De øvrige religiøse motiver

-   Paradistabet

-   David

-   Judith og Holefernes

-   Jesusbarnet

-   Mariabilleder

-   Johannes Døberen

-   Dommedag

Lidelse og opstandelse

Lidelseshistorien er en sammenhængende beretning om Jesu lidelse og død. Lidelseshistorien findes i alle fire evangelier Matt. 26-27; Mark. 14-15; Luk. 22-23 og Joh. 18-19. Beretningen om Jesu lidelse og død er let læst, spændende og bevægende. Det er også meningen med den, i århundrede har den bestået sin prøve, og den indeholder helt centrale emner i den kristne kunst.

a. Indtoget i Jerusalem

I 2. Mosebog kap. 12 berettes om påskens indstiftelse; om hvordan herren ihjelslår de førstefødte i alle ægyptiske huse, men undgår de israelitiske (ordet påske betyder "forbigang") og om, hvordan Farao i panik ladet folket rejse.

Jesu havde planlagt sine vandringer således, at han nærmede sig Jerusalem hen imod påskefesten. Fra alle egne tog folk til Jerusalem for at slagte påskelammet på tempelpladsen og holde måltid i Davids by. Søndag før påske drager han ind i byen under stor ståhej, der giver det indtryk, at han som Zions konge tager sin hovedstad i besiddelse. Man bredte kapper ud foran ham og strøede palmegrene på vejen. Det var palmesøndag.

* Duccio di Buoninsegna: 

   - "Indtoget i Jerusalem" (1308-11). Museo dell'opera del Duomo i Siena.

b. Nadveren

Dagen efter ankomsten til Jerusalem, sker tempelrensningen, fordi Jesus jager dem ud, der sælger offerdyr og veksler penge, han kalder templet "mit hus" og hævder, at sælgerne har gjort det til en røverkule. Myndighederne bliver betænkelige og beslutter, at Jesus skal ryddes af vejen (Mark. 11).

Om torsdagen som i den kristne påske bliver til skærtorsdag, spiser han sammen med disciplene påskelammet ved det måltid, der bliver hans sidste - ultima cena.

Duccio: ""Indtoget i Jerusalem" 

Museo dell'opera del Duomo i Siena

Duccio: "Ultima Cena"

Museo dell'Opera di Siena

Under dette måltid forudsiger han forræderiet. Af billederne fremgår det, at disciplene reagerer med bedrøvelse og protesterer hver især, "det kan vel ikke blive mig". I Mark. 14, 22-25, beskrives de helt specielle tydninger, Jesu foretager medens han velsigende og brød brødet: "Tag det; dette er mit legeme" og om vinen: "Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange". Denne Jesu sidste lignelse, tolker måltidet som et offermåltid, hvor det er ham selv, der bliver ofret.

* Duccio:

   - "Den sidste nadver". Museo dell'opera di Siena.

* Fra Angelico:

   - "Indstiftelse af nadveren". Firenze, Museo S. Marco.

* Castagno:

   - "Ultima Cena" (1447). Cenacolo di S. Apollonia.

* Ghirlandaio:

   - "Cenacolo" (1480). Chiostro Ognisanti, det første af to næsten ens billeder, det andet findes i Museo S. Marco i refektoriet i stueetagen.

* Del Sarto:

   - Cenacolo di S. Salvi; Chistro S. Salvi.

* Leonardo da Vinci:

   - Fresko i refektoriet til S. Maria delle Grazie i Milano

* Perugino:

   - Cenacolo Foligno. Via Faenza 49, Firenze.

PERUGINO; Pietro Vannucci (1450-1523) var italiensk maler fra Perugia i Umbrien. Malede mest uden for Firenze i Perugia og Rom, hvor han medvirkede ved udsmykningen af det Sixtinske kapel. Hans billeder er præget af blid ynde, som senere fik betydning for Rafael, der var hans elev.

Leonardo da Vinci: "Ultima Cena" (detalje)

S. Maria delle Grazie, Milano

Ghirberti: "Orazione nell'Orto"

S. Maria del Fiore

c. Gethsemane have

Gethsemane var navnet på en have på Oliebjergets skråning. Evangelierne (Mark. 14, 32-50) fortæller, hvordan Jesus, den sidste aften efter at have indstiftet nadveren, tog disciplene med til haven, hvor han ville bede, overvældet som han var af dødsangst. Peter, Jacob og Johannes opfordredes gentagne gange til at våge sammen med, men faldt alligevel i søvn. Ifølge Lukas-evangeliet viser engle sig for ham og styrker ham.

Det var her, Judas' forræderi fandt sted den følgende dag langfredag.

* Ghiberti:

   - "Orazione nell'Orto". Glasmosaik i tamburen i S. Maria del Fiore.

* Mantegna:

   - "Engle viser sig for Jesus i Gethsemane have". London, National Galleri.

* Botticelli:

   - "Orazione nell'Orto". Capella Reale, Granada

* Caravaggio:

    - "Cattura di Cristo" (1602). National Gallery of Ireland.

d. Torturen

Efter arrestationen føres Jesus til ypperstepræsten Kajfas, der dømmer ham til døden for Gudsbespottelse. Derefter føres han til den romerske øvrighed, landshøvdingen Pilatus (Mark. 14,53 - 15,1). Da Jesus ikke forsvarer sig mod anklagen for oprør "Er du jødernes konge?", bliver det afgørende, at "folkets røst" kræver ham henrettet. Evangeliernes fremstilling er sådan, at jøderne tillægges den største del af skylden for dødsdommen.

Caravaggio: "Cattura di Cristo (detalje)

National Gallery of Ireland

Duccio di Buonisegna: "Flagellazione"

Pilatus gør folket tilpas, lader Jesus piske og modtage en satirisk hyldest med tornekronen (Mark. 15, 2). Herefter må "kongen" bære sit kors til henrettelsesstedet (Johs. 19, 17).

* Duccio:

   - "Flagellazione". Museo dell'opera del Duomo, Siena.

* Donatello:

   - Bronzepulpitur (1460-1467) i S. Lorenzo, Firenze viser en række scener fra Jesus lidelseshistorie.

* Sodoma:

    - ”Cristo alle colonne” (1510-1515). Siena - Pinacoteca Comunale, Sal 31.

Kristus er fremstillet med en smuk atletisk krop, så det sentimentale ansigts­udtryk modsvarer det kroppens muskuløse stryrke.

Il Sodoma (1477-1549)

Italiensk maler født i Vercelli i Piemonte, hvor han har fået sin uddannelse, som senere fortsatte i Milano. Omkring 1501 kom han til Siena, hvor han i Monte Oliveto Maggiore færdiggjorde den freskocylus om S. Benedettos liv, som Signorelli havde efterladt ufuldendt. Efter dette drog han i 1507 til Rom, hvor Guilio II bad ham om at male i Stanza della Segnatura. Han nåede kassetteinddelingen, pavevåbnet, nogle dobbeltfelter med fugurmotiver inden Rafael overtog arbejdet. I 1510 bad Agostino Ghigi om at dekorere Villa Farnesiana med motiver fra Alexanders historie. Fra 1518 slog han sig ned i Siena for resten af sit liv. Her udøvede han en vidtgående indflydelse på den sienesiske kunst og han oprettede en skole.

Caravaggio: "Flagellazione".

Capodimonte, Napoli

Duccio: "Crocifissione"

e. Korsfæstelsen

Samme dag som Jesus er dømt for religiøs og moralsk forargelig adfærd, og fordi han er politisk farlig, henrettes han ved korsfæstelse, som er en romersk fremgangsmåde. Han dør efter Esajas beskrivelse, som "Herrens lidende tjener" forladt af Gud og hvermand. Hans sidste ord er indlednings ordene fra salme 22 i Salmernes Bog: "Min gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Hans tilhængere flygter fra byen - og dermed syntes hans kortvarige virke at være løbet ud i sandet. Korsfæstelsen er i den vestlige kristenhed, det mest anvendte billedmotiv overhovedet.

At mennesket i sit forhold til Gud er skyldigt, men at Gudsforholdet kan genoprettes gennem et offer, er en gammel jødisk tanke, der har fået sit stærkeste udtryk i myten om den selvofrende forsoner. Jesus identificeres med denne myte, og med hans død bringes det endegyldige offer, der definitivt skal sætte en stopper for synderens angstfulde selvfrelses bestræbelser. At denne kristusmyte ikke blot er en tragisk historie, men et glædeligt budskab, står og falder med den påstand, at Gud vedkendte sig offeret, ja at det dybest set her var Gud, der ofrede sig selv og således anskueliggjorde sin vilje til at tilgive. Gudmenneskets lidelse kan således blive tegn på den universielle kærlighed og hengivenhed.

Korset er et uudtømmeligt paradoksalt symbol, der holder sammen på modsætningerne fornedrelse og ophøjelse, nederlag og sejr, selvfornægtelse og selvbekræftelse. Disse kan sammenlignes med flere paradoksale Jesu-citater: Johs. 12,24: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bærer det mange fold" og Mark. 8,35: "For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det".

Cimabue: "Crocifisso"

Museo del'opera di S. Croce, Firenze

Castagno: "Kristus på korset omgivet af Maria og Johannes" (detalje)

* Cimabue:

   - "Malet krucifix" (1280-85). Det hang tidligere over højalteret i S. Croce, efter stormfloden i 1966 er det restaureret og hænger i Museo del'opera di S. Croce.

* Duccio:

   - "Korsfæstelsen". Museo dell'Opera del Duomo, Siena.

* Giotto: 

   - "Malet krucifix" (1290). Hovedskibet i S. Maria Novella.

*  Donatello:  

    - "Træ krucifiks" (1412-20). Capella Bardi, den venstre korsarm i S. Croce, Firenze.

* Brunelleschi:  

   - "Træ krucifix med en nøgen Jesus".  Capella Condi i S. Maria Novella, Firenze.

* Masaccio: 

   - "Treenigheden" (1422). Fresko i S. Maria Novella, Firenze.

* Beato Angelico:  

   - "Kristus på korset og S. Domenico knælende" (Museo S. Marco).

* Castagno:  

   - "Korsfæstelsen"

   - "Kristus på korset omgivet af Maria, Johannes, Benedetto"  (1455). Fresker i Cenacolo di S. Apollonia.

* Michelangelo:  

   - "Trækrucifiks" (1494). Casa Buonarroti.

* Perugino:  

   - "Korsfæstelsen". S. Maria Maddalena de'Pazzi.

Perugino: "Crocifissione"

S. Maria Maddalena de'Pazzi

Bronzino: "Pietá"

S. Croce, firenze

f. Nedtagelsen af korset

Efter korsfæstelsen og Jesu lidelser og død som beskrevet i Johs. 19,30 "Da Jesu nu havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt". Og han bøjede hovedet og opgav ånden", følger så beretningen om nedtagelsen og gravlæggelsen.

I denne forbindelse afbildes Maria ofte som "smertens moder", som står ved korsets fod eller i en "Pieta", hvor hun vugger sønnens lig i sit skød. Pieta (fromhed) er den traditionelle benævnelse for det billedtema, hvor Jesu døde legeme efter nedtagelsen fra korset betragtes med ærbødighed, sorg og kærlighed.

* Beato Angelico:  

   - "Nedtagelsen af korset". Museo S. Marco, Firenze.

* Castagno:  

   - "Kristus gravlæggelse". Glasmosaik i tamburen i S. Maria del Fiore, Firenze.

   - "Gravlæggelsen". Fresko i Cenacolo di S. Apollonia.

* Michelangelo:   4 marmorskulpturer med dette tema (læs nærmere under Michelangelo)

   - 1) Pietá - S. Pietro (1499-1500). S. Pietro i Rom.

   - 2) Pietá del Duomo (1546). Domkirkemuseét i Firenze.

   - 3) Pietá - Palestrina (1552). Galleria dell'Accademia, Firenze.

   - 4) Pietá - Rondaniani (1560). Sforza-museet i Milano.

* Bronzino:  

   - "Pietà". Venstre sideskib i S. Croce, Firenze.

   - "Deposizione". Galleria dell'Accademia, Firenze.

Bronzino; Angiolo di Cosimo (1503-1572) var italiensk maler og en repræsentant for den florentinske manierisme. Han arbejdede for familien Medici, hvis portrætter han malede i en raffineret, udsøgt hofstil præget af skarp linjeføring og stor detailskarphed.

* Caravaggio:  

   - "Deposizione nel sepolcro" (1602). Pinacoteca di Vaticano, Rom.

Caravaggio: "Deposizione nel sepolcro"

Pinacoteca Vaticana

Castagno: Resurrezione di Cristo"

Cenacolo di S. Apollonia

g. Opstandelsen og derefter

I Johs. (19,28-30) er pointen, at alt fuldendes. Johannes skildrer Jesus som den, der er udgået fra Gudfader og ved døden vender tilbage til faderen efter at have udført sin mission. Jesus var oftest misforstået af verden, trods de mange guddommelige tegn, han gjorde, men i døden giver Faderen ham oprejsning. Han herliggøres som den, der i sandhed åbenbarer Guds væsen og viser vejen til evigt liv.

I alle fire evangelier berettes det, at på den tredje dag - påskedag - efter Jesus korsfæstelse var gaven tom, beretningerne om påskedagen er dog ikke enslydende hos evangelisterne. Ifølge Markus og Mattæus var det nogle kvinder, som gjorde opdagelsen, da de tidligt om morgenen kom ud til graven; Lukas fortæller desuden om, at Peter kom derud, og Johannes omtaler desuden "den anden discipel, ham som Jesus elskede", som sædvanligvis regnes for Johannes. Herudover fortælles om de sørgendes uventede erfaring af "englesyn" og gensynet med den opstandne. Mattæus supplerer (28,4) med oplysning om, at "de der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som de døde". Ifølge Lukas (24,13-25) genkender et par disciple omsider den opstandende, da han efter vandringen med dem til landsbyen Emmaus holder måltid med dem, idet han bryder brødet som ved "Ultima Cena".

Efter sin opstandelse færdes Jesu 40 dage sammen med sine disciple og derefter opløftedes til himlen Kristi Himmelfarts dag, der altid falder på en torsdag. I Apostlenes gerninger 1,9-11 beskrives Jesus himmelfart kort. "Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne". Der gøres ikke meget for at udmale himmelfarten, for de kristne har hovedsagen været troen på, at den himmelfarne fortsat ville være til stede hos dem i Ånden, og at han ville vende tilbage ved tidernes ende.

* Ghiberti:  

   - "Opstandelsen". Glasmosaik i tamburen på S. Maria del Fiore.

* Ucello:  

   - "Kristus opstandelse". Glasmosaik i tamburen på S. Maria del Fiore.

Michelangelo: "Den opstandne Kristus"

S. Maria Sopra Minerva, Rom

Beato Angelico: "Noli  med tangere"

* Luca della Robbia: 

   - "Kristi himmelfart". Relief i terrakotta over døren til Sakrestia del Canonici i S. Maria del Fiore. 

   - "Kristi opstandelse". Relief i terracotta over døren til Sakrestia della Messe.

* Castagno:  

   - "Opstandelsen". Fresko i Cenacolo di S. Apollonia.

* Verrocchio:  

   - "Opstandelse" (1470). Malet terracotta, Museo Nazionale del Bargello.

* Michelangelo:  

   - "Den opstandne Kristus" (1520). Marmorskulptur. S. Maria Sopra Minerva, Rom.

* Beato Angelico:

   - "Noli me tangere"

   - "Cristo risorto o messaggio del'angelo"

* Duccio:

   - "Apparisione di Cristo durante la cena degli Apostoli". Museo dell'Opera del Duomo, Siena

* Caravaggio:  

   - "Middagen i Emmaus". National Galleri London.

   - "Incredulità di Tommaso". Schlossgalerie, Potsdam.

Beato Angelico:

"Englen giver et budskab ved graven"

Caravaggio: "Middagen i Emmaus".

National Galleri London.

Caravaggio: "Incredulità di Tommaso".

Schlossgalerie, Potsdam.