1440-1500

Under den berlinske konflikt mellem patricierne og de øvrige borgere fra 1442 til 1448 får Hohenzollernes voksende indflydelse i byen. Kurfyrst Friedrich II, ”Jerntand” der overtager styret i 1440 bliver Berlin-Cölln residensby, hvilket i høj grad præger byens udbygning. I 1448 udbrød en kortvarig opstand mod kurfyrsten, som det lykkedes at isolere byen fra de øvrige byer. Omkring 1450 har byen Berlin ca. 8.000 indbyggere.

De nye forhold var residensbyen. Berlin var nu afhængig af hohenzollerne, og hoffets viste sig på alle områder i sprog, vaner og skikke. Berlin var fortsat en lille by, der først efter 1500 havde mere end 10.000 indbyggere.

1618-1685

Da Trediveårskrigen (1618-48) bryder ud havde Berlin 12-14.000 indbyggere, da krigen sluttede var indbyggerantallet reduceret til det halve. Den kejserlige hærfører Wallestein besatte byen i 1627 og den blev befriet af den svenske kong Gustav Adolf i 1631. Byen vokser på ny fra 1685 gennem indvandring af jødiske familier og fordrevne franske huguenotter, der kom til at spille en væsentlig rolle i det økonomiske og kulturelle liv. Byen voksede ud over befæstningen og nye bydele opstod, og 50 år efter krigens afslutning var befolkningstallet vokset til 57.000.

1700-tallet

1701

 Kurfyrst Friedrich I (f. 1657, regent 1688-1713) krones til konge af Preussen

1709-1739

I 1709 består byen af 5 formelt selvstændige byer Alt-Berlin, Cölln og de opståede forstæder Friedrichwerder (1670), Dorotheenstadt og Friedrichstadt(1688) med egne rådhuse. De bliver nu slået sammen under navnet Berlin med en fælles administration. I 1737 lever 90.000 indbyggere på byens 13,2 km² store område. I 1739 grundlægges Berlins børs.

1713-1740;

Friedrich Wilhelm I – soldaterkongen (konge af Preussen 1713-1740)

1740-1786;

Friedrich II, den Store (konge af Preussen 1740-1786)

Under Friedrich II, den Store indtræder preussen i en stormagtsrolle. Berlin fremstår i højere og højere grad som en europæisk hovedstad. Også kulturelt får byen større og større betydning. I 1742 åbnes operahuset ”Unter den Linden”. I 1748 kommer Gotthold Ephraim Lessing til Berlin og bidrager til, at byen indtager en ledende rolle i oplysningstiden.

1786-1797;

Friedrich Wilhelm II (f. 1744, konge af Preussen 1786-1797)

1797-1840;

Friedrich Wilhelm III (f. 1770, konge af Preussen 1797-1840)

1800-tallet

1791-1805

Den nye Brandenburger Tor indvies. Den tjener som bymurens vestlige toldport. Chauusséen fra Berlin til Potsdam, der året efter blev åbnet for trafik, er Preussens første brolagte landevej. 1793 sættes Berlins første dampmaskine i drift. I 1805 besøger zar Alexander I Berlin. Til hans ære omdøbes markedspladsen ved den østlige Georgientor til ”Alexanderplatz”.

1806-1811

Berlin besættes af franskmændene, og Napoleon holder sit indtog i byen gennem Brandenburger Tor. Byens besættelse varer til december 1809. Filosoffen Johann Gottlieb Fichte grundlægger med sine ”Reden an die Deutsche Nation” en ny patriotisk frihedsbevægelse. I 1810 bliver han den første rektor for Berlins nygrundlagte universitet. Friedrich Ludwig ”Turnvater” Jahn har mere sine medborgeres legemlige vel i tankerne, i 1811 åbner han på Hassenheide den første offentlige sportsplads.

1816-1825

Det første tyske dampskib besøgte floderne Havel og Spree. I 1819 overstiger Berlins indbyggertal for første gang 200.000. På gaden Unter den Linden åbner en berlinsk institution sine porte i 1825, Café-konditorei Kranzler.

1840-1857;

Friedrich Wilhelm IV (f. 1795, konge af Preussen 1840-1857, død 1861)

1834-1847

De tyske stater indleder et tættere økonomisk samarbejde: I Berlin grundlægges Den Tyske Toldforening. I 1838 åbnes Berlins første jernbane fra Potsdam over Zehlendorf til Bahnhof Potsdamer Platz. Den første tyske kommunale Zoo, Berliner Zoologiske Garten, åbner i 1844. I 1847 grundlægges Telegraphenbau-Anstalt von Siemens & Halske, i dag Siemens AG.

1848-1860

Under ”Martsrevolutionen” må 216 berlinske borgere lade livet. Demonstrationerne for en demokratisk og samlet tysk nationalstat bliver indtil juli 1849 nedkæmpet med hård hånd af preussiske og østrigske tropper. I 1850 har byen 410.000 indbyggere, men ved kommunalvalget i september 1850 havde kun 21.000 valgret.

Reklamer vinder mere og mere indpas. Den berlinske bogtrykker Ernst Litfass opfinder i 1854

reklamesøjlen, i Tyskland kendt som litfassøjler. Ud over deres reklamefunktion tjener de tillige som et vigtigt medium for offentlige meddelelser. Fra 1856 leverede Berlin Waterworks renset vand til berlinerne.

1861-1888;

Kejser Wilhelm I (konge af Preussen 1861-1871, kejser indtil 1888)

1861-1871

Vilhelm I bliver konge af Preussen. Med indlemmelsen af Wedding, Moabi, Tempelhof og Schöneber når Berlin op over en halv million indbyggere. Byområdet dækker nu 59,2 km². På den mere og mere trange plads opføres der talrige lejekasserner. I 1865 kører den første hestetrukne sporvogn, og i 1868 grundlægges Allgemeine Berliner Omnibus AG (ABOAG). I 1866 bliver byen hovedstad i Det nordtyske Forbund. 1871 Kong Vilhelm bliver proklameret som kejser i Versailles, og Berlin bliver hovedstad i det tyske rige.

Berlin var på dette tidspunkt Tysklands vigtigste industriby med base i maskinindustrien (August Borsig’s lokomotiver), den kemiske industri (Siemens) i Kreuzberg. Her opstod fabrikkerne, men også et stort boligbyggeri tegnet af blandt andre Walter Grobius.

1888 - Tre kejseråret

·                Kejser Wilhelm I dør

·                Kejser Friderich III dør efter 99 regeringsdage.

·                Kejser Wilhelm II (kejser og konge af Preussen 1888-1918, død 1941)

1890

Indledningen på en nationalkonservativ æra, der afspejles i den ”wilhelminske” byggestil: Kaiser-Wilhelm-gedächtniskirche og Berlins Domkirke opføres.

1894-1895

Rigsdagsbygningen i nyrenæssancestil opført af arkitekten Paul Wallot fuldføres efter en 10-årig byggeperiode. Den 6. december finder den første rigsdagssamling sted. Den første biografforestilling finder sted i 1895 i ”Wintergarten”.  

1900-tallet

1902

Den første U-bahn, anlagt af Siemens, kører mellem Stralauer Tor og Potzdammer Platz. Gennem en kombination af højbane, U-Bahn, sporvogne og fra 1095 motoriserede – omnibusser opstår et af vereden mest effektive nætrafiksystemer, der allerede i 1903 betjente over 30 millioner passager om året. I 1905 har Berlin over 2 millioner indbyggere, hvoraf kun 800.000 er indfødte berlinere.

1906

Åbningen af ”Telowkanalen” mellem Köbenick og Potsdam giver Berlin adgang til vandvejene. Herefter bliver Berlin en af Europas største flodhavnebyer. Fra 1907 lokker ”KaDeWe” (Kaufhaus des Westens) som Tysklands største stormagasin med en hidtil uset rigdom af varer. Samme år åbner luksushotellet ”Adlon” på Unter den Linden ved Pariser Platz.

1911

Berlins forskningsinstituetter samles under ”Det Kejserlige Selskab til Videnskabernes Fremme” og bringer dermed på det videnskabelige niveau byen frem i første række.

1914

Første Verdenskrig bryder ud. De følgnede år er præget af afsavn med mangel på levnedsmidler og brændstoffer. I ”kålroevinteren” 1917 er alle levnedsmidler strengt rationerede og den ugentlige brødration ligger på 1350 gram.

1918

Kejseren abdicerer/afsættes den 9. november 1918, og den delegerede SPD-politiker Philip Scheidemann proklamerer fra en af rigsdagens balkoner Republikken Tyskland. I 1919 flytter regeringen nogle måneder på grund af politisk uro til Weimar, deraf navnet

Weimarrepublikken.

1919

Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg bliver myrdet.

1920

Ved en kommunalreform sammenlægges otte byer, 59 landkommuner og 27 godsdistrikter til Stor-Berlin, der kommer til at tælle knap 4 millioner indbyggere. Med et areal på 878 km² er Berlin nu en verdensby og Europas tredjestørste efter London og Paris.

Stor-Berlin blev opdelt i 20 områder, og det gamle blev delt op i seks områder Mitte, Tiergarten, Wedding, Prenzlauer Berg, Friedrichshain og Kreuzberg.

1923

Hyperinfaltionen tog fart fra julo 1923 og samfundet med hastige skridt mod opløsning. Plyndringer af forretninger hørte til dagens orden ikke mindst i Schenenviertel, hvor politiet ofte måtte afspærre gader for at få kontrol over situationen. Den 30. september blev der indført undtagelsestilstand i byen. I slutningen af året blev omkring af en fjerdel af de offentligt ansatte (ca. 39.000 mennesker) afskediget.

1929

Verdensdepressionen, der tælles 600.000 arbejdsløse i Berlin. På dette tidspunkt skriver Alfred Döblin romanen ”Berlin Alexanderplatz”, men samtidig giver Gottfried Benn, Bertolt Brcht og Elias Canetti et skrapt billede af det litterære Berlin.

1933

Hitler bliver rigskansler. Den 27. februar brænder rigsdagen, og den 1. april begynder boykotten mod jødiske forretninger.

1938

”Krystalnatten”. Mellem den 9. og 10. november skete en afbrænding og ødelæggelse af tusindvis af bygninger, der var ejet af jøder.

1942

Wannseekonferencen beslutter ”Endlösung der Judenfrage”.

1945

Den 30. april begår Hitler og Eva Braun selvmord. Den 2. maj går Den røde Arme ind i byen, og den 8. maj kapitulerer den tyske værnemagt. Berlin ligger i ruiner og inddeles af sejrsmagterne i fire sektorer. Af de 4,3 millioner indbygger før krigen er nu kun 2,8 millioner tilbage, og antallet af jøder er faldet fra 173.000 til 6.000.

1946

Byen bliver opdelt i fire sektioner af besættelsesmagterne; en engelsk, en fransk, en russisk og en amerikansk.

1948

Med valutareformen og D-marken begynder et økonomisk opsving langsomt at tage fart. Under de sovjetiske troppers blokade af Berlin fra den 26. juni 1948 til 12. maj 1949 forsynes berlinerne via en luftbro med levnedsmidler i form af ”rosinbomber”. Som modstykke til Humboldt-universitet, der nu ligger i Østberlin, oprettes ”Freie Universität berlin”.

1949

Forbundsrepublikken Tyskland grundlægges. Vestberlin får status af delstat. Østberlin bliver hovedstad i DDR. I Østberlin udbryder i 1953 en folkeopstand, der blodigt nedkæmpes af sovjettiske tropper.

1961

”Berlinmuren” opføres. Vestbrlin afspærres hermetisk fra Østberlin og det omgivende DDR. I 1963 besøger præseident J. F. Kennedy Vestberlin og erklærer med de berømte ord ”Ich bin ein Berliner” sin solidaritet med byen.

1967

Sociale problemer, ikke mindst på grund af den alt for hurtige fortrængning af nazitiden, fører til studenteroprør. Efter at den studerende Benno Ohnesorg bliver skudt under en demonstration mod et besøg af shahen af Persien, kommer det til militante aktioner fra den udenomsparlamentariske opposition (APO).

1971-1976

Efter en længere fase af den kolde krig bliver Berlins særstatus gjort folkeretligt bindende gennem ”Firemagtsaftalen”. I Østberlin indvies i 1976 ”Palast der Republik” som sæde for DDR’s Folkekammer, det ligger på tomten efter ”Berliner Stadtschloss”, der blev svært beskadiget under krigen og bortsprængt i 1950.

1989

Efter ugelange protestdemonstrationer i Østberlin falder Muren den 9. november 1989.

1990-1995

Genforeningen den 3. oktober1990. Den 20. juni 1991 bliver Berlin igen Tysklands hovedstad. Fra 1994 bliver områderne ved Potsdamer Platz og Leipziger Platz nybebygget. I sommeren 1995 kan over 5 millioner besøgende beundre arkitekterne Christo og Jeanne-Claudes indpakning af Rigsdagen.

1999

Den 19. april 1999 samles forbundsdagen for første gang i den renoverede rigsdagsbygning. Forbundsregeringen flytter samtidig til Berlin.

2000-tallet

2001-2009

Alte Nationalgalerie genåbnes i 2001, Bode-Museum genåbnes i 2006. Lufthavnen Tempelhof lukkes 2008. I 2009 genåbnes Neues Museum efter at være lukket i 90 år, Nefertiti flytter ind i de nyrenoverede lokaler. Palast der Republik rives ned.

2010

Efter år med fejlslagne projekter bliver museet om nationalsocialismens terrorapparat åbnet. ”Topografie des Terros”, Niederkirchnerstrasse 8. En nøgtern bygning i to etager med en stor gård i midten, der virker som lysskakt for begge etager. Den permanente udstilling i ”Topographie des Terrors” handler ikke om ofrene, men om gerningsmændene.

14. jan. 2011 /ot