Byer i Veneto -

Ravenna

Tekst

 

- Ture i byen

- Spis i Ravenna

- Noter til historien

 

 

Ravenna - mosaikker og monumenter  

 

Ravenna er beliggende i Emilia-Romagna godt 10 km fra Adriaterhavet. Indbyggerantallet er omkring 150.000 indbyggere. Det er en af Italiens ældste byer, antagelig anlagt af etruskerne, den blev senere erobret af gallerne og derefter af romerne. Kejser Augustus anlagde flådehavnen Porto Classis, der gjorde byen til en strategisk vigtig havneby i Romerriget og hovedby i provinsen Flaminia.

Ifølge traditionen blev byen bispesæde allerede år 41, da den hellige Apollinare kom til byen og i 404 gjorde kejser Honorius (395-425) Ravenna til hovedstad i Det Vestromerske Rige (det såkaldte Exarkat), en periode hvor adskillige af de nuværende pragtbygninger blev opført. Når byen i dag fremtræder som en (**)- seværdighed skyldes det de bemærkelsesværdige oldkristne basilikaer Sant'Apollinare in Classe (indviet 549) og Sant'Apollinare Nuovo (500-tallet) der begge er udsmykket med fantastiske mosaikker, hvad der også gør sig gældende i dåbskapellet San Giovanni in Fontes (ca. 458) kuppel, Galla Placidias mausoleum (ca. 425) og ikke mindst centralkirken San Vitale (indviet 548).

De helt enestående mosaikker udtrykker en brydning mellem en antik og byzantinsk tradition, og de er helt enkelt en meget stor omvej værd.

 

Byen blev oprindeligt anlagt på øer i en lagune, men i dag er byen beliggende på en frugtbar slette, og en kanal har siden 1736 forbundet den med havnen Porto Corsini, en af Adriaterhavets vigtigste havne for containertrafik. Øst for Ravenna findes en udstrakt industriel zone med blandt andet en stor petrokemisk industri (kunstgødning, syntetisk gummi m.m.), der er baseret på rige forekomster af naturgas i den tidligere lagune. Industriens store vandforbrug har medført en landsænkning på knap 1 cm om året, og Ravennas gamle bycentrum er truet af oversvømmelse. Desuden er grundvandsresurserne i fare på grund af opgravning af sedimenter til landvinding og byggeri.

Loftmosaik

fra Mausoleo di Galla Placidia