Porta S. Giovanni

6) Arco dei Becci.

Byporten fra en første bymur.

Piazza della Cisterna.

Gennem den indre byport Arco dei Becci kommer man så til den første af de tvillingepladser, der udgør byens centrum. Piazza della Cisterna en trekantet plads opkaldt efter den dominerende brønd fra 1346 midt på pladsen.

På sydsiden (ned mod Porta S. Sebastiano).

Casa Razzi (Banca Toscana). Den venstre del er resterne af et familietårn fra 1300-tallet.

Casa Salvestrini (nr. 9) (Albergo Cisterna)

Palazzo Tortoli (nr.7) fra 14. årh. med underetage i travertin, og overetager i mursten med et gul-rødt mønster. De dobbelte vinduer er af sienesisk type.

På den modsatte side (nord):

Palazzo Cortesi med det såkaldte ”djævletårn” Torre del Diavolo fra det 14. årh.

På vestsiden helt klemt op mod smøgen ind til Piazza del Duomo ligger familien Ardinghelli's tvillingetårne fra 13. årh. som nogle af de mere imponerende. Familien førte i det 14. årh. fejde med Salvucci-familien om magten i byen, denne families tårne kan man se på Piazza del Duomo.

Forlader man Piazza Cisterna modsat Arco di Benci og langs facaden til Ardinghelli’s tvillinge­tårne og gennem buen, så kommer man ind til den anden centrale plads i byen.

Arco dei Becci

Piazza Cisterna

Piazza del Duomo:

Dette er absolut byens historiske centrum. Fra Piazza Cisterna kommer man ind på pladsen fra syd, holder man til højre dvs på den østlige side kan man stå med ryggen til Palazzo de Podesta fra 1239 og se over på duomo S. Maria Assunta. Palazzo de Podestra var engang i 1200-tallet byens fængsel, det fik i 1337 tilføjet det 51 meter høje Torre Rognosa (det besværlige) og den store loggia i jordhøjde. 

Til venstre det vil sige mod syd ligger det nye rådhus Palazzo del Popolo 1288 udstyret med Torre Grossa, der er byens højeste tårn med sine 53 meter. Dette palads omtales særskilt længere fremme. Mod nord dvs. til højre for Palazzo de Podestra ser man Salvucci -familiens tvillingetårne fra det 13. årh. og de er beligggende mindre end 50 meter fra arvefjenden Ardinghelli. Og direkte mod øst ligger byens domkirke S. Maria Assunta.

S. Maria Assunta (Collegiata, domkirken)

Kirken blev indviet i 1148, i det 14. årh. blev kirkebygningen forhøjet og vinduerne i sideskibene tilmuret og i det 15. årh. blev tværskibet med de 6 ka­pel­ler bygget til. Facaden er forblevet ufuldendt.

Det indre er udformet som en treskibet søjlebacilica, men det vigtigste er den helt overdådige udsmykning.

Den indre facade:

- Benozzo Gozzoli: ”Martirio di S. Sebastiano” (1465).

I billedets ramme er der billeder af forskellige helgener som fx S. Gimignano (øverst midt for, hvor han bærer byen frem) og S. Fina i øverste højre hjørne og S. Bartolo i det øverste venstre hjørne.

- Jacopo della Quercia: ”Annunciazione” (1421) .

To fritstående bemalede træskulpturer. Malerarbejdet er udført af Martino di Bartolommeo i 1426.

S. Maria Assunta og Palazzo del Popolo

Benozzo Gozzoli: "Martirio di S. Sebastiano"

* Taddeo di Bartolo: ”Giudizio finale, Paradiso e Inferno” (1393).

Her er der givet en opfattelse af paradis og helvede, hvor det sidste i beskrivelsen af de menneskelige svagheder vist i billeder og med figurer, der er utrolig humoristiske og fantasifulde. Her er der store muligheder for at sammenligne med Dantes beskrivelser af ”Helvede”.

* Memmo di Filippuccio:

   - ”S. Nicola af Bari”;

   - ”Madonna med barn og to helgener” (1305)

Væggen i venstre sideskib:

* Bartolo Fredi:

En stor freskecyklus i 27 billeder med temaer fra Det gamle testamente (1367).

Fx ”Skabelseshistorien”; ”Uddrivelsen af Paradis”; ”Kain og Abel”; Noahs historie”; ”Abraham og Lot”; ”Josefs historie”; Moses­bøgerne” og Jobs historie”.

Nogle af billederne blev allerede ødelagt i 1400-tallet da man skulle bygge koret, senere er billederne blev restaureret med vekslende held flere gange.

Væggen i højre sideskib:

* Barna da Siena (Simone Martini):

En freskocyklus i 27 billeder med temaer fra Det nye testamente fra Jomfru Marias bebudelse til pinsemiraklet (1333-1341). I kunsthistorien kan man ikke finde kunstneren Barna di Siena, men historikerne er enige om, at der må være tale om en ”chompagno” fra Simone Martini’s studio, måske hans svoger Lippo Memmi eller dennes fader Memmo di Filippuccio; måske mesteren selv eller hans broder Donato Martini. Men uanset hvem kunstneren er, så udgør denne billedserie et af de fineste eksempler på den europæiske gotik.  

Taddeo di Bartolo: "Inferno" (detalje)

Bartolo di Fredi: "Overgangen i Det røde Hav"

Inden korsarmen i højre side finder man endnu en af kirkens seværdigheder Cappella di S. Fina.

Her er byen skytshelgen S. Fina begravet efter sin død 15 år gammel den 12. marts 1253. Kapellet er bygget af Giuliano da Maiano i 1468 og regnes for en af ungrenæssancens arkitekturperler på linje med Brunelleschi’s Capella Pazzi i Firenze. Alteret og dets udsmykning er udført af Benedetto da Maiano (1472-1477).

På de to sidevægge har Domenico Ghirlandaio i fresko malet to store billeder fra helgenens liv. På højre side bebuder pave Gregorio I (590-604) S. Fina hendes død, og på det venstre begravelsen af den hellige pige med byen som baggrund. På begravelsesbilledet ser man i venstre side tre herrer; det er portrætter af malerne; Domenico og David Ghirlandaio og svogeren Sebastiano Mainardi.

I lunetterne omkring de tre vinduer har Sebastiano Mainardi (eller Ghirlandaio) malet portrætter af seks biskopper, hvoraf den ene er S. Gimignano med sin by.

Piazza Pecori

Til ventre for kirken kommer man gennem en bue ind på Piazza Pecori. I venstre side er der en loggia og på dennes endevæg er der en smuk fresko.

* Domenico Ghirlandaio: ”Annunciazione” (1482).

Måske er billedet malet af  Sebastiano Mainardi efter et tegning af Ghirlandaio.

Barna da Siena: "Flagellazione"

Domenico Ghirlandaio: "S. Fina begraves"

Fra pladsen er der adgang til Museo D’Arte Sacra med bla. andet en del krucifikser, gravstene, skulpturer og billeder. Blandt mange andre

* Bartolo di Fredi: ”Madonna della rose” (1353).

Endvidere er der et lille arkæologisk museum med blandt andet en lille etruskisk samling.

Palazzo del Popolo

Så efter det gudelige til det verdslige med en rundtur i Palazzo del Popolo - det ”nye” Palazzo del Podesta opført i perioden fra 1288 til 1323. Da kommunen opførte det tilhørende Torrre Grossa på 54 meters højde, besluttede bystyret samtidigt, at intet tårn måtte være højere end det på rådhuset. Denne beslutning medførte så blot, at de "store" familier byggede tvillingetårne for at vise, deres "storhed". 

I Palazzo del Popolo finder man Musei e Pinacoteca Civica indrettet i den gamle smukke bygning. Man kommer ind fra gårdsiden forbi brønden fra 1361 op ad en overdækket trappe til første sal.

Her er rådssalen kaldet Sala di Dante for det var her, Dante under et besøg den 8. maj 1300 holdt tale til rådet om, at de burde støtte kampen for de selvstændige byrepublikker.

Væggene er smykket med fresker. På højre væg;

* Lippo Memmi: ”Majestà” (1317)

Den tronende gudmoder omgivet af engle og helgener.

På den anden væg er der fresker med jagt- og turneringsscener for Karl II af Anjou (1292).

I Camera del Podesta har Memmo di Filippuccio malet en serie ”bryllupsbilleder” på væggene.

Filippino Lippi: "Ærkeenglen bebuder"

I Pinacoteca kan man finde flere gode billeder bla:

* Benozzo Gozzoli: to Altertavler hvor motivet er ”Madonna e Santi”.

* Filippino Lippi: ”Annunciazione” (1482)

(Filippino Lippi (1457-1504) søn af maleren Filippo Lippi (1406-1488). Han er mest kendt for sine arbejder i Firenze: Den nænsomme færdiggørelse af Massacio’s billeder i Brancacci-kapellet og freskerne i S. Maria Novella,  Capella Strozzi).

* Pinturicchio: ”Madonna e Santi”

(Pinturicchio (1454-1513) er nærmere omtalt i rejsenoterne ”Perugia – middelalder og studenterliv” og i noterne "Si é Siena").

Fra paladset er der selvfølgelig også adgang til Torre Grossa, hvorfra der er et dybt kig ned over de omliggende tage og byens fængsel.

Via S. Matteo

Fra piazza del Duomo går man højre om Salvucci tårnene gennem den dobbelte byport Arco della Cancelleria fra den op­rindelige mur og fortsætter ud i Via Matteo, der som byens andre gader er kantet med en række middelalder huse, paladser, kirker og tårne. Nævnt i rækkefølge ud mod Porta S. Matteo:

- nr. 10: Palazzo del Cancelleria (13.-14.årh)

- S. Bartolo (13. årh.)

En romansk kirke med en facade efter pisansk forbillede med arkader og loggia.

- nr. 32: Casa-Torre Perciolini

En høj mægtig bygning med florentinsk præg.

- nr.60-62: Palazzo Tinacci

Egentligt to bygninger i florentinsk og sienesisk stil.

Filippino Lippi: "Maria bebudes"

Arco del Cancelleria

Ind imellem finder man forretninger med noget så simpelt som dagligvarer og flere restauranter.

Helt ude ved Porta Matteo drejes til højre ad Via Cellolese ind til Piazza S. Agostino, forbi den lille romanske kirke S. Pietro fra det 11. årh. Den har en udsmykning af den senesiske skole fra 1300-tallet.

S. Agostino

Den romansk-gotiske kirke er opført for Augustiner-ordenen i perioden 1280-1298 og indviet til S. Agostino.

(S. Agostino (354-430) blev født i Nordafrika, hvor han sidenhen studerede. I 387 blev han døbt i Milano af S. Ambrosio, hvorefter han vendte tilbage til Afrika og grundlagde en munkeorden i byen Hippo, hvor han sidenhen blev biskop. S. Agostino er bla. kendt for sine bøger ”Om Guds Stat” (De civitate Dei) og ”Om treenigheden” (De trinitate), hvor han forsøgte at forsone antikkens filosofi med kristendommen).

Kirken er et typisk eksempel på den Mellemitalienske "tiggermunkeordensgotik". Enkeltskibet med tre store gotiske korkapeller.

Til højre for hovedindgangen:

Capella di S. Bartolo

* Benedetto da Maiano (1494). Et meget smukt marmoralter.

Porta S. Matteo

Brnozzo Gozzoli: "Afrejsen fra Ostia"

3. alter i venstre side:

* Benozzo Gozzoli: "S. Sebastiano" (1464).

4. alter i venstre side:

* Lippo Memmi: "Madonna" (1330).

I apsiskapellet rummer byens smukkeste fresker.

* Benozzo Gozzoli: "Vita di S. Agostino" (1465-1466).

I sytten felter skildrer han Den hellige Agostinos liv:

1) S. Agostino med sin grammatiklærer - 2) Hans optagelse på Universitetet i Karthago - 3) Hans moder S. Monica beder for ham – 4) Agostinos rejse til Ostia – 5) Agostino læser filosofi og retorik i Rom – 6) Afrejse til Milano – 7) Mødet med S. Ambrogio og Kejser Theodorio – 8) Agostino hører en prædiken af S. Ambrogio – 9) Agostino debatterer den manikæiske lære med de hellige -   10) Agostino læser Paulus’ breve – 11) S. Ambrosio døber S. Agostino - 12) Agostino besøger klostret i Montepisano – 13) S.  Monicas død, tilbagerejsen til Afrika – 14) Biskop Agostino velsigner Hippos folk – 15)Omvendelsen af heretikeren Fortunatus – 16) Samtale med S. Gerolamo – 17) Begravelsen af S. Agostino.

I loftet har Gozzoli malet de 4 evangelister.

Alle de nævnte værker er absolut en gåtur værd, selv om man ikke skulle kende S. Agostino. Hvis det sidste skulle være tilfældet kan man få et hurtigt og smukt kendskab til S. Agostino ved at læse den norske forfatter Josein Gaarder: ”Vitas Brevis”, der findes i en dansk udgave.

Fra S. Agostino kunne man følge en af "sidegaderne" tilbage mod centrum. Via delle Rossita til S. Lorenzo in Ponte opført 1240, og så ad Via de Castello til Piazza Cistina og Piazza del Duomo.

Hvis man har mere tid på et kort besøg i byen, kan man fra Piazza del Duomo kan gå bagom kirken og op til Rocca, resterne af det gamle fæstningsanlæg Montestaffoli fra 1353. I 1558 lod storhertug Cosimo I anlægget rive ned, så der nu kun står et enkelt tårn og lidt mur tilbage. Heroppe fra er der en pragtfuld udsigt over byen og dalen.

For de mest motionslystne giver det en smuk tur, hvis man forlader byen ved Porta S. Matteo og gå højre rundt om byen neden for murene, det er en tur på omkring 2 kilome­ter tilbage til bilen ved Porta Giovanni. Turen venstre om er halv så lang, men ikke nær så smuk.

31. januar 2010 / ot

Gozzoli: "S. Ambrosio døber S. Agostino"