Firenze

Noter til historien

Tekst

 

Politik og samfund

* Fra Rom til tyskherredømme

* Det 11. til det 13. Årh.

* Det 14. og 15.Årh.

* Det 16. til det19. Årh.

 

Kirker og kunst

* Fra 11. til det 14. Årh.

* Fra 15. til det 16. Årh.

 

Firenzes historie 3

* Medici-familien

 

 

 

Fra Romerriget til Det Tyske Kejserdømme

 

59  f.kr.               

Julius Cæsar anlægger en ny veterankoloni ved navn FLORENTIA. Byen havde et tempel, 2 terme­anlæg, 1 teater og et amfiteater. Etruskerne har anlagt en by oppe i bjergene ved Fiesole.

 

123                      

Ponte Vecchio til den romerske by stensættes.

 

284-305 e.kr.        

Kejser Diokletian gør Firenze til hovedstad i romerrigets 7. region, der omfattede det nuværende Toscana og Umbrien.

 

393  e.kr.             

Ved San Lorenzo indstiftes det første florentinske biskopsæde.

 

Efter romerriget sammenbrud var Firenze på grund af sin gunstige geografiske beliggenhed i en frugtbar dal tæt ved en flod stærkt udsat for de fjendtlige folkeslag der trængte ind fra nord, og den kom i klemme i kampene mellem goter og byzantinere.

 

541                      

Byen bliver plyndret og der var kun ca. 1000 indbyggere indenfor den mur, der efterfølgende blev anlagt af byzantinerne. Dette byområde omfattede kun en sjettedel af den oprindelige romerske by.

 

568                      

Longobarderne erobrer hele Toscana, og derefter fik byen et nyt liv. Longobarderne grundlagde 9 nye kirker, blandt disse var fire også Or San Michele indviet til ærkeenglen Michael. På trods af dette blev Lucca og Pisa residensbyer for den longobardiske hertug og hans stedfortræder, og Firenze mistede sin førende rolle i området.

Julius Cæsar

Bernardo Giugni: "Tomba del conte Ugo"

Badia di Firenze

 

774                      

Karl den Store erobrer longobardernes rige, og området blev en frankisk provins.

 

825

Kejser Lothar grundlægger en teologisk skole i Firenze. På denne tid var indbyggerantallet steget til 15.000, og man udvidede bymuren så den nåede ned til Arno.

 

854                      

Grevskaberne Firenze og Fiesole forenes.

 

998                      

Markgreve Hugo forlægger sin residens til Firenze, efter sin død i 1001 begraves han i BADIA di Firenze, hvor hans gravsted stadig kan ses.

 

Med det nye årtusind fik Firenze sin første kulturelle blomstringstid, og fra denne periode stammer dåbskapellet, San Miniato og Santi Apostoli.

 

 

 

 

18. september 2009 / ot

Porta San Niccolo