De øvrige religiøse temaer

-   Paradistabet

-   David

-   Judith og Holefernes

-   Jesusbarnet

-   Johannes Døberen

-   Lidelse og opstandelse

-   Dommedag

Mariabilleder

Bortset fra fødselslegenden har biblen ikke meget at berette om Maria, men den folkelige fromhed har igennem middelalderen ønsket at vide mere, og Maria-legenderne har blomstret i apokryfe skrifter, der igennem middelalderen var meget værdsatte hos ulærde del af befolkningen. Takket være apokryfer som "Jakobs Forevangelium" og "Pseudo-Mattæus" inddrages Marias forældre faderen Joakim fra Nazareth og ikke mindst moderen Anna fra Bethlehem i det helgengalleri, der bekræfter folkefromheden og kirkekunsten. Der er legender om Marias forunderlige fødsel, Marias barndom, hendes ægteskab med Josef og ikke mindst bevisførelser for Marias uberørthed.

-   Jacobs forevangelium tilskrives Jesus bror, men det stammer nok fra det 2. årh. og det har været inspiration for "Pseudo-mattæus", der er fra det 8. årh.

a. Maria undfanges

* Giotto: "Mødet i den gyldne port" (1305). Joakim og Anna mødes. Padova, Capella Scrovegno.

* Del Sarto: "Marias fødsel" (1515). I forgården til Ss. Annunziata.

* Ghirlandaio: "Marias fødsel" (1486). S. Maria Novella, Capella Tournabuoni.

b. Marias livshistorie

* Ghirlandaio: I Tornabuoni Kapellet i S. Maria Novella har han på den venstre sidevæg malet en række billeder over Marias liv malet ind i Firenzes renæssance omgivelser og med portrætter af tidens store personligheder.

Dominico Ghirlandaio: "Marias fødsel" (detalje)

S. Maria Novella

Cimabue: "Tronende Madonna"

Motiverne er : "Den barnløse Joakim udvises af templet"; "Marias fødsel"; "Fremvisningen i templet"; "Marias giftemål"; "Kongernes tilbedelse"; "Barnemordet i Bethlehem" og "Maria død og himmelfart".

I forgården til Ss. Annunziata har en række florentinske kunstnere malet billeder med motiverne: "Marias trolovelse"; "Marias himmelfart".

Den middelalderlige tradition om Marias livshistorie er bygget over hendes syv smerter, syv dyder og syv glæder. Den senere tradition fra renæssancen fortaber sig mere i Maria som idealet af en martyr, idealet af en kristen og idealet af en mor.

Motivet Madonna med barn findes i et "uendeligt" antal, et uddrag blandt de bedste kunne være:

* Cimabue: "Tronende Madonna" (13.årh.) 

* Duccio: "Madonna Rucellai" (1285).

Duccio di Bourninsegna (1255-1318) er nærmere omtalt på siderne om KUNSTNERNES SIENA.

* Giotto: "Tronende Madonna" (1310).

De tre ovenstående billeder kan ses samlet i sal 2 på Uffizi.

* Beato Angelico: "Madonna med barn". Galleria dell'Uffizi sal 7.

* Luca Della Robbia: "Madonna del Roseto". Museo di Bargello.

* Filippo Lippi: 

   - "Tronende Madonna omgivet af hellige". Uffizi sal 8.

   - "Madonna med barn". (Uffizi sal 8).

   - "Madonna med Barn" (1452). Baggrunden er billeder fra S. Annas liv". Galleria palatina sal 15.

* Botticelli: 

   - "Madonna del Magnificat" 1481-85; (Uffizi sal 10)

   - "Madonna Melegrana" 1487. ´(Uffizi sal 10).

   - "Madonna med barn, S. Giovanni og to engle";  (Accademia).

Luca della Robbia: "Madonna del Roseto"

Andrea del Sarto: "Madonna del Sacco"

* Ghirlandaio: "Tronende Madonna med barn". Uffizi sal 10).

* Del Sarto:  

   - "Madonna del harpi" (1517). Uffizi sal 26

   - "Den hellige familie" (1529). Galleria Palatina, sal 9.

   - "Madonna del sacco" (1525). Klostergård, Ss. Annunziata.

* Rafaello:

   - "Madonna del Granduca" (1504). Galleria Palatina, sal 9.

   - "Madonna del Baldachino" (1507). Galleria Palatina, sal 9.

   - "Madonna della Seggiola" (1514). Galleria Palatina, sal 9.

   - "Madonna dell'Impannata" (1514). Galleria Palatina, sal 14).

   - "Madonna Cardellino" (1506). Uffizi, sal 25.

(Rafaello (1483 -1520) var en hovedskikkelse i højrenæsancens malerkunst. Han er født i Urbino og tilbragte en del af sin læretid hos PERUGINO i Perugia. Hans vigtigste arbejder findes i ROM. Rafael og hans vigtigste værker er omtalt på siderne om ROM.) 

* Michelangelo

Han har arbejdet med dette motiv fem gange, alle gange med de samme personer Maria, Jesus og Johannes. De fire udgaver kan ses i Firenze.

   - "Madonna delle Scala" (1491). Marmorrelief - Casa Buonarroti.

   - "Pitti-Tondo" (1503) udført til Bartholomeo Pitti. Her er moderen meget omsorgsfuld mod Jesus og på vagt for det onde fra Johannes. Museo Nazionale del Bargello.

   - "Doni-tondo" udført for Agnolo Doni (1504). Michelangelos første maleri. Her er også inddraget Josef, der hjælper med at holde Jesus, medens Johannes kigger lysten på. Uffizi Sal 25.

Rafaello: "Madonna della Seggiola"

Galleria Palatina

Michelangelo: "Taddei tondo"

 - "Taddei-Tondo" (1503). London, Royal Accademi of fine arts. Her har moderen nok i sig selv og Johannes står med en stillids.

- "Medici-madonna" marmorskulptur (1524). S. Lorenzo, Sagrestia Nuova.

* Caravaggio: "Madonna del Loreto" (1603). Rom, S. Agostino.

Marias smerte er et tema der anslås i Lukas 2,35. Da hun fremstiller den førstefødte i templet, får hun af den gamle gudfrygtige Simeon både velsignelsen og profetien: "Se, det barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag." Herfra er der mange varsler om, at Maria skal miste sin søn.

c. Den himmelske Maria

Allerede i den tidlige middelalder udvikledes en rig Maria­dyrkel­se, som var begrundet i hendes enestående stilling som Guds moder, hvilket allerede blev vedtaget af kirkemødet i Efesos omkring 440. Dette forbindes med læren om Marias optagelse til himlen, hvor lo­gik­ken i troen på netop Marias Himmelfart synes at bero på middelalderens tradition for at sammenknytte sex og død. Da Marias jomfruelighed og syndfrihed var hævdet, kunne hun ifølge denne tankegang også fritages for syndens omkost­ning, døden.

I 1854 blev dogmet om Marias ubesmittede undfangelse fast­slået, og i 1950 kom dogmet om Marias optagelse i himmelen.

* Beato Angelico:  

   - "Marias kroning" (1430-40). Uffizi, sal 7.

* Ghiberti:  

   - "Marias himmelfart". Glasmosaik over midterportalen i Duomo.

Caravaggio: "Madonna del Loreto"

S. Agostino, Rom

Ghirlandaio: "Madonna Misericordia"

Chiesa di Ognisanti

* Donatello  

   - "Marias Kroning" 1434. (Glasmosaik i tamburen på Duomo).

* Lucca della Robbia 

   - "Marias himmelfærd" (Relief over dør til sakresti i Duomo).

* Filippo Lippi:

   - "Marias kroning"

   - "Maria på trone omgivet af helgener" (Uffizi sal 8)

* Ghirlandaio:  

   - "Marias himmelfart". S. Maria Novella, Capella Tornabuoni

   - "Nådens Madonna". Capella Vespucci i Chiesa di Ognisanti.

* Botticelli:  

   - "Marias himmelkroning". Uffizi, sal 10.

* Del Sarto:   

   - "Marias himmelfart" (1527). Galleria Palatina sal 10.

d. Maria på måneseglet

I følge Johannes' åbenbaring 12,1-2 viste en kvinde på månespejlet sig i et dramatisk syn for Johannes, der indleder således: "Og et stort tegn viste sig på himmelen, en kvinde klædt i solen, månen under sine fødder og en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer."

Rafaello: "Madonna di Foligno"

Pinacoteca Vaticano

Teksten kan læses som en tekst om Messias' fødsel, og så er det let at lave en Maria legende.

* Rafaello

   - "Madonna di Foligno" (1511). Pinacoteca Vaticano.

e. Annaselvtredie

Et af middelalderens Maria Dogmer lød, at Maria af Guds nåde som det eneste menneske foruden Kristus var fri for arvesynden, idet hun var blevet til ved en "uplettet undfangelse". i det 15. årh. proklamerede en pave dette som kirkens officielle lære, og dermed var der givet grønt lys for det yndede katolske motiv, der kaldes "Anna-selv-tredie", hvor Anna står med sit syndfrie afkom i to generationer.

* Massacio:

   - "Anna selvtredje". Uffizi sal 7

* Leonardo da Vinci: "Madonna med barn og S. Anna". Louvre.

* Caravaggio: 

   - "Madonna dei Palafrenieri". ROM, Galleria Borghese.

Caravaggio (1573-1610) arbejdede i ROM fra 1590, hvor han malede en stor del af sine hovedværker. Caravaggios arbejder blev en forløber for barokkens dramatiske udtryksformer. Caravaggio og hans arbejder er nærmerere omtalt på siderne om ROM i afsnittet "Kunstnernes Rom".

22. december 2009 / ot

Caravaggio: "Madonna dei Palafrenieri"

Galleria Borghese, Rom