Battistero deglig Ariani

S. Spirito Santo

Kirken er bygget i 500-tallet af Teodoric til arianerne og oprindeligt indviet til ”Hagia Anastasis” . Efter Teodoric’s død (526), blev kirken indviet til den katolske tro og omdøbt til S. Teodoro (en soldatermartyr). Porticoen fra 1543 blev sat op i forbindelse med en stor ombygning. Inden for er der kun få rester fra den oprindelige kirke, det drejer sig om triumfbuen, 13 søjler af gråt marmor og kapitæler med Teodoric’s navn. I apsis er der fundet spor af freskoer med motiver fra Teodoric’s liv. 

Battistero degli Ariani

(åbent dagligt fra 08.30-19.00)

Tæt på S. Spirito Santo ligger det arianske dåbskapel bygget i slutningen af 500-tallet. Efter ændringerne af S. Spirito Santo i 565 blev dåbskapellet omdannet til et oratorium for S. Maria, og græske munke byggede et kloster i tilknytning til den ottekantede  bygning, der i hele exarkat-perioden hed S. Maria in Cosmedin. I 1700 kom anlægget på private hænder indtil det i 1914 blev købt af den italienske stat, hvorefter man begyndte at ”befri” kapellet for alle de bygninger, der gennem århundrede var bygget til kapellet.  

Indenfor. Kuplen over den otte-kantede tromme er udsmykket med en stor mosaik. I centrum  ”Kristus dåb”. Kristus døbes af Johannes, medens Helligånden (en due) spyr vand over hans hoved. Kristus står nøgen nede i Jordanfloden, der vist som en gammel mand med en lædersæk, hvorfra vandet strømmer.  

I delen neden for er der en procession af apostle, der bevæger sig hen mod ”Himmeltronen med et juvelbesat kors”. Man ser S. Peter, der bærer nøglerne og S. Paolo med bogruller og mellem apostlene er der palmer rigt forsynet med frugter og blomster.

Kuppelmosaik i Battistero degle Ariani

Ad Via S. Vitale til

S. Vitale (**)

(åbent dagligt 09.00 – 19.00).

På det sted, hvor den hellige Vitalis led martyrdøden påbegyndte man i den gotiske periode (527) under biskop Ecclesio kirken S. Vitale, der blev indviet af den 27. Biskop af Ravenna Massimiano i maj 548. Den store sponsor for byggeriet var en meget rig græsk købmand Giuliano l’Argentario, der også havde finansieret byggeriet af S. Apollinare in Classe.

Murene er opbygget af tynde mursten (4 cm høje), hvad der var sædvanligt på Justinians tid.

Klokketårnet er fra 900-tallet, halvdelen faldt sammen ved et jordskælv i 1688, men det blev hurtigt genopbygget.

Bygningsplanen er usædvanlig for en vestlig kirke, den består af to koncentriske otte-kanter, hvor den inderste bærer kuplen. På den yderste ottekant er der bygget et tangerende narteks (i forbindelse med et kloster) samt sidetårne. Den oprindelige hovedindgang har været gennem narteks modsat apsis, indgangen er nu flyttet til en ”kant” ved siden af apsis.

S. Vitale - grundplanen

S. Vitale - Presbyteriet og apsis

Kirkens interiør er i overdådig byzantinsk stil med fint gennembrudte søjlekapitæler, men i konstruktionen findes både romerske (kuplen med en diameter på 16 m.) og byzantinske (apsis og presbiterio) elementer.

Mosaikkerne i presbiterio (4 på grundplanen).

Fra kirkerummets midte går man ind i presbiterio. På undersiden af buen er der medaljoner med billeder af de 12 apostle, S. Protasio og S. Gervase og Kristus i buens toppunkt. Alle medaljoner er omkranset af delfiner og grønne planter.

I lofthvælvets midte (kuplen) står det hellige lam med en stjernebaggrund inde i en krans af frugter og bladløv. Kransen holdes oppe af fire engle, der står omgivet af arkantus- og vindrueplanter og mange forskellige fugle (fx ænder og ibis). I hvert hjørne er placeret en påfugl, der er det kristne symbol på opstandelse.

På den venstre væg er lunetten udsmykket med to historier fra Abrahams liv: I midten ved bordet sidder tre engle, der bebuder Isaks fødsel. Til venstre står Sarah i hyttens dør, smilende med fingeren for munden undrende sig over den store overraskelse, medens Abraham bærer takofret frem. Til højre er Abraham ved at ofre sin egen søn, men stoppes af Guds hånd. Hele baggrunden er udfyldt med træer, dyr og planter. På væggen over lunetten ses til venstre profeten Jeremias og til højre står Moses og modtager de 10 bud fra Herrens hånd og nedenunder står hans bror Aaron med lederne af Israels tolv stammer. Helt oppe ved de tre små vinduer ses symbolerne for evangelisterne Lukas (Oksen) og Johannes (Ørnen).

På den højre væg fortælles historien om Abels og Melchizedecks ofringer. På væggen over ses profeten Esajas i højre side og Moses som leder flokken til præsten Jetho og Moses med den brændende busk (han tager sandalerne af). Og oppe ved de små vinduer ses symbolerne for Matteus (Engel) og Markus (Løven)

Øverst på buen ind til apsis er afbildet byerne Jerusalem og Bethlehem, hver med en cypres foran murene, og mellem byerne flyver to engle, der frembærer en cirkulært skjold med et ”alfa” i midten.

Kuppelmosaik i Presbitorio

Offergaver - højre væg i Presbitorio

Detalje fra øverste del af

højre væg i Presbitorio

Abrahams offer - venstre væg i Presbitorio

detalje højre side

Mosaikkerne i apsis (2 på grundplanen).

I midten af apsishvælvingen sidder den unge skægløse Kristus på en stjerneglobus omgivet af to engle. Med højre hånd rækker Kristus martyrkronen frem mod S. Vitale, på venstre side af Kristus står biskop Ecclesio, der frembærer kirken. Over personerne driver de mangefarvede skyer og under dem blomsterne fra Paradiset samt de fire floder. Buen før hvælvingen er udsmykket med en dekoration af blomster og fugle.

På venstre væg op til apsis-hvælvingen ses den fantastiske mosaik ”Giustiniano e il suo corteo” (Kejser Justinian og hans hof). Kejseren i midten med alle med kjortel i purpur og en gylden offerskål ledsages af biskop Maximiano, der bærer et kors i hånden. En diakon bærer Bibelen og manden mellem Justinian og Maximiano er sikkert sponsor Giuliano l’Argentario og manden til venstre for kejseren er general Belisario, der generobrede byen for kejseren.

I dette billede bekræftes sammenholdet mellem kejseren og Kirken i Ravenna. 

På højre væg op til apsis-hvælvingen ses den anden fantastiske mosaik ”Teodora e il suo corteo” (Kejserinder Teodora og hendes hof). Traditionen fortæller at kejserinde Teodora før hun blev gift med Justinian levede som danser og prostitueret, men hun skulle have haft stor indflydelse på kejseren og måske endnu mere på biskop Maximian. På mosaikker er hun fornemt klædt og hun bærer en offerskål i hånden, bag hende ses en niche med hvælvet loft, hvor de kristne symboler for udødelighed. Den nærmest kvinde skal forestille Antonina, general Belisarios hustru og ved siden af hende deres datter Giovannina. Til venstre for Teodora åbner en tjener forhænget ind til et rum med en fontæne.

Lige ved indgangen (nr 3) står ”sarcofago d’Isacio” fra 400-tallet tilhørende den armenske exarch Isacio. På fronten ses et relief med De hellige tre konger, der bringer gaver til Maria og Jesus. Reliefferne på de korte sider viser Daniel i løvekulen og Lazarus’ helbredelse.

Giustiniano e il suo corteo

venstre væg i Apsis

Teodora e il suo corteo

højre væg i Apsis

Mausoleo di Galla Placidia

Mausoleo di Galla Placida (**)

(åbent dagligt 09.30-16.30)

Dette er den ældste bygning i byen, sandsynligvis opført omkring 450 i simple røde romanske mursten med smalle pilastre og buer, som gravmæle for kejser Honorius’ søster Galla Placidia.

Den gotiske leder Athaulft (myrdet 415 i Barcelona) gjorde sit bedste for at blive accepteret af den kejserlige regering. I januar 414 indgik han ægteskab med kejser Honorius’ halvsøster Galla Placidia, som goterne havde bortført i forbindelse med plyndringen af Rom i 410.

I dag er bygningen isoleret, men var tidligere sammenbygget med kirken (Santa Croce) ved siden af.

Indenfor er bygningsstrukturen et latinsk kors og væggene i dette mausolæum er dekoreret med de mest vidunderlige mosaikker i romersk-hellenistisk stil (frugtkurve, fugle, evangelister, apostle og den gode hyrde) i et fantastisk skue. I korsets midte er opstillet tre antikke sarkofager og over dem i den mørkeblå stjernedækket kuppel omgiver de fire evangelistsymboler korset. I hvælvingen over Galla Placidias sarkofag en mosaik med et bogskab rummende de fire evangelier og ved siden af S. Lorenzo med sin rist og på væggen over hvælvingen ses S. Paolo (med en bogrulle) og S. Pietro (med nøglen).

Fronten på den venstre sarkofag er udsmykket med 2 lam (Peter og Paulus) og det midterste stående på en høj med de 4 paradisfloder bærer Kejser Konstantins monogram.

På den højre sarkofag er fronten opdelt i tre små kapeller, hvor det midterste er udsmykket med et lam og et kors.  

Kuppelmosaikken i Mausoleo Galla Placidia

Sarkofag til Galla Placidia

Museo Nazionale (*)

(åbent tirsdag til lørdag mellem 08.30 – 19.30)

Hovedindgangen til det statslige museum ligger i haven mellem S. Vitale og Mausoleo di Galla Placidia. Samlingen blev påbegyndt i begyndelsen af 1700-tallet.

Stueetagen: En stor samling rustninger og våben fra 1500 og 1600-tallet, og en arkæologiske fund fra Ravennas omegn.

I de to klostre er der igen en række fragmenter fra romersk tid, den tidlige kristendom, den byzantinske periode, gotikken, renæssancen og barokken.

På den øverste etage finder man romerske skulpturer og gravmæler, små bronzer, glas, mønter, medaljer, keramik og ikoner.

S. Maria Maggiore

Denne kirke blev bygget af biskop Ecclesio i den første fjerdedel af 500-tallet. Den blev genopbygget i 1671.

Chiesa di Santa Croce

Bygget af Galla Placidia som et kapel i det imperiale paladsområde. Apsis er dateret til 1400-tallet og klokketårnet til 1600-tallet. Rundt om kirken 3,5 meter nede i jorden har fundet stykker af smukke polychrome gulvmosaikker tilhørende et romersk hus bygget før kirken.

Området omkring S. Vitale og Mausoleo Galla forlades ved Museo Nazionale. Gå ad Via Fanti og fortsæt af Via Barbiani midt i gaden ligger ex-kirken S. Eufemia ca. 100 meter fra S. Vitale. Fra kirken er der adgang til

Domus dei Tappeti di Pietra et stort udgravningsområde 3 meter under det nuværende gadeniveau. I forbindelse med udgravningerne til et parkeringshus støtte man på en romersk vej og dele af et byzantinsk palads fra 500-tallet. Udstillingen viser 14 fantastiske gulvmosaikker fra Ravennas storhedstid. Der er gulve med geometriske mønstre, blomster og flere med figurer og dyr.  Absolut et besøg værd.

Piazza Kennedy (tidligere Mercato)

Palazzo Rasponi delle Teste fra 1700-tallet og

Palazzo Rasponi Murat fra 1600-tallet, men restaureret i 1700-tallet.

Bogskabet

Duomo

Duomo - Cattedrale

Den antikke katedral med 5 skibe blev opført i de første år af 500-tallet af biskop Neone, det var den første store kirke bygget inden for byens mure. Det skete i forbindelse med flytningen af hoffet fra Milano til Ravenna og den samtidige flytning af biskopembedet fra Classe til byen. Det eneste der er tilbage af den antikke kirke er den central portico med 2 søjler i pink-granit og 2 søjler i græsk marmor samt krypten der blev udgravet i 1864 og klokketårnet er dateret til 900-tallet. Resten er en ny kirke bygget i 1737. Den ovale kuppel (oprindeligt ottekantet) er fra 1780.

Indenfor. Grundplanen er et latinsk kors med et hovedskib og to sideskibe med 12 søjler på hver side. Kapellet i venstre sideskib er udsmykket med fresker af Guido Reni (1620) og kapellet i højre side er udsmykket med malerier af Andrea & Giambattista Barbiani (1656). I dette kapel er opstillet to kristne sarkofager fra 400-tallet, den højre sarkofag til S. Barbatian fra Syrien, der var doktor, præst og ven med Galla Placidia gennem 20 år. På fronten er der fem nicher, hvor Kristus står i midten omgivet af S. Pietro og S. Paolo og på låget ses Kristus’ monogram. Den venstre sarkofag er til S. Rinaldo, er viser udsmykningen Kristus siddende på et bjerg, hvorfra de fire Paradisfloder strømmer. Kristus modtager S. Pietro og S. Paolo. I kirkens venstre side er det tredje alter opbygget over endnu en sarkofag fra 400-tallet for Esusperantio e Maximian. Også her er fronten udsmykket med Kristus omgivet af S: Pietro og S. Paolo samt to palmer. Dette er den sidste sarkofag i Ravenna der bliver udsmykket med menneskelige figurer.

Battistero Neoniano

Kuppelmosaik i Battistero Neoniano

Battistero Neoniano - S. Giovanni in Fonte (**)

(åbent alle dage 09.00 – 19.00)

Ved siden af Duomo ligger så Battistero Neoniano eller også kaldet det ortodokse dåbskapel, for at adskille det fra det arianske, der blev bygget omkring 50 efter af kong Teodoric. Bygningen er den ældste tilbagestående bygning i Ravenna, bygget på ruiner af de romerske bade. Den blev opført i forbindelse med den antikke katedral af biskopUrsus, der døde i perioden omkring år 500, men kapellet blev fuldført af biskop Neone, der fik opsat kuplen og dens mosaik.

Det ottekantede dåbskapel har i jordhøjde udbygninger på de fire af siderne til indre kapeller, i første etage er der vinduer og over er der to indmurede buer, her bagved er kapellets kuppel.

Indenfor.  Midt i rummet står det store ottekantede dåbskar (græsk marmor og porfyr) med den store kuppelmosaik over sig. I centrum af denne mosaik ser vi S. Giovanni døbe Kristus, der står i Jordanflodens vand. S. Giovanni holder i venstre hånd klæde og med i højre en skål og helligånden (duen) peger ned mod Kristus hoved. Højre hånden med skålen og det juvelbesatte kors stammer fra en senere restaurering.

Under den centrale dåbsscene ser vi de 12 apostle, der i to rækker som i en procession bevæger sig hen mod S. Pietro og S. Paolo, der står under Kristus fødder. Navnene på apostlene står skrevet omkring hoveder, i deres hænder der er dækket af klæde bærer de kroner, der symboliserer martyriet. De er klædt skiftevis i gyldent og hvidt klæde, og mellem dem er der placeret høje arkantusplanter, der synes som høje lys.

Under apostlene ned til vinduesbuerne er der anbragt dekorative mønstre (pompeiansk) rundt om otte små altre med symboler fra Apokalypsen (himmeltronen, korset, Betlehem & Jerusalem) og de fire evangelier liggende på små borde.

Vinduesområdet. I de 8 lunetter med vinduerne er der en udsmykning med store og små stukrelieffer fra 500-tallet. De store på hver side af vinduerne viser profeterne og over dem mindre med motiver fra Det Gamle Testamente.

De nederste buer står på 8 søjler med kapitæler i byzantinsk og romersk stil og væggen er udsmykket med en fantastisk arkantusplante, der slynger sig omkring otte profeter.

En profet fra Battistero Neoniano

S. Paolo

Museo arcivescovile (*)

(Åbent 09.00-19.00 men om vinteren kun i perioden 09.00 - 16.30)

Indgangen til det ærkebiskoppelige palæ finder man i den del af bygningen, der blev opført i 1734 af arkitekten Gianfranco Buonamici, i forbindelse med nyopførelsen af domkirken, men de ældste dele af paladset er fra 500-tallet. I paladsets øverste etager findes biskoppelige arkiv der blandt andet rummer en samling af ”papyri” og omkring 13.000 pergamenter og en vigtig samling dokumenter fra kirkens historie i Ravenna.

Indenfor.

I det første rum er der opsat en række af mosaikrester, der alle stammer fra den antikke basilika Ursiana (den nuværende domkirke) fra 384. Mosaikkerne er fra 1100-tallet, og forestiller blandt andet ”en bedende Maria”, S. Pietro, S. Paolo, S. Giovanni, S. Barbatian og S. Ursicinus. I samme rum hænger marmorplade, hvor der er indhugget en liturgisk kalender, der kan beregne påskens placering i årene 532-626.

Mellem mange seværdige ting i museet er der to helt fremtrædende seværdigheder:

Cattedra di Massimiano (**)

Denne bispetrone i elfenben med indskriften ”Maximianus Episcopus” er ifølge traditionen en gave fra kejser Justinian til ærkebispen i Ravenna. Tronen er udsmykket med nogle fantatiske billedskærerarbejder. På fronten under sædet er motivet ”Johannes Døberen omgivet af de fire evangelister”. Ellers er tronen indvendigt og udvendigt fra sæde og på ryggen smykket med 12 episoder fra Kristus liv, på siderne er der 5 paneler på hver side med motiver fra Josefs historie.  Alt er omgivet af paneler udsmykket med dyr og planter. Stolen er sikkert udarbejdet i Ægypten i 500-tallet.

Cattedra di Massimiano

Endevæggen i Cappella S. Andrea

Oratorio di S. Andrea (*) mosaikker

Dette kapel blev opført til ærkebiskop Pietro II, som privat kapel for bisperne af Ravenna. Det blev senere af ærkebiskop Massimiano indviet til S. Andrea. Kapellet er bygget med en vestibule og et bederum som et græsk kors, hvor der i korsskæringen er en kuppel og i den ene korsarm en meget lille apsis.

Vestibulens loft er dekoreret med fugle og liljer og for endevæggen en mosaik med Kristus udstyret som kriger, trædende på en slange og en løve og i hånden har han en bog, hvor der står ”Io sono la via, la veritá e la vita”. De to vægge er udsmykket med tekst ”Aut lux hic nata est aut capta hic libera regnant”, der skal give en mening til mosaikkerne.

Kapellets kuppel er udsmykket med en mosaik, hvor et våbenskjold med den græske version af Kristus’ monogram (I og X) bæres af fire engle på udstrakte arme. Mellem englene ses de fire evangelistsymboler, der frembærer deres evangelier (Matteo – en engel repræsenterende ”legenliggørelsen”; Markus – en vinget løve repræsenterende kongelighed; Lukas – en vinget okse repræsenterende ofre; Johannes – en ørn repræsenterende inspiration). De fire buers undersider er alle udsmykket med medaljoner med mosaikker. To af dem har portrætter af apostlene adskilt af Kristus og på de øvrige to er der portrætter af helgener.

Her er det slut på tur, så man skal finde tilbage til Piazza del Popolo, hvor tur 2 begynder.