Kunstnernes Rom

Tekst

 

-> Bramante, Donato

-> Michelangelo

-> Rafaello

-> Giacomo della Porta

-> Fontana, Dominico

-> Caravaggio     

-> Maderno, Carlo

-> Cortona, Pietro da

-> Bernini, Gian Lorenzo

-> Borromini, Francesco

-> Andre kunstnere

 

Carlo Maderno

Carlo Maderno (1556-1629) var den tidlige baroks mest fremtrædende arkitekt. Han var elev hos sin onkel Dominico Fontana. Maderno's første selvstændige arbejde i Rom er facaden til S. Susanna (1597-1603), der arkitektonisk er et banebrydende værk på overgangen fra renæssance til den rene barok. Bedst kendt er hans ombygning af Peterskirken (1606-26) med langhus og en facade, der bibeholdt Michelangelos store søjleorden, men hvor en rytmisk placering og brug af lys og skygge skaber et dynamisk forløb og fremhæver portalen. Typiske barokpaladser er Palazzo Mattei (1598-1617) og Palazzo Barberini, påbegyndt 1628 og fuldført af Bernini og Borromini.

Maderno ligger begravet i S. Giovanni dei Fiorentini under en beskeden stentavle i gulvet under den kuppel, han selv byggede i 1620.

 

KIRKERNE

 

S. Susanna

Kirken blev bygget på det sted, hvor den kristne jomfru Susanna blev halshugget. Den er ombygget flere gange senest af Maderno i 1603, der ved den lejlighed gav kirken den smukke facade.

(Der er billeder af facaden på siderne Tur 8: Fra Termini til Pz. del Popolo og Barokkens kirker).

 

Maderno fontænen på Pz. S. Pietro

S. Pietro

Som arkitekt ved kirken i perioden 1607-14 udvidede han kirkens hovedskib med endnu et fag til et rigtigt langskib og tilføjede den kæmpemæssige vestibule, hvor der mageligt kan stå flere kirker. Endvidere byggede han hovedfacaden med de noget uheldige proportioner.

På selve Peterspladsen er den højre fontæne ved Vatikan­paladserne restaureret og ombygget af Maderno i 1613.

 

 

S. Gregorio Magno

I det venstre sideskib findes indgangen til Salviati-kapellet, der er opført omkring 1600 af Maderno og Da Volterra. Det er sikkert nødvendigt at få kirketjeneren til at låse op, før man får adgang til de fine loftfresker.

 

S. Maria della Vittoria

Kirken blev bygget af Maderno i perioden 1608-1620, men facaden er af Giovanni Soria, der er tydeligt inspireret af Maderno's facade på S. Susanna. Kirkens indre er et festligt stykke forgyldt barok, med blandt andet Bernini's mesterværk "Den Hellige Teresa" og kapellet for Cornaro-familien.

(På siden Barokkens gravmonumenter findes en mere udførlig beskrivelse af Capella Cornaro og Den hellige Teresa i ekstase.)

S. Gregorio Magno al Celio

S. Andrea delle Valle - Cupola

S. Andrea delle Valle

Her har de tre gange Carlo - Maderno, Rainaldi og Fontana arbejdet sammen om bygningsværket. Maderno står for den elegante tambur og kuplen.

 

S. Maria sopra Minerva

Herinde har Carlo Maderno bygget det klassiske bebudelseskapel.

 

S. Trinita dei Monti

Kirken på toppen af Den spanske trappe blev bestilt i 1502 af Ludvig XII til minde om franskmændenes sejr over Napoli. Facaden er af Maderno. Trappen op til kirken er af Dominico Fontana.

 

 

Paladserne

Palazzo Mattei 

For slægten Mattei (Asdrubale Mattei, duca di Giove) byggede han i perioden 161-18 det yngste Mattei-palads på hjørnet af Via dei Funari og Via Caetani.

S. Trinita dei Monti

Palazzo Mattei di Giove

Medens den ydre facade er baseret på et trditionelt skema næsten uden arkitektonisk udsmykning, er den indre gård udsmykket med talrige skulpturer. Mattei ejede en stor samling antikke skulpturer, der sammen med samtidige skulpturer udgør udsmykningen. Dette gårdanlæg skal man absolut aflægge et besøg.

Denne gren af Mattei-slægten uddøde i 1700-tallet og bygningen blev overtaget af Marchesi Antici di Recanati. I 1938 erhvervede staten bygningen, der i dag huser Centro Italiano di Studi Americani.

 

 

Palazzo del Monte di Pieta

Paladset blev indviet som pantelånerinstitut i 1604 af Clemente VIII (Aldobrandini). Maderno var en af arkitekterne på bygningen med den rigt dekorede facade.

 

Palazzo del Monte di Pieta

Maderno - Palazzo Varese, Via Giulia 16

Palazzo Varese

I Via Giulia nr. 16 skal man kigge ind i gården med den fire-etagers loggia, der er et af Maderno's privatbolig mesterværker.

 

Palazzo Lancellotti

I Via dei Coronari ved tværgaden af samme navn har Maderno bygget dette familiepalads, også her får man det bedste indtryk ved at gå ind i gården.

 

Palazzo Barberini

Opførslen af paladset begyndte i 1625. Oprindelig var Maderno og Borromini arkitekter på dette palads, der blev gjort færdig af Bernini. Maderno skabte her prototypen på en grundplan med fremskudte sidefløje og en tilbagetrukne midterfløj, der skulle blive et meget anvendt mønster i den sene baroks villabyggeri.

 

Palazzo Odescaldi

Indenfor har Carlo Maderno i 1623 tegnet gården med portico og doriske søjler. G. L. Bernini har tegnet og udført facaden i 1664-66 for de daværende ejere pavefamilien Chigi.

 

Fontænerne

 

Piazza S. Maria Maggiore

Her rejste Maderno foranlediget af Pave Paolo V (Borghese), den eneste overlevende søjle fra Maxentius' Basilica og forsynede den øverst oppe med en statue af "Madonna med Barnet". Ved foden anbragte han en lille fontæne med en ørn, der indgik i pavens familievåben.

 

Piazza S. Andrea delle Valle

Fontænen i travertin på pladsen foran kirken udførte Carlo Maderno i 1614 til pave Paolo V (Borghese).

 

 

Pz. S. Maria Maggiore

 

 

Fontænen på Pz S. Maria Maggiore

  Hvis du vil læse om en af de øvrige kunstnere så "klik" nedenfor  
 

-> Bramante, Donato (1444-1514)

-> Michelangelo (1475-1564)

-> Rafaello (1483-1520)

-> Giacomo della Porta (1540-1602)

-> Fontana, Dominico (1543-1607)

-> Caravaggio (1573-1610)        

-> Maderno, Carlo (1556-1629)

-> Cortona, Pietro da (1596-1669)

-> Bernini, Gian Lorenzo (1598-1680)

-> Borromini, Francesco (1599-1667)

-> Andre kunstnere