Torri Ardinghelli

Da biskop Galgano af Volterra blev myrdet foran domkirkens dør i 1170 blev San Gimignano endelig en fri kommune i 1199. Fra dette øjeblik og indtil midten af 1300-tallet er byens historie en lang beskrivelse af såvel interne som eksterne stridigheder. Det guelfiske (paverne) parti med støtte fra Firenze og modstanderne ghibelinerne (kejserne), der blev støttet af Siena blæste konstant til stridighedernes ild. I samme periode var handlen udsat for en stor ekspansion, olie, vin, korn og læder gik i lange muldyr og æsel karavaner ud og ind af byens porte. I de første år efter stridighederne med Volterra erobrede San Gimignano en række af de omliggende småbyer og fæstninger, der tidligere havde tilhørt biskoppen af Volterra, og omkring 1200 byggede man den 2. bymur og nuværende bymur.

Der var altid en krig på dagsordenen, 1213-1235 krig mod Volterra. I 1236 krig sammen med Firenze for pave Gregorio IX (1227-1241) mod Pistoia, der var ghibelinsk og blev støttet af kejser Frederico II. I 1260 det store slag ved Monteperdi syd for Siena.  Dette slag er beskrevet i Dantes "Den guddommelige komedie", blev det store nederlag for guelferne med byerne Firenze, San Gimignano og Lucca mod Siena.

I hele storhedstiden var ikke kun præget af krige udadtil, men i lige så høj grad af borgerkrigslignende tilstande, hvor familier der enten var guelfer eller ghibeliner bekrigede hinanden. I hele denne udvikling var det i alle italienske byrepublikker et normalt syn med tårne på de rige familiers huse til beskyttelse overfor eventuelle fjender. I San Gimignano regner man med, at der har været et sted mellem 60 og 70, da byen havde flest. Magtkampen i byen stod mellem de to rige købmandsfamilier Ardinghelli (guelfer) og Salvucci (ghibeliner), der dog sluttede fred i 1292.

Den 8. maj 1300 besøger Dante som ambassadør for den Guelfiske liga i Toscana byen for at opfordre til at deltage i en reetablering af den guelfiske liga. Dette bsøg gav anledning til en ny endeløs række af stridigheder med Volterra, Lucca og Pisa

Byen blev angrebet af pest i 1348 og den udryddede godt 5000 af San Gigminano's 8000 indbyggere. På dette tidspunkt var byens kasse tom efter de mange krige, så styret søgte om at blive indlemmet i Firenze, dette skete i 1353. I perioden 1353 til 1530 var byen under den florentinske republik, og det politiske liv sygnede hen, men byen blev inddraget i den lange række af stridigheder som Firenze og Medici-familien var inddraget i op gennem 1400-tallet.

Da den florentinske republik fald sammen i 1530 og Medicierne slog sig op som storhertuger af Toscana, var San Gimignano en del af hertugdømmet.

Storhertug Cosimo I (Medici) forbød i 1563 enhver udvidelse eller ændring i bystrukturen, hvad enten den skulle være religiøs eller verdslig. Dette fastfrøs byens udseende med  murene, pladserne, husene, kirker og tårne skulle stå som da, hvilket så har gjort byen til turisternes paradis.

1. februar 2010 / ot