* Spise- og drikkesteder
Noter til historien
Mantova, antikkens Mantua, var oprindelig grundlagt af etruskerne omkring 500 år fKr. I tidsrummet mellem den 1. Puniske krig (264-41) og den 2. Puniske krig (218-201) blev området romersk koloni. Her blev i det nuværende Piétole Vecchia (6 km fra centrum) digteren Vergil født i 70 fKr.
Efter det Vestromerske Riges fald i år 476 blev Mantova en del af den østgotiske kong Odoakers italienske rige, herefter var det goterne under Teodoric der beherske byen, indtil 552 hvor den østromerske kejser Justinian erobrede området. I 568 søgte lombarderkongen Alboin at erobre byen, hvilket mislykkedes så byen var et et selvstændigt område indtil den i 603 blev erobret af lombarderkongen Agiulf. Byen blev så i 774 erobret af den franske kong Karl, der gjorde Nord- og Mellemitalien til et karolingisk delrige.
I 977 blev byen indlemmet i den magtfulde Canossa-families landområde, hvis sidste og mest berømte leder var grevinde Mathilde af Canossa (Den ene ud af tre kvinder, der har et gravmonument i S. Pietro i Rom). Efter Mathildes død i 1115 fik Mantova selvstyre og erklærede sig som en fri byrepublik, hvilket dog indebar store konflikter såvel inden for murene som med de omliggende byrepublikker.
I 1272 Pinamonte Bonacolsi byens styre og dette varede frem til 1328, hvor Gonzaga-familien ved et kup, dræbte Bonacolsi og tog magten som capitani del popolo ('folkets beskyttere') et styre som skulle vare 379 år frem til 1707.
Første del af styret varede til 1433 med fem Gonzaga capitani
* Luigi (1328-1360)
Han opførte bymuren med de fem porte (S. Giorgio, Mulina, Pradella, Pusterla og Cerese) i 1352. Muren omkransede byen indtil første del af 1900-tallet.
* Guido (1360-1369)
* Ludovico I (1370-1382)
Mathilde af Canossa
modtager Kejser Henrik 4, pave
