S. Francesco

S. Francesco (*)

Den oprindelige kirke blev grundlagt under biskop Neone i midten af 400-tallet og indviet til Apostlene. Biskoppens grav blev fundet under gulvet i presbytoriet ved udgravninger i 1879. Klokketårnet med den kvadratiske grundflade (32,90 meter højt) er fra 800-tallet.  Kirken fik sit nuværende navn i 1261, da biskop Fontana overdrog den til Franciskanerne. Bygningerne blev udsat for svære ødelæggelser i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Først i 1921 i forbindelse med 600 årsdagen for Dantes død var kirken blevet fuldstændigt restaureret. 

Indenfor: Kirkerummet er tre-skibet opdelt af 24 søjler i græsk marmor og ifølge traditionen taget fra et Neptun-tempel. Loftet er fra 1300-tallet bygget af træ og det har form som kølen på et skib. Højalteret er opbygget på en sarkofag fra 300-tallet (ærkebiskop Liberio III), de fire sider er dækket af relieffer (byzantinsk stil) med apostlene og Kristus.

Den fantastiske krypt er fra 900-tallet har en gulvmosaik med såvel en græsk som en latinsk indskrift. Den græske skal have dækket over den oprindelige grav for biskop Neone. Krypten står som regel under vand (1 meter over gulvet) hvilket er et spektakulært syn.

S. Maria in Porto

S. Agata Maggiore

Kirken er oprindeligt fra slutningen af 300-tallet, men den har gennem tiderne lidt store skader. Jordskælvet i 1688 ødelagde store dele af kirkens venstre side og et bombardement i 1944 ødelagde store dele af apsis.

Indenfor:

Restaureringerne til forskellige tider har skabt nogle hybride stilarter med græske søjler i forskellige granitarter og udstyret med kapitæler af romersk, byzantinsk eller endog med udspring i renæssancen alt taget fra forsvundne eller ødelagte monumenter.

I apsis kan man i buerne over vinduerne se rester af de originale mosaikker fra 500-tallet. I apsismosaikken har Kristus siddet på sin trone med to ærkeengle på hver side. Ved 5. og 6. søjle skulle der findes en sarkofag indeholdende biskop Agnello (500-tallet) og martyren Sergio.

S. Maria in Porto

En stor del materialerne til denne bygning stammer fra kirken S. Lorenzo in Caesarea, der netop var revet ned. Opførslen blev påbegyndt i 1553 og fuldført i 1784 af Ravenna arkitekten Camillo Morigia.

På facadens nederste del er opstillet fire statuer, der allegorisk forestiller Charity (velgørenhed), Fait (tillid), Hope (håb) og Humility (ydmyghed), de er udført af Cignaroli fra Verona. Han har også skabt de fire statuer på facadens øverste del, her er der tale om: S. Agostino, S. Lorenzo, S. Pietro og S. Ubaldo.

Indenfor: Kirkerummet er et-skibet med et tværskib. På alteret i venstre sideskib er opstillet et smalt marmorrelief forestillende en bedende Madonna ”Greek Madonna”. Traditionen fortæller, at Hun dukkede op en morgenstund på stranden den 8. April 1100 ledsaget af engle. I koret ses de meget smukke træstole fra slutningen af 1500-tallet.

S. Agata Maggiore

Tullio di Lombardi: Monumento di Guidarello

Pinacoteca Comunale (*)

I begyndelsen af 1500-tallet forlod munkene S. Maria in Porto Fuori for at slå sig ned ved siden af den nye S. Maria in Porto. Byggeriet af det nye kloster skete i 1502, hvor Leonard Loredan var doge i Venezia, og bygningen blev opført i en venetiansk-renæssance stil. Den mest interessante del af bygningen er ”Den lombardiske Loggia” og anvendelsen af istriske sten.

Efter en restaurering har dele af bygningen (2. Sal) fra 1970 været anvendt som Pinacoteca Comunale. Fra de mange værker i de syv sale skal her fremhæves:

Sal  3.

Lorenzo Monaco (1370-1425): ”Crucifixion” (1425)

Taddeo di Bartolo (1362-1422): “Archangelo Gabriele e Madonna”

Sal  4.

Gentile Bellini (1429-1507): “S. Pietro e S. Lorenzo”

Sal  5.

Antonio Vivarini (1415-1484): “Crucifixion”

Sal 7.

Tullio Lombardo: “Gravmælet for Guidarello Guidarelli” (1525).

Hvem var Guidarello Guidarelli? Født i Firenze, opvokset i Ravenna, tjente som soldat hos Cesare Borgia og dræbt i en duel (om en spansk skjorte) af Virgil de Roma ved Imola i 1501.

Palazzo di Teodorico

Man har længe haft den overbevisning, at denne bygningsstruktur var narthex for kirken kirken S. Saviour of Calchi, men traditionen har fortsat kaldt den Palazzo di Teodorico. Bygningen dateres tilbage til begyndelsen af 600-tallet med nogle tilbygninger fra 1200-tallet, den fik sit nuværende udseende i 1898. Det er rigtigt, at Teodoricos palads lå i dette område mellem Via Alberoni og S. Apollonare Nuovo, det blev dog ødelagt af Longobarderne og endeligt nedrevet af Karl den Store. På området er der bevaret mange stykker af gulvmosaikker, der kan have tilhørt det oprindelige palads.

Palazzo di Teodorico

S. Apollinare Nuovo

S. Apollinare Nuovo (**)

Kirken blev opført som ariansk katedral i den første fjerdel af 500-tallet for kong Theodoric den Store. Efter kongens død blev kirken af biskop Agnello overført til den katolske kirke i 561 og indviet til S. Martin (fra Tours). Omkring 900-tallet flyttede man på grund af slaviske pirater biskop Apollinaris jordiske rester fra S. Apollinare in Classe hertil, hvorefter kirken blev omdøbt til S. Apollinare Nuovo. Den smalle portico på facaden og de små vinduer er fra 1400-tallet, medens det runde 38 meter høje klokketårn er fra 1000-tallet. Kirken blev bombet februar 1916 af østrigske tropper, hvilket ødelagde porticoen og gav huller i taget.

Indenfor: Kirkerummet har tre skibe adskilt af 12 søjler på hver side. Søjlerne er af græsk marmor, med korintiske kapitæler med kors. Kirken er stærkt ombygget i perioden mellem 1514 og 1520, hvor gulvet blev løftet buerne forsynet med fresko-billeder af helgener. Det vigtigste er at mosaikudsmykningen overlevede den ombygning.

Teodorics kirke blev udsmykket med pragtfulde mosaikker, men da Kejser Justinian overdrog den til den officielle kristendom var det med ordre om, at ikonografien i mosaikkerne skulle ændres så intet stred mod den officielle religion. Mosaikkerne i apsis blev ødelagt ved et jordskælv i 700-tallet.

Mosaikkerne i hovedskibet er sat op i 3 etager. Øverste afsnit har motiver fra Det Ny Testamente. Hele dette område er Teodorics oprindelige mosaikker, med en ung Kristus i violet tunika. Mellemste afsnit mellem vinduerne på begge sider er udfyldt med 16 figurer forestillende helgener og profeter iført en hvid tunika bærende en bog med deres skrifter. Også dette afsnit er de oprindelige mosaikker. Det nederste og største afsnit er de store processioner fra hovedindgangen mod apsis. Her er dele (personer) af de oprindelige mosaikker erstattet af andre.   

Den venstre væg

Detalje fra venstre væg

"Den lamme mand fra Bethesda bærer din seng"

Mosaikkerne på den venstre væg:

Øverst: Her er der 13 billedfelter med scener fra Kristus mirakler og fortællinger, mellem billedfelterne er der dekorative motiver med korset, to duer og en skalformet niche. De 13 billedmotiver er begyndende ved indgangen:

Den lamme mand fra Bethesda bærende sin seng - Helbredelse af den gale mand - Den lamme mand fra Kapernaum, der sænkes ned gennem loftet – Jesus som dommer skiller fårene fra bukkene – Den fattige kvindes smuler – Farisæerne beder foran Templet – Lazarus’ opvækkelse – Den samaritanske kvinde ved brønden – Kristus velsigner the scribes til ungdommen – Kristus helbreder den blinde – Kristus kalder Peter og Andreas – Miraklet med brødet og fisken – Brylluppet i Kana (den ene del er en restaurering).   

Nederst: Igen begyndende ved indgangen ses havnen med skibe og byen Classe med de omgivende mure og tårne. Så kommer processionen med de 22 byzantinske kvinder: Eugenia, Sabina, Cristine, Anatolia, Victoria, Pauline, Emerenzia, Daria, Anastasia, Justine, Felicity, Perpetua, Vincenza, Valerie, Crispine, Lucy, Cecilia, Eulalia, Agnes, Agatha, Peladia og Euphemia. Alle er rigt klædt, smykket med perler og ædle stene og i hånden har de en krone, de bevæger sig gennem en have med palmer frem mod tronen med Madonna og Kristus. Foran kvinderne er De tre vise mænd ved at give gaver til Madonna.

Byen Classe og skibene

Jesus foran Keifas

Mosaikkerne på den højre væg:

Øverst: Samme struktur som på venstre side, men de 13 billedfelter er fra lidelseshistorien. Igen begyndende ved indgangen er motiverne:

Den sidste nadver – Bøn i Gethsemane – Judaskysset – Jesus ledsaget af disciplene til dommen – Jesus foran Kaifas – Jesus fortæller Peter, at han vil forråde ham tre gange – Peters benægtelse – Judas leverer pengene tilbage til Kaifas – Pilatus vasker sine hænder – Jesus på vej til Golgatha, Simon bærer korset – De to Mariaer ved graven sammen med en engel – Jesus møder disciplene ved Emmanus – Jesus åbenbarer sig for disciplene, den vantro Thomas.

Nederst: Igen begynder man ved hovedindgangen med det store billede af Theodoric’s palads, med en påskrift om, at Theodoric byggede sit palads tæt ved kirken.

På 1.-3. og 5. søjle i paladset kan man se en finger, en hånd og en arm, det er rester af en borthugget rytterstatue af Theodoric, det kunne man ikke have i en kristen kirke.

Her ved paladset begynder processionen af 26 martyrer frem mod Kristus på tronen. De 26 er i rækkefølge fra Kristus:

Martin (hvem kirken var indviet til), Clemente, Sixtus, Lorenzo  (med gylden kjortel), Hippolito, Cornelius, Cyprian, Cassiano, Giovanni, Paolo, Vitale, Gervase, Protasio, Ursicino, Naborre, Felix, Apollinare, Sebastiano, Demetrio, Policarpio, Vincenzo, Pancras, Crisogono, Proto, Hyacinthh og Sabino.

Detalje af Teodorics palads

bemærk hånd på yderste søjle tv

S. Maria med Jesus

S. Apollinare Nuovo - venstre væg

Kristus på tronen er omgivet af 4 engle, de to engle på hans højre side er elendige restaurationer fra 1852 af en kunstner Roman Kibel, der også har foretaget restaurering på den anden side, hvor kronerne hos de vise mænd er blevet erstattet af ”gavepakker” og Maria’s engle er blevet moderniseret.

S. Giovanni Evangelista (*)

Denne kirke er oprindeligt en af de ældste i Ravenna, på den gotiske portal fra 1300-tallet kan man se oprindelsen til denne kirke, der blev meget ødelagt ved bombardementet i 1944. Traditionen fortæller, at Galla Placidia efter sit eksil i Konstantinobel vendte tilbage til Ravenna i 424 for at blive protektor for sin søn Valerian III, der skulle overtage magten. Deres skib blev angrebet af en storm, og Galla Placidia lovede at opføre en kirke fo S. Giovanni, hvis hun og sønnen blev frelst. Dette skete og efter nogle år blev der rejst en stor kirke med mange mosaikker. Legende er fortalt på den nederste del af portalen. Kirken har været ombygget adskillige gange, sidste gang i 1921. Det 42 meter høje klokketårn med den kvadratiske grundflade er bygget i 900-tallet. 

Da kirken oprindeligt er bygget i et sumpet område, ligger nutidens kirkegulv ca 3 meter over det oprindelige gulv.

S. Giovanni Evangelista - Portalen