Sicilia

Siracusa

LInks eller billeder
Tekst

 

* Tur2 i Siracusa

Tur 1 i Siracusa

Zona archeologica e cittá moderna

 

· Teatro greco (**)

Det imponerende græsk teater fra det 5. Årh. f.kr, er bygget af arkitekten var Damacopos. Det var tyrannen Gelon (omkring 480 f.Kr.), der påbegyndte teateret, medens Dionysios I (405-367) gjorde det færdigt

Det er hugget ud af klippen, hvor dog de øverste dele var store stenblokke. Det blev udvidet i 3. og 2. årh. af Hieron II (269-215) og har plads til 15.000 Teatrets tilskuerpladser, auditorium = cavea er 138 m bredt med 67 rækker delt i ti lodrette blokke eller kiler med indskudte diazomaer = rundgange mellem parterre og gallerier. Nogle af de store stenblokke blev i 1520-1531 fjernet af kejser Karl V for at indgå i den spanske bymur.

I teateret har der med mellemrum været afholdt festspil, så alle den græske storhedstids dramatiske arbejder er gået over scenen. På scenen kan man se spor af alteret for Dionysos, der var gud for vin og kunst. Oppe i baggrunden findes en grotte med et Nimfeo (Nymfer var naturguddomme og de der repræsenterede vandet blev kaldt najader).

 

Teatro Greco, Siracusa

L’orecchio di Dionisio

· Ara di Iorone II (Hierons alter)

Alteret var indviet til Zeus, nu er der kun resterne af stenfundamentet på 198 x 22,8 m.
 

·  Anfiteatro romano (*)

Det blev påbegyndt omkring år 0 og stod færdigt i 250 e.Kr. Teateret har målt 140 x 119 m i yderdiameter, hvilket svarer til teateret i Verona.  Man kan stadig i bunden se de gange, hvor de vilde dyr er drevet op i arenaen.

 

·  Latomie (*)

Latomier er betegnelsen for nogle kæmpemæssige fordybninger i klippegrunde, og de er opstået ved, at man fra byens grundlæggelse her har hentet materialer til søjler og andet bygningsværk. Visse steder har Latomiernes stejle vægge en højde på 50 meter. På bunden af skakterne er der opstået en frodig vegetation med både appelsin- og citrontræer, hvilket har givet grundlag for navnet Latomia del Paradiso (**). Tyrannerne brugte Latomierne som fængsel. Fangerne kunne søge ly i de grotter, der findes i de høje vægge. En af grotterne L’orecchio di Dionisio (*) har en indgang som en kæmpe spidsbue og strækker sig 30 meter ind i klippen, hvilket giver en enestående akustik. Dette benyttede tyrannen Dionysios I sig af, ved at indrette en lyttepost øverst i grotten, så man kunne aflytte fangernes samtaler. Heraf har grotten fået sit navn.

I dette område findes også grotterne Latomia di Venere (*) og latomia Intagliatella, de kan dog være lukkede på grund af sikkerhedsproblemer.

 

Efter et besøg i den arkæologiske park kan man fortsætte ca  600 meter ud af Viale Teocrito til et par andre seværdigheder. På venstre side af vejen i nr. 66:

 

·  Museo del Papiro

Åbent åbent alle dage undtagen mandag 09.00-13.30.

Et spændende museum med beskrivelse af historien om papyrys og fremstilling af papyrus.

 

·      Museo archeologico regionale “Paolo Orsi” (**)

Åbent tirsdag til lørdag 09.00-13.00.

Det arkæologiske museum har til huse i en imponerende, funktionalistisk museumsbygning, der rummer en fantastisk samling af fund fra antikken. Museet der har et udstillingsareal på 9000 m2 blev etableret i 1988. Det har tre afdelinger A) for den tidligste kolonisation B) for den græske kolonisation af Sicilien og C) for Siracusas tidlige koloniområder Gela, Agrigento, Indigen og andre. 

Museets absolutte mesterværk finder man i afdeling B), det er marmorskulpturen Afrodite Anadyomene (den fra badet opstigende).

Afrodite Anadyomene

Museo archeologico regionale, Siracusa

 

 

·       S. Giovanni Evangelista og Catacombe di S. Giovanni (*)

Kirken i byzantinsk stil er byens første domkirke. Det indre er opdelt i tre skibe, adskilt af antikke søjler. Den blev ødelagt af araberne, genopbygget af normannerne, ødelagt af jordskælv i 1693 og genopbygget. I krypten “Cripta S. Marciano” er gravstedet for Siracusas første biskop.

Katacomberen (åben 09.00-12.00 og 14.30-17.00 alle hverdage undtagen  mandag) er en af de tre vigtigste i Siracusa. De to andre er S. Lucia og Vigna Cassia. Den er etableret i 300-tallet og indeholder foruden gallerierne med gravsteder også fem cirkulære kapeller (“Rotonde”).

 

På højre side af vejen:

 

·      Santuario della Madonna delle Lacrime.

 Kirken med det spids plisserede tag er rejst for det mirakel der fandt sted, da en døende kvinde i 1953 blev frelst af en grædende gipsmadonna. Det fantastiske bygningsværk blev påbegyndt i 1966 og færdiggjort i 1994. Det høje tag i armeret beton rejser sig ca. 90 meter op i luften og kan ses fra store dele af byen.

 

Fortsættes endnu 400 meter ud af Viale Leocrifo til Via Monte Grappa, hvor man holder til højre forbi stadion, så møder man endnu en seværdighed.

 

·       S. Lucia fuori le Mura (*)  

I henhold til traditionen blev kirken grundlagt allerede i år 303 e.Kr for at huse S. Lucias grav. Som andre tidlige kirker er den byzantinsk i sin oprindelse, men restaureret af normannerne og endeligt genopbygget efter jordskælvete i 1693. I dag fremtræder den seom en basilika med tre skibe og halvcirkelformede kapeller.

I kirkens apsis hang engang Caravaggios berømte billede “Il Seppellimento di S. Lucia” (1608), det er nu flyttet til Galleria Regionale i Palazzo Bellomo.

Ved siden af kirken ligger det ottekantede Capella del Sepolcro, der blev bygget i 1630 for at rumme gravmælet for S. Lucia. Uvist af hvilken grund ligger helgenindens legeme i dag i kirken S. Geremia i Venezia.

10. juni 2009 / ot

S. Lucia fuori le Mura

Capella del Sepolcro