor Bernini har sat nogle bier på kanten af den øverste skål. Bagest i haven kan man besøge et mitræum fra det 3. årh. Et besøg kræver dog en speciel tilladelse. Rummet er tilsvarende det man kan se i S. Clemente, men her er "gudebilldet" ikke et marmorrelief, men en stor vægfresko, med motiver med tilknytning til Mitradyrkelsen.

(Besøgstilladelse kan søges hos "Sopraintendenza Communale; Via del Portico d'Ottavia 292)

Palazzo Berardi (Palazzo Muti)

Via Gesu 62

Det blev bygget mellem 1560 og 1565 af Giacomo della Porta som lejligheder til brug for grev Carlo Muti, hvis familie havde flere paladser rundt om i byen. I 1800-tallet blev bygningen overtaget af Berardi, der satte sit navn på poralen ind til gården. I gården er der et smukt vandur, svarende til det på Monte Pinchio. Uret er konstrueret i 1870 af præsten Embriaco.

Palazzo Borghese                  

Largo Fontanella Borghese

Paladset kaldes ofte "cembaloet" efter sin form. Det blev påbegyndt i 1578 af Giacomo da Vignola. Paladset blev omkring 1600 overtaget af kardinal Camillo Borghese, der overlod det til sine brødre, da han i 1605 blev udnævnt til pave Paolo V.

Dette er et af de smukkeste eksempler på kontrasten mellem et uvenligt eksteriør og et overraskende rigt gårdanlæg med mange statuer og fontæner blandt andet et nymfæum i et klippelandskab. Spørg vagten i porten om tilladelse til at gå ind og kigge. Man kan kun se nogle af de imponerende lokaler ved at gå ind og se Galleria Borghese, der har indgang ned mod floden. Hvis man kommer forbi eller har tid er det et imponerende besøg i adelige lokaler, der ikke som tidligere rummer Borgheseslægtens kunstsamling, men er en forretning for antikviteter og ægte tæpper. H. C. Andersen har nogle fine beskrivelser af paladset i sin roman Improvisatoren.

Palazzo Borgia                         

Piazza S. Pietro in Vincoli nr. 2 opgang fra Via Cavour ad Salita Borgia, der fører under paladset.

Paladset tilhørte Rodrigo Borgia og her boede han med sin elskerinde Giovanna Dei Catanei og deres datter Lucrezia Borgia inden Rodrigo blev valgt til pave Alessandro VI (1492 - 1503).

Palazzo della Cancelleria

Palazzo Braschi                       

Piazza S. Pantaleo 10

Det trekantede palads ved Corso Vitt. Emanuele blev bygget 1791 for hertug Braschi, pave Pio VI's nevø. Dette var det sidste pavefinancieret palads, som et symbol på at pave Pio VI (1775-1799) forsøgte at genetablere pavestolens politiske prestige i årene inden den franske besættelse.

Paladset er måske mest berømt for måske Roms flotteste trappe. Paladset rummer nu Roms bymuseum MUSEO DI ROMA, hvor Roms historie siden 16. årh. gennemgås med mange billeder fra fortidens Rom.

Palazzo della Cancelleria    

Piazza della Cancelleria

Dette pavelige kancelli blev bygget i en periode mellem 1483 og 1511, antageligt blev det påbegyndt af florentineren Andrea Bregno for en nevø til pave Giulio II, "camerlengo" kardinal Raffaele Riario, hvis navnetræk man kan læse på arkitaven over vinduerne på første sal. Kardinal Riario måtte forlade paladset i 1517, da han af pave Leone X blev kastet i fængsel i Castel S. Angelo. Andres Bregno har været meget inspireret af Leon Battista Alberti's Palazzo Rucellai i Firenze. Også Donato Bramante tilskrives dette renæssancepalæ, men det er når alt kommer til alt "kun" gårdanlægget med de to buegange der er tegnet af ham. Det er en oplevelse at gå ind i gården og se beundrede på arkader og søjler. Dette regnes for det første renæssancepalads i Rom, men en stor asymmetrisk facade i fuldendt balance.

Palazzo Braschi

Gården til Palazzo della Cancelleria

I porten der er udsmykket i 1589 af Dominico Fontana kan man på opslag se om der skal afholdes en offentlig koncert i den store sal på første etage, et besøg her er pengene værd.

I venstre side af paladset ombyggede kardinal Raffaele Riario i 1495 en antik kirke fra det 4. årh. så den blev en del af paladset, kirken hedder S. Lorenzo in Damaso.

Palazzo Carpegna                   

Piazza dell'Accademia di S. Luca 77

Paladset blev påbegyndt i 1300-tallet, men først fuldført af Borromini i 1600 tallet for kardinal Carpegna, der forventede at blive pave. Han døde forinden så Borrominis projekt blev meget begrænset til portportalen, den overliggende balkon og trappeløbet.

I dag kan man i paladset på tredie sal finde et godt lille museum GALLERIA DELL'ACCADEMIA DI S. LUCA, der blev grundlagt allerede i 1478, og som besidder en flot samling af malerier, hvor nogle af kunstnere er Tizian, Thorvaldsen og Canova.

Palazzo Cenci-Bolognetti

Piazza del Gesu 16

Til højre for kirken ligger dette palads bygget i 1400 tallet, men den imponerende senbarokfacade er fra 1737 og udført af Ferdinando Fuga. Paladset er nu hovedkvarter for en del af det "gamle" politiske parti DC (Democrazia Cristiani), der har domineret italiensk politik efter 2. verdenskrig.

(Democrazia Cristiani er beskrevet i afsnittet "Noter til historien". Her findes der også en større omtale af (PCI) Partito Communista Italiana.)

Borrominis indgang til Palazzo Capegna

Palazzo Chigi

Palazzo Chigi

På hjørnet af Piazza Colonna og Via del Corso

Dette er et af de såkaldte magtens fem paladser. I dag er dette sæde for premierministerens kontor og derfor er det ikke muligt at komme indenfor i dette meget smukke palads. Paladset historie begynder i 1578 med at familien Aldobrandini flytter til Rom da Ippolito Aldobrandini bliver valgt til pave Clemente VIII, og han lader opføre et palads til sin familie. Ved opførelsen af paladset har flere af de store arkitekter været indblandet blandt andet Bramante og Giacomo della Porta. I 1659 køber pave Alessandro VII bygningen til sin familie, deraf det nuværende navn. Paladset blev købt af staten i 1917 til det kommende koloniministerium.

(De øvrige fire af magtens paladser er Palazzo Montecitorio (deputerkammeret), Palazzo Madama (Senatet), Palazzo Quirinale (præsidentpaladet) og Palazzo Banca d'Italia (Nationalbanken).) 

Palazzo Cisterna                     

Via Giulia 163.

Bygget af Giacomo della Porta omkring 1560 til Giacomo della Porta, dette fremgår af indskriften på facaden.

Palazzo Collegio Romano 

Piazza Collegio Romano

Collegio Romano er grundlagt af S. Ignazio for studerende der ville indtræde i Jesuitterordenen. Pave Gregorio XIII besluttede at det nuværende palads skulle bygges i 1584, og store dele af byggeriet tilskrives Bortolomeo Ammannnati. Den kæmpemæssige facade med et stærkt renæssancepræg er i to etager med et centralt parti i tre etager afsluttet med et stort ur. På første sal har bygherren Gregorio XIII sat sin indskrift, sit våben med de heraldiske drager.

I paladset hovedbygning har efter 1870 huset et af Roms mest berømte gymnasier "Ennio Quirino Visconti". Herudover kan man i det store bygningskompleks finde "Biblioteca dei Gesuiti", "Istituto di Meteorologia" og meget mere.

Palazzo Collegio Romano

Palazzo Colonna

Palazzo Colonna, festsalen

Palazzo Colonna                     

Piazza dei Ss. Apostoli 66.

Dette blev opført i 1400-tallet af pave Martino V (Colonna) ved siden af kirken Ss. Apostoli som han restaurerede, men blev ombygget flere gange i 1700 tallet. I midten af paladsområdet er der en stor have, så der er noget at kigge indenfor efter. Det er her muligt at aflægge et besøg i det private Galleria Colonna der blev grundlagt i 1703, indgangen til dette finder man på den anden side af Piazza dei Ss. Apostoli i VIA PILOTTA nr. 17. Her skal der betales for at komme ind, men her fremvises en pragt og rigdom som man kun kan drømme om. Kunstmuseet har kun åbent om lørdagen, men det er værd at vente på.

Palazzo dei Conservatori  

Piazza di Campidoglio nr. 4

Det højre palads på Capitolpladsen, når man kommer op ad trappen. Det oprindelige sæde for de romerske byrådsmedlemmer (Magistratura comunale dei Conservatori). Pladsen er tegnet af Michelangelo i 1538, paladset er påbegyndt omkring 1563 og tegnet af Giacomo della Porta, og facaden er tegnet til at gentage mønstret fra Palazzo Senatori på den anden side af pladsen. Museet blev allerede etableret i 1471 af pave Sisto IV, da han skænkede byen Rom en række antikke statuer. I 1720 byggede man den store gård for at kunne huse den store statue af kejser Konstantin. Det blev ombygget i 1820, da franskmændene returnede nogle af de tyvekoster Napoleon havde sendt til Paris. Museet huser idag umådelige samlinger af antik kunst.

Palazzo dei Convertendi 

Via delle Conziliazione 32-36

Paladset blev genopbygget efter etableringen af Via delle Conziliazione, men oprindeligt blev opførslen påbegyndt i 1510 efter Bramantes tegninger. Navnet stammer fra at paladset oprindeligt var bopæl for unge mænd og kvinder, der ville optages i den katolske kirke. I dette palads døde Rafael i 1520.

Palazzo Corsini                        

Via Lungara 10

Bygget i 1400-tallet af den indflydelsesrige Riario-familie fra Savona, hvor kardinal Girolamo Riario var nevø til pave Sisto IV.

Piazza Campidoglio

Paladsets facade er dog fra 1736 og tegnet af Ferdinando Fuga og regnes for et af hans bedste værker. Bagved paladset er der store have og parkanlæg op ad siden på Gianicolohøjen.

Det er muligt at aflægge besøg i paladset og se de imponerende trappe- og gårdanlæg. Her boede den svenske dronning Christina de sidste 34 år af sit liv indtil hun døde i 1689. I 1736 solgte hertug Riario Sforza paladset til kardinal Neri Corsini en nevø til pave Clemente XII. Paladset har også huset den franske ambassade under den franske besættelse 1798. Pave Clemente XII fik på første sal i paladset indrettet et bibliotek, og øverste etage blev lavet til "pinacoteca" malerisamling, som man fortsat kan besøge. I malerisamling med billeder af bl.a. Caravaggio, Van Dyck, Breughel, Canalletto og Rubens i ACCADEMIA NAZIONALE DI PITTURA; GALLERIA CORSINI.

Palazzo Costaguti                  

Piazza Mattei 10

Paladset blev bygget i midten af 1500 tallet, men købt af familien Costaguti, der lod arkitekten Carlo Lambardi (1554-1620) restaurere bygningen i begyndelsen af 1600 tallet. Hele bygningskomplekset rækker over til den lille Piazza Costaguti. Det er muligt at gå fra Piazza Mattei til Piazza Costaguti gennem paladsets gårde. Hvis det er muligt bør man aflægge den ellipseformet hovedtrappe et besøg, den kan sammenlignes i formfuldendthed med Borrominis i Palazzo Barberini.

Palazzo Costaguti

Palazzo Doria Pamphili

Pálazzo Doria Pamphili       

Via del Corso 304, men indgangen til Galleria Doria Pamhili på Piazza del Collegio Romano 1

Dette palads ligger på den nederste del af Corsoen mod Piazza Venezia og er kæmpestort da det strækker sig over hele trekantsområdet mellem Corsoen, Via Plebiscito og Piazza del Collegio Romano. Det eneste der mangler i at fylde hele arealet er det lille hjørnepalads Palazzo Misciatelli, hvor Napoleons mor boede indtil sin død i 1836. Oprindelsen til paladset stammer fra 1489, men de store udbygninger begyndte under Camillo Pamphili en nevø til pave Innocenzo X, omkring 1660 blev facaden mod Piazza Collegio Romana bygget, og omkring 1730 blev byggeriet og facaden mod Via del Corso afsluttet. Til dette palads er knyttet alle de store navne i Roms historie Della Rovere, Aldobrandini, Doria Landi, så et besøg i dette palads giver et historisk vingesus.

Den store private kunstsamling er åben for offentligheden,så her bør/skal man aflægge et besøg ikke så meget for malerisamlingen, men fordi der er rundtur i en række af de adelige gemakker. Samlingen rummer værker af blandt andre Rafael, Caravaggio, Tizian og Velazquez så absolut et besøg værd. Spørg om denne rundtur når der løses billet. Indgang til paladset er fra bagsiden på Piazza Collegio Romano nr. 1.

Palazzo del Drago      

Via dei Coronari 41

Paladset blev bygget i den anden halvdel af 1500 tallet til del Drago familien fra Viterbo. Det har et par meget smukke portindgange. Kirken S. Salvatore fra det XII-århundrede er næsten bygget sammen med paladset.

-> Paladser fra P til W

-> Villaer

Palazzo Falconieri    

Via Giulia 1

Bygget omkring 1574 til familien Odescalchi, hvis våbenmærker med ørn og leopard fortsat pryder facaden. Det blev i 1606 købt af Farnese-familien og derefter i 1638 af den florentinske familie Falconieri. For denne familie foretog Borromini en dybtgående modernisering af bygningen, den fik ny facade og udstyret med en loggia øverst oppe, her kan det bemærkes at navnet Bonaparte står skrevet i bronche, dette skyldes at kardinal Fesch et familiemedlem til Napoleon mor beboede paladset i perioden 1815-18. Kardinal Pecci boede her inden han i 1878 blev valgt til pave Leone XIII. Siden 1927 har paladset tilhørt Ungarn og det anvendes nu hjemsted for det Ungarske Akademi.

Paladset er bygget sammen med kirken S. Maria dell'Orazione e Morte.

Palazzo Farnese           

Påbegyndt 1514 for kardinal Alessandro Farnese med florentineren Antonio Sangallo (1483-1546) som arkitekt, da kardinalen blev pave Paolo III kom der fart i byggeriet, som ved Sangallos død blev overdraget Michelangelo.

Sangallo skabte facaderne til piazzaen og de to sidegader bortset fra hovedgesimsen og midterbalkonen, der er Michelangelos værk. Også gårdens 2. og 3. etage skyldes Michelangelo, medens facaden mod Via Giulia skyldes Giacomo della Porta (1540-1602), der overtog byggeriet i 1576. Hele byggeriet var afsluttet i 1589, og regnes i arkitekturhistorien for kulminationen af det 1500 tallets paladsbyggeri.

Palazzo Falconieri

Indgangen fra Lungotevere

Palazzo Farnese

Da Farneseslægten uddøde med kardinal Odoardo Farnese i 1635, blev bygningen erhvervet til fransk ambassade og kan kun nydes udefra i al sin storhed. Dette er meget beklageligt for det store galleri på første sal er udsmykket med Annibale Carraccis hovedværk freskerne med myten om Diana og Endymion, der skildrer kærlighedens triumf. Carracci blev i 1595 ansat af kardinal Odoardo Farnese til denne udsmykningsopgave, der skulle komme til at svare til Michelan­gelos arbejde i det Sixtinske kapel og Rafaels i Villa Farnesiana. I Puccinis opera Tosca foregår 2. akt i Farnesepaladset.

(Antonio Sanagallo d.y. (1483-1546) var nevø til de ældre brødre Giuliano og Antonio der stammede fra Firenze, hvor de tjente Medici-familien. Antonio d.y. blev chefarkitekt ved S. Pietro 1520, men blev afløst af Michelangelo. Han opførte derefter det store Fortezza da Basso i Firenze.)

Palazzo Giustiniani    

Via Dogana Vecchia 29

Bygningen af paladset begyndte i al beskedenhed i begyndelsen af 15 hundretallet, men i 1590 købte genoveseren Giuseppe Giustiniani byggeriet og overlod til Giovanni Fontana (bror til Domenico, men ikke nær så god) at fortsætte arbejdet i større målestok. Byggeriet blev endeligt afsluttet af Brødrene Rainaldi og Borromini omkring 1650. I dag er paladset embedsbolig for senatets formand (presidenza del Senato).

Palazzo Lancellotti   

Via dei Coronari, hovedindgang i Via Lancellotti 18

Paladset er et projekt af Francesco Volterra, men da han døde i 1588 overetog Carlo Maderno opgaven. Porten og den oven liggende balkon er tegnet af Domenichino (1581-1641), der også er mester for nogle frygtelige manieristiske fresker. Han døde sindsyg.

(Domenichino egl. Domenico Zampieri (1581-1641) var elev hos Brødrene Carracci i Bologna. Han udførte blandt andet freskerne i S.Andrea Della Valles kor, dette regnes for et hovedværk i ungbarokkens kunst.) 

Palazzo Lancellotti

Palazzo Laterano

Palazzo Laterano       

Piazza S. Giovanni in Laterano

Paladset blev opført af Domenico Fontana 1586-89 på bestilling af pave Sisto V til erstatning for det stærkt forfaldne biskoppelige palads, der formentlig var opført i perioden 610-641, og indviet i de to måneder pave Severino regerede i 640. Det treetagers palads (90 x 34 m.) er sammenbygget med den kæmpemæssige S. Giovanni in Laterano på dennes højre side. Arkitekten har ladet sig inspirere af tegningerne til Palazzo Farnese, men resultatet er blevet langt mere tung og uinspireret. Paladset er en del af Vatikanstaten.

Palazzo di S. Luigi dei Francesi    

Via di S. Giovanna d'Arco nr. 5.

Paladset er opført til højre for S. Luigi dei Francesi, men indgangen ligger i sidegaden. Via di S. Giovanne d'Arco.Paladset er bygget til et fransk religiøst selskab stiftet under pave Sisto IV i 1478. Allerede fra 1551 er stedet optaget på tiden romerske kort, men paladset blev først bygget i perioden 1709-1716. Facaden mod Via di S. Giovanna d'Arco er meget smuk udsmykket med de franske symboler, her er der en imponerende portal og tilhørende loggio er udsmykket med joniske søjler. Facaden mod Corso del Rinascimento har to mindre portaler, der begge er udsmykket.

Palazzo Madama

Palazzo Madama                      

Piazza Madama 11

Paladset blev bygget af i begyndelsen af 1500-tallet af en ukendt arkitekt på bestilling af Medici-familien. Barokfacaden er fra 1642.

De to Medici-paver Leone X og Clemente VIII har begge boet her, og det samme gjaldt for Catherina af Medici før hun blev sendt til Frankrig for at blive gift med Henrik II.

Paladsets nuværende navn knytter sig til, at kejser karl V's illigitime datter Margareta, hustru til Alessandro d'Medici boede her den sidste del af sit liv. Det har altid været et af "magtens paladser", for stedet har været bopæl for flere af de familier, hvis familiemedlemmer blev valgt som paver, udover Medici'ernes hertuger (Leone XI) drejer det sig om fx. Lambertini (Benedetto XIV) og Rezzonico (Clemente XIII).

I 1798 under den "Franco-romanske" republik blev paladset brugt til officielle formål, og det fortsatte under pave Pio IX. I 1871 blev paladset sæde for senatet med dets 315 folkevalgte medlemmer, så det kan ikke uden videre besøges, det må beundres udefra.

Palazzo Massimo alle Colonne  

Corso Vittorio Emanuelle II, 141

Opført 1532-36 og regnes for  et hovedværk af den senesiske arkitekt Baldassare Peruzzi. Paladset er opført til Massimo-familien, der regnes for en af de ældste i Rom. Det er bygget på kejser Domitians teater, hvilket forklarer den kurvede del af den centrale facade, der endvidere er båret af otte doriske søjler. Det er et palads helt integreret i de omkringliggende bygninger.

Man bør forsøge at aflægge et besøg i gården, hvor der står en henrivende venusfontæne. Hvert år den 16. marts er det muligt at aflægget et besøg i kapellet på første sal, dette sker på grund af en mirakuløst genoplivelse af en Paolo Massimo i 1583.

(Baldassare Peruzzi (1481-1536) var arkitekt og maler. Han hovedværker er Palazzo Massimo delle Colonne og Villa Farnesiana som blev opført og dekoreret i samarbejde med Rafael. Han har også udført malerarbejde i S. Maria Delle Pace.)

Palazzo Massimo alle Colonne

Palazzo Massimo alle terme

Palazzo Massimo alle Terme

Her på Viminal-højen ved siden af de store ruiner fra Diocleziano's temer lå oprindeligt en stor villa tilhørende kardinal Felice Peretti -senere pave Sisto V (1585-1590). Gennem 1600-tallet var denne blandt Roms smukkeste med et imponerende haveanlæg og en stor samling af antikke kunstværker.

I 1700-tallet blev villaen totalt rippet for værdier og i 1789 overtog familien Massimo. I 1860 blev den nye station "Termini" grundlagt og i 1883 påbegyndte Massimo-familien opførslen af den statelige bygning, der var inspireret af det sene 1600-tals arkitektur.

Fra 1888 til 1960 fungerede bygningen som "jesuitter college". Den italienske stat købte bygningen i 1981, restaurerede bygningen som en del af "Museo Nazionale Romano" til store dele af den antikke samling fra det gamle "Termemuseum". Et besøg her er et must for enhver besøgende i Rom.  

Kejser Augustus (år 12 eKr)

Palazzo Mattei Panganica

Palazzo Mattei                         

Piazza Mattei

Omkring den meget pittoreske fontæne "skildpaddefontænen" med de dansende drenge og de små skildpadder ligger der tre af Mattei-familiens paladser. Familien blev blandt andet rig på at opkræve bompenge af jøderne ved indgangen til ghettto'en, da den var blevet oprettet af pave Paolo IV i 1555.

Kommer man gående til Piazza Mattei fra Via de Falegnami går Via Paganica til venstre fra det lille torv. Hernede med indgang i nr. 3-4 ligger

Palazzo Mattei di Panganica

Via Paganica 3-4

Dette elegante palads med en enkel renæssancefacade blev opført omkring 1541 for Ludovico Mattei, der var hertug af Paganica. Senere har bygningskom­plekset bredt sig, så paladset idag strækker sig helt ned til VIA BOTTEGA OSCURE.

Palazzo Giacomo Mattei

Piazza Mattei 17-19

Lige efter krydset ved VIA PANGANICA ligger de to ældste Mattei-paladser hvor det ældste i nr. 19 er fra omkring 1490'erne. Hvis porten overhoved er åben skal man kigge indenfor i denne renæssancegård og se den smukke trappe der fører op til en loggia ovnepå to arkader.

Palazzo Mattei-Giove

Via Funari 31 eller Via Michelangelo Caetani 32

Fortsætter man lige over torvet forbi Palazzo Giacomo Mattei begynder VIA FUNARI, hvor facaden på det yngste Mattei-palads begynder.

Paladset er tegnet af Carlo Maderno og blev påbegyndt i 1598 og afsluttet i 1618.  Bygningen er i tre etager og facaden er af tegl og travertin som et typisk for sin tid. Det er muligt at komme ind i gården enten fra Via Funari eller Via Caetani og det besøg skal man ikke snyde sig selv for. Herinde er der to indbyrdes forbundne gårde med en righoldig udsmykning især af antikke statuer.

(Billede og omtale på siden Maderno, Carlo)

Palazzo Medici Clarelli    

Via Gulia nr 79

Dette lille palads i tre etager blev tegnet af Sangallo 1536 for familien Cordini, men det blev hurtigt overtaget af Strozzi-familien fra Firenze, der lod indføje i arkitraven "Melior de/cresis/ Ci Florentinus (Det er bedre at være florentiner). Paladset var i 1600 tallet hertugdømmet Toscanas ambassade i Rom.

Palazzo Mignanelli Fonseca        

Via del Governo Vecchia 62

Paladset blev bygget for den sienesiske familie Mignanelli omkring 1440, men blev overtaget af portugiseren Gabriele Fonseca, der var hofmedicus hos pave Innoncenzo X. Fonsecafamiliens gravmæle findes i S. Lorenzo in Lucina, hvor blandt andet Bernini har været med til udsmykningen.

Palazzo di Montecitorio                

Piazza di Montecitorio

Bygningen og pladsen er tegnet og skabt af G. L. Bernini 1651 som privatpalads for Niccolò Ludovisi en nevø til pave Innoncenzo X, men det blev fuldført af Carlo Fontana i 1677. Bernini har tegnet plads og palads i sammenhæng, så det hele pladsen åbner sig op mod paladset, der dermed bliver endnu større. Den i forvejen kæmpestore bygning bliver kommer til at virke imponerende og tung med det råt forarbejede basis, og for at forstørre virkningen lader Bernini facaden knække bagud, for at give en oplevelse af bevægelse. Princippet her er en gentagelse af kunststykket ved Piazza S. Pietro.

I 1792 blev den antikke obelisk fra Heliopolis rejst foran paladset, den blev omkring år 10 f.kr. ført til Rom for at indgå i kejser Augustus solur bygget i forbindelse med opførelsen af fredsalteret.

Paladset blev i 1871 overtaget af staten som sæde for deputerkammerets 630 medlemmer.

Palazzo del Monte di Pieta

Piazza del Monte di Pieta 32

Paladset er oprindeligt bygget 1588 til familien Santacroce, men allerede i 1604 blev det indviet af pave Clemente VIII til "Sacro Monte" et kirkeligt pengeudlånerinstitut, der stadig er i funktion. Mindetavlen på facaden er for indvielsen til Monte Pieta og tilskrives Carlo Maderno. Fontænen foran paladset og i gården tilskrives også Maderno i samarbejde med Borromini. I årenes løb er der foretaget mange ombygninger, i 1638 byggede man campanilen med det store ur, og kommer man ind i gården vil man opdage, at den er holdt i barok.

Palazzo Montecitorio

Palazzo Nuovo

Palazzo Nardini

Via del Governo Vecchia 39

Paladset kaldes også Palazzo Governo Vecchia, idag bruges det af Roms underret (prettura), men det blev opført i 1473-77 som sæde for Roms guvernør Stefano Nardini. I 1624 flyttede dette embede til Palazzo Madama. 

Palazzo Nuovo              

Piazza del Campidoglio 6

Dette er det venstre palads når man kommer op på Capitol-højen ad den store trappe. Planen udtænkt af pave Clemente VIII (Aldobrandini) men først iværksat under pave Innocenzo X i 1655 med brødrene Rainaldi som arkitekter. Det blev til museum under pave Clemente XII 1734.

I dette palads findes den del af det Capitolinske museum, hvor der er blandt andet er udstillet en lang række af hovedværkerne i den græsk-romerske skulptur, blandt andet den Capitolinske Venus. I gården er opstillede Giacomo Della Porta 1594 den antikke fontæne Marforio, da den blev flyttet fra Foro Romano. I et særligt glasdækket rum i gården, har man opstillet den nyrestaurerede rytterstatue af Markus Aurelius, den stod tidligere ude midt på pladsen, efter at den var flyttet hertil fra Laterankirken i forbindelse med Michelangelos nyanlæg af pladsen.

Palazzo Odeschalci   

Piazza dei Ss. Apostoli 80-81

Oprindeligt blev paladset bygget i 1400-hundredetallet, Carlo Maderno renoverede det omkring 1622, medens G.L. Bernini gav foreslag til yderligere restaurering, der dog først blev afsluttet med arbejder af Niccolò Salvi (1697-1751) og Luigi Vanvitelli (1700-1773). Paladset har været ejet af familierne Ludovisi og Ghigi, men blev solgt til Odeschalci i 1745. Odeschalci-familien der stadig bebor paladset ejer et af Caravaggio's utilgængelige værker "Converzione di S. Paolo" (Paulus' omvendelse). Billedet har ikke været udstillet offentligt siden 1984.

Palazzo dell'Ordine di Malta     

Via dei Condotti 68

Paladset blev oprindeligt opført for en romersk historiker Giacomo Bosio omkring 1575, hans nevø Antonio Bosio udgravede en række katacomber i Roms omegn. Denne nevø var medlem af Malteser Ordenen, der fik bygningen som romersk hovedkvarter i 1631. Paladset blev fuldstændigt restaureret mellem 1889 og 1894.

-> Paladser fra D til O

-> Villaer 

Palazzo Savelli Orsini

Via di Monte Savello

Paladset er bygget ind i Teatro di Marcello af arkitekten Peruzzi (1481-1536) i 1527 for den gamle romerske Savelli-familie, der har haft tre paver: Gregorio II (715-731), Onorio III (1216-1227) og Onorio IV (1285-1287). Paladset har efter opførsel tilhørt familierne Cesarini, Caetani og Orsini, efter 1870 har paladset til hørt staten.

Palazzo Pallavicini-Rospigliosi 

Via XXIV. Maggio 43

Paladset er opført omkring 1590 for kardinal Scipione Borghese, nevø til pave Paolo V, men efter flere ejerskift blev det i begyndelsen af 17-hundredetallet overtaget af Rospigliosi familien og efter giftemål fik det sit nuværende navn. Det ejes fortsat af Pallavicini-familien. Inden for i det store gård/have anlæg kan man se den store loggia, der idag forevises som et privat galleri med store fresker og herlig udsmykning. Det er muligt at komme op på den store terrasse med loggiaen, og undertiden er der åbent for det private galleri. Man skal gå forbi og orientere sig.

Teatro Marcello med Palazzo Orsini

Palazzo Pamphili forrest tv på Pz. Navona

Palazzo Pamphili                                 

Piazza Navona 14

Paladset er opført omkring 1650 af Girolamo Rainaldi og Borromini for pave Innocenzo X's regning, der byggede det til en elskerinde Olympia Maidalchini.

Indvendigt har Pietro da Cortona udsmykket loftet i den store salon med en fresko, der fortæller Eneas historie. Denne kan man dog kun se, hvis man melder sig til en rundvisning tirsdag eller torsdag eftermiddag, eller hvis man har et vigtigt besøg i den brasilianske ambassade, der har haft til huse her siden 1960.

Palazzo dei Pentitenzieri eller Palazzo delle Rovere    

Via della Conciliazione 33

Bygget 1450 - 1492 af en florentinsk arkitekt Pontelli, facaden er udstyret med et tårn, og meget lig facaden på Palazzo Venezia.

Bygget til kardinal Domenico deller Rovere (en nevø til pave Sisto IV), på arkitraverne over vinduerne på 1. sal er skrevet "Do Rvvere Car S. Clemen". Porten er et værk af Maderno. Paladset blev overtaget af Paolo II (Borghese), der lod opsætte de 2 gavlfontæner med sit våbenmærke.

Fire store sale på piano nobile blev oprindeligt udsmykket af Pinturicchio i 1490, de er dog i dag i en sørgelig forfatning. Paladset ejes i dag af "Cavalliere di sepolco de Jerusalemme".

Palazzo Poli                               

Piazza dei Crociferi

Dette palads danner ryggen til Trevifontænen og har tilhørt en af Roms ældste familier, der har båret mange betegnelser Conti di Ceri, di Segni, di Poli. Familien har fået valgt mindst fire paver Innocenzo III (1198-1216); Gregorio IX (1227-1241); Alessandro IV (1254-1261) og Innocenzo XIII (1721-1724). Paladset blev restaureret omkring 1589 af Martino Longhi den ældre. Paladset hed tidligere Palazzo Cornaro, men skiftede navn da Poli familien overtog det i begyndelsen af 1600 tallet. Ved en restaurering i 1730 blev paladset sammenhængende med palazzo Della Stamperia med facade mod gaden på den anden side af Fontana di Trevi.

Palazzo di Propaganda Fide

Palazzo della Porta             

Via dei Condotti 61 lige ved hjørnet til Via Bocca di Leone.

Tegnet af Giacomo della Porta i den sidste halvdel af 1600 tallet, men er fuldstændigt restaureret i 1865.

Palazzo di Propaganda Fide          

Piazza di Spagna nr. 48 eller Via di Propaganda nr.1

Paladset for "Troens udbredelse" ejes af Vaticanet, og det blev opført i 1622 af Pave Urbano VIII, hans våbenmærke "bierne" ses på facaden mod VIA DUE MARCELLI.

Arkitekterne var Bernini og Borromini. Facaden mod pladsen er af Bernini, medens det er Borromini, der har tegnet den konkave facade ud mod VIA DI PROPAGANDA. Bygherren Pave Urbano VIII har sat sit våbenmærke "bierne" på facaden mod VIA DUE MARCELLI. På pladsen foran hovedindgangen til paladset er der rejst en stor søjle med Maria statuen øverst oppe. Denne er rejst til erindring om vedtagelsen af dogmet om Marias ubesmittede undfangelse.

Palazzo del Quirinale                      

Piazza del Quirinale

Dette og de omkringliggende paladser er bygget oven på resterne af "Terme di Constantino" fra 315 f.kr. Paladset blev påbegyndt 1574 af pave Gregorio XIII som pavelig sommerresidens, men det fik først sin endelige form i 1740. En række paver har haft mange af de store arkitekter Dominico Fontana, Carlo Maderno, Bernini og Ferdinando Fuga beskæftiget ved udformingen af dette store bygningskompleks, der indtil 1870 kun var pavens sommerresidens.

Da pave Pio VI 1798 blev taget til fange og ført til Frankrig af Napoleon, blev paladset omdøbt til "Palazzo Imperiale".

Efter Italiens samling i 1870 blev det kongens slot, efter 1947 har det været den officielle residens for præsidenten. På pladsen foran hoved­indgangen er opstillet de to kæmpestatuer Dioskuerne Castor og Pollux fra det 5. årh. før kr. De blev flyttet til pladsen i 1588 af pave Sisto V, og i 1785 flyttede pave Pio VI obelisken hertil, og dette blev i 1818 fulgt op af pave Pio VII der lod fontænen opstille. Fontænens kumme er et antikt vandingskar fra dioskurernes tempel på Forum.

Palazzo Ricci     

Via Giulia 146-147

Paladset er bygget omkring 1634 med en ukendt arkitekt. Facaden er udsmykket med freskoer. Gennem porten er der adgang til to indre gårde med smukke og harmoniske proportioner.

I VIA GIULIA findes der to andre paladser der tidligere har heddet Ricci, det ene er Palazzo Donarelli i nr. 98 og og det andet er Palazzo Sacchetti i nr. 66, kun det sidste omtales i denne oversigt.

Palazzo Quirinale

Palazzo Ruspoli Rucellai

Palazzo Ruspoli Rucellai   

Largo C. Goldini 56 overfor Via Frattina

Dette store palads blev bygget mellem 1556 og 1586 af Bartolomeo Ammannati for den florentinske familie Rucellai, der også er kendt for det smukke palads i hjembyen. Paladset blev købt af Caetani-familien i 1629 og derefter overtaget af Ruspoli-familien i 1776. Det regnes for et af de smukkeste paladser langs Corsoen, hvortil det har sin lange facade, med de smukke vinduer på første sal. Det meste af paladset er idag indrettet som kontorer, men nogle sale mod Corsoen bruges nu til kunstudstillinger, udstillings­lokalerne giver dog ikke mange muligheder for at opleve fordums skønhed.

(Bartolomeo Ammannati (1511-1592) florentinsk arkitekt og billedhugger, der var stærkt påvirket af Michelangelo. Hans mest kendte værker findes i Firenze og blandt dem er "Neptunfontænen" på Piazza della Signora.)

Palazzo Sacchetti                              

Via Giulia nr. 66

Paladset antages at være bygget af Sangallo fra 1542 og færdiggjort af Giorgio Vasari i 1552.

Det blev købt af den florentinske familie Sacchetti, da den måtte flygte fra Firenze­ efter en uoverensstemmelse med Medicierne. Dette palads regnes for en af gadens mest imponerende bygniger. Her er en meget smuk gård, der mod floden går over i en italiensk have. På søjlerne mellem gård og have er der opstillet store antikke hoveder. Fra gitteret er der måske mulighed for at se fontænen.

Palazzo Sacchetti, gårdhaven

Palazzo Salviati          

Piazza della Rovere 66 eller Via Lungara 82-83

Dette blev bygget som palads og vingård til kardinal Salviati i 1552. Efter flere ejerskift blandt de store familier, hvor der blandt andet blev anlagt en botanisk have, blev paladset i 1840 underlagt pavestaten og efter Italiens samling blev det overdraget militæret. Af denne grund er der ikke åbent for besøg.

Palazzo della Sapienza        

Piazza S. Eustachio 33 eller Corso Rinascimento

Dette palads rummede Roms Universitet fra 1440 til 1935, hvorefter det flyttede ud i Universitetsbyen ved S. Lorenzo fuori le Mura. Bygningen rummer idag statsarkivet.

Pave Bonifacio VIII grundlagde et universitet i 1303 med bygninger i Trastevere, men op igennem 1400-tallet blev studenterne undervist i en bygning ved S. Eustachio. Paverne Alessandro VI (1492-1503), Leone X (1513-1521) og ikke mindst Pio IV (1559-1565) arbejdede for at få et nyt universitet på dette sted. Men det blev pave Gregorio XIII (1572-1585), der lod Giacomo Della Porta iværksætte bygningen af dette udsædvanligt smukke palads, der blev fuldendt under Sisto V (1585-1590).

Her skal man indenfor og se den smukke gård, der er omgivet af søjlegang og buer på de tre sider, medens den fjerde udgøres af Borrominis pragteksemplar af en barokkirke S. Ivo alla Sapienza, der blev udført på bestilling af pave Urbano VIII (1623-1644). Dette gårdanlæg afsluttet oppe mod himlen af kuplen og det snoede spir over S. Ivo er en oplevelse.

PALAZZO SENATORIO      

Piazza del Campidoglio

Kommer man op ad den store trappe til Capitol ligger palazzo Senatorio lige for med en stor dobbelttrappe foran. På dette sted lå i antikken republikkens arkiv Tabularium. Denne bygning kom senere til at indeholde magasiner for salt og et fængsel. I forbindelse hermed blev der i det 12. årh. bygget et palads til byens styre. Dette palads blev udvidet og forsynet med tårne af paverne Martino V og Niccolò V.

I 1538 lod pave Paolo III (Farnese) Michelangelo om at nyordne pladsen og udføre en restaurering af palazzo Senatorio. Michelangelo døde før arbejdet med plads og paladser var færdigt, så arbejdet blev afsluttet af Giacomo della Porta. Paladset facade er meget Michelangelo og domineret af den dobbelte travertintrappe med en central niche, hvor der er opstillet en Minervastatue fra det 1. årh. e.Kr. Ved siden af nichen ligger to antikke flodguder til højre Tigris og til venstre Nilen. Statuerne er fra det 2. årh. e.kr. og stammer fra de store Constantino termer (fra år 315) på Qurinalhøjen.

Giacomo della Porta har skabt dørpartiet i paladsets facade, dette er rigt udsmykket blandt andet med pave Clemente VIII's (Aldobrandini) våben.

Paladset skal ses som en fortsættelse af rampen op til højen, her har Michelangelo arbejdet videre på renæssancens perspektivteorier.

Palazzo Senatorio

Palazzo Spada                

Piazza Capo di Ferro 13

Opført 1550 af Giulio Merisi da Caravaggio fra Bergamo (1508-87) for kardianl Gerolamo Capo di Ferro, men købt af kardinal Bernardino Spada i 1632; paladset blev i familiens eje indtil 1926, hvor det blev solgt til staten, der bruger en del til en kriminalret.

Kunstneren Giulio Mazzoni (1525-1618) har tilføjet den manieristiske stukudsmykning med tritoner og kentauer på facaden og i gården. Paladset blev restaureret 1652 af Borromini, ved denne lejlighed skabte han det smukke trompe l'oeil perspektiv gennem biblioteket og ud i den lille have bagved. Det er muligt at besøge kardinalens private kunstsamling med værker af Titian, del Sarto, Breughel og andre i Galleria Spada, der har indgang til venstre for havesiden. Udover billederne kan man også her betragte lokalerne, der giver indtryk af den store rigdom.

Palazzo della Ambasciata di Spagna        

Piazza di Spagna 57 ved Piazza Mignanelli

Paladset blev bygget i 1653 af arkitekten Antonio Del Grande (1625-1671) for Filip IV af Spanien, for at huse landets ambassade ved Pavehoffet. I slutningen af 1700 tallet var hele kvarteret omkring ambassaden under spansk overhøjhed, hvor ambassadøren havde et væbnet korps med egen politi myndighed. Fra denne periode stammer navnene "Den spanske Trappe", "Det spanske kvarter".

Palazzo Spada, facadedel

Palazzo Spada

Palazzo Torlonia (I)

Palazzo delle Stamperia                

Via delle Stamperia 7-8

Paladset blev bygget af Jacopo del Duca omkring 1560 for kardinal Luigi Cornaro, der ejede flere ejendomme i området blandt andet Palazzo Poli. I 1777 købte pave Pio VI ejendommen og lod det indrette som paveligt trykkeri for stik og kort. Når Pio VI købte dette palads skyldes det, at pave Clemente XII i 1738 havde stiftet Calcografia della Reverenda Camera Apostolica i naboejendommen Palazzo Della Calcografia Nazionale i nr. 6.

Efter 1870 blev trykkeriet nedlagt og idag indeholder det kontorer for det italienske finansministerium.

Palazzo Torlonia (I)   

Via della Conciliazione 30

Et palads i renæssancestil bygget 1504 af Andrea Bregno (Vasari mente arkitekten var Bramante), der også var hovedarkitekten ved bygningen af Palazzo delle Cancelleria blev bygget til kardinal Castellesi, men allerede i 1505 i den engelske konges eje. Det blev solgt da Henrik VIII stiftede sin angelikanske kirke, overtaget af franskmændene, da Napoleon okkuperede Rom. Nu ejes det af prins Torlonia, der er en af Roms rigeste mænd med en fremstrædende stilling i Vatikanet. Familien stammer fra Toulon, hvorfra den fulgte Napoleon på hans krigstogter til Italien, hvor den så blev hængende. De blev bankier under pave Pio VI og derefter marki'er og prinser.

Palazzo Torlonia (II) 

Via Lungara 1

Privat paladset for familien Torlonia, her opbevarer den sine fabelagtige kunstsamlinger i et privatmuseum.

Palazzo Torlonia (III)

Via Bocca di Leone78

Paladset er bygget 1660. Hvis det er muligt for den strenge portner, skal man her forsøge at komme ind i den pragtfulde gård med fontæne og romerske statuer. Bygningen tilhører den stenrige Torlonia-familie.

Palazzo Varese             

Via Giulia 16

Bygget af C. Maderno i 1618 for en milanesisk rigmand Diomede Varese. Dette er et af de steder, hvor man skal gå ind i gården for at beundre de to arkader, der bærer en fire-etagers loggia. Det er ganske skønt.

Palazzo Venezia            

Piazza Venezia 3 eller Via del Plebiscito

Oprindeligt blev paladset brugt som kardinalbolig i tilknytning til S. Marco-kirken,  Siden hen blev det sommerbolig for paverne. Den nuværende bygning er opført 1455-64 for pave Paolo II  formentlig med Leon Battista Alberti (1404-72) som arkitekt. Den ufuldendte portico og loggia mod gården skyldes Giuliano da Majano (1432-90). S. Marcos facade er også af de samme arkitekter.

Senere i 1564 blev det af pave Pio IV  for andre tjenester overdraget republikken Venezia som ambassade. Dette ejerforhold varede til 1797, hvor Napoleon efter sejren over Venezia overdrog paladset som ambassade for Østrigerne. Under 1. verdenskrig blev det eksproprieret af kong Vittorio Emanuele III (1900-1947) og senere inddrog Mussolini den 70x40 meter store og to etager høje "Sala del Mappamondo" som kontor. Salen ligger ud mod PIAZZA VENEZIA over paladsets port, det var fra balkonen til denne sal, han holdt sine store taler, og hvorfra han blandt andet erklærerde Frankrig krig.

Gården har en parkagtig karakter med springvand og palmer. I Paladset indre med indgang fra Via del Plebiscito er der et mindre museum med middelalderkunst.

Palazzo Wedekind       

Piazza Colonna nr. 366

I begyndelsen af 1500 tallet boede den berømte florentinske familie Soderini på dette sted. Pave Innocenzo XII (1691-1700) købte ejendommen og pave Pio VII (1800-1823) indrettede paladset til hovedsæde for det pavelige postvæsen. hvilket det fungerede som indtil 1876. Facaden er domineret af en portico med 12 søjler opsat under pave Gregorio XVI (1831-1846).

I midten af 1930'erne var paladset ejet af bankieren Wedekind, og efter krigen blev det kontorer og trykkeri for dagbladet Il Tempo.

Palazzo Venezia

Villa Borghese, malet af J.W. Baur 1636

Villaer

Villa Borghese                            

Piazzale Scipio Borghese 5

Hele det parkområde der idag kaldes Borgheseparken blev ejet af kardinal Scipio Borghese, hvis onkel var pave Paolo V. "Villa'en" blev bygget 1614 for at fremvise kardinalens imponerende samling af antikke statuer.

Villa Borghese er udførligt omtalt i "Romerske rundture".  

Villa Chigi eller La Farnesiana

Via della Lungara, 230

Denne sommerbolig blev opført i perioden 1509-1511 for Agostino Ghigi, en stenrig bankiér fra Siena med tætte økonomiske forbindelser til paverne Alessandro VI, Giulio II og Leone X. Det var en periode, hvor man sagde at Agostino Ghigi, som pant havde pavetiaraen i sit pengeskab, og hvor han konkurrede med Leone X om at afholde de mest pragtfulde fester.

La Farnesiana blev bygget af den senesiske arktiekt Baldassare Peruzzi (se også Palazzo Massimo alle Colonne). Huset er med sine harmoniske facader og velafbalanceret mål et fremragende eksempel på den toscanske renæssancearkitektur, hvor Rafael har sat sit markante præg udsmykningen af bygningen. Fra haven, der er typisk for sin tid, går man ind i et langt galleri, hvor den berømte legende om Cupido og Psyche er fortalt i 12 fresker udført af Rafael og nogle af hans elever. I den nærmeste store sal er der også en freske "Galathea" 1511 af mesteren. I samme rum fortæller traditionen, at Michelangelo har tegnet et hoved med sortkridt oppe i det ene hjørne. Loftet i denne sal er malet af husets arkitekt Peruzzi. På første sal finder man soveværelset for Ghigi, der er udsmykket med en rækker fresker blandt andet med motiver af "Sodoma".

Efter Agostino Ghigi's død overtog Farnese-familien villaen i 1590, familien havde en plan om, at der skulle bygges en bro fra Palazzo Farnese på den anden side af floden til villa'en. Da Farnese-familien uddør bliver Villa Farnesiana i 1731 overtaget af kongerne af Neapel. Siden 1927 har den tilhørt staten. 

(Agostino Ghigi er også kendt for Capella Ghigi, som han lod Rafael bygge i S. Maria del Popolo. Et barnebarn Fabió Ghigi blev valgt som pave Alessandro VII (1655-1667), hans gravmæle i S. Pietro regnes for et af Berninis ypperste værker.) 

Villa Chigi - La Farnesiana

Villa Giulia

Villa Giulia

Piazzale di Villa Giulia 9

Villa'en der egentligt er et større anlæg blev tegnet og opført omkring 1550 af tidens ledende arkitekter Vasari, Vignola og Ammannati for pave Giulio III. Af det oprindelige anlæg er kun selve villaen, nympfegroten og gårdhaven tilbage, idag rummer villaen et stort og særdeles velanskrevet etruskermuseum.

(Villa Giulia er udførligt beskrevet i "Romerske highlights".)

Villa Medici

Viale Trinita dei Monti

Denne paladsagtige villa blev bygget omkring 1590 til kardinal Ricci, men fik sit navn da kardinal Ferdinando di Medici købte ejendommen i 1576. Omkring 1605 boede pave Leone XI (Medici) i villaen.

-> Paladser fra D til O

-> Paladser fra P til W

Så er der ikke flere paladsbeskrivelser. For at vende tilbage til hovedmenuen så klik her

Til toppen af siden.