1000-1200

1096-1131        

Ramon Berenguer III grundlægger Den Katalanske Union mod de mauriske småkonger i det sydlige Spanien. I 1125 falder grevskabet provence ind under huset Barcelona.

1137                           

Ramon Berenguer IV grundlægger efter sit ægteskab med Petronila af Aragonien (pigen var kun 2 år) Den Katalanske-Aragonenske Union.

1162                           

Byggeriet af Palau Reial som residens for de katalonske herskere blev påbe­gyndt.

1162-1192        

Alfonso I var den første adelsmand med titlen konge. Han herskede over Katalonien, Aragonien, Provence, Béarn, Bigorre, Carcassanne, Béziers, Nimes og Nizza.

1196-1213    

Kong Pedro I tabte de fleste franske provinser i forbindelse med det tredje korstog (1189-1192).

1200-tallet

1229-1232        

Hertug Jaume I erobrer Mallorca (1235); Ibiza (1238) og provinsen Valencia

1235-1316        

Den katalanske digter og filosof  Ramón Llull levede i denne periode og hans arbejde og værker gjorde det katalonske sprog anerkendt.

1282                           

Pere II besætter Sicilien og det Den Katalonske-Aragonske Union kan udstrække deres magt til Napoli og Syditalien.

1283                           

Der uarbejdes en semi-parlementarisk forfatning for Katalonien med indførelse af Cortes.

1298                           

Barcelonas Katedral påbegyndes

1300-1500 

1380                           

Byen var blevet en handelsby og opførslen af Llotja (børsen) blev påbegyndt sammen med mange af de gotiske huse man kan se i dagens Barcelona.

1410                           

Den sidste hertug af Barcelona Martí l'Huma døde og han blev i 1412 efterfulgt af den castilianske kong Ferdinando I. Katalonien var blevet en del af  Castilien.

1418             

Byggeriet af La Generalitat blev påbegyndt.               

1469                           

Isabella af Kastilien bliver gift med kronprins Ferdinando af Aragonien

1474             

Isabella lader sig krone som dronning af Castilllien

1479                           

Ferdinando II bestiger Aragoniens trone, hvorefter det meste af Spanien reelt var samlet under kongeparrets ledelse i en slags union mellem Kastilien og Arago­nien

1492                           

Christoffer Columbus drager den 2. august med sin ekspedition financieret af kongeparret mod Amerika. Den 12. okober ankommer ekspeditione til Bahama­øerne.

1500-1700

1516                           

Ferdinando II (den katolske) dør og tronen overgår til barnebarnet, habsburge­ren Karl, som blev konge over ét samlet Spanien. Men Karls rige var ikke blot Spanien og dets vidstrakte kolonirige i Amerika, også store områder i Europa anerkendte ham som regent og hersker.

1516-1556        

Carlos I (den tysk-romerske Karl V). Han abdicerer og dør i klosteret St. Juste i Extremadura.

1556-1598        

Filipe II fulgte faderen som Spanien konge og regent over Burgund, Nederlandene og de store italienske besiddelser. De østrigske arvelande forblev hos Karl Vs bror Ferdinand. Filipe II var troenes utrættelige forsvarer og den enevældige, altdominerende monark over Europas mægtigste og rigeste områder, dette kom til udtryk i periodens prægtigste bygningsværk, Escorial 50 km udenfor Madrid.

1588                           

Filipe IIs "uovervindelige armada" bliver udslettet ved Englands kyst.

1598-1621: Filipe III

1621-1665: Filipe IV

(portræt af Diego Velãzquez de Silva)

1640-1651        

Filipe IV fører krig med franskmændende om Katalonien. Han må i 1648 anerkende Hollands selvstændighed.

1659                           

Ved freden i Pyrenærerne afstod Katalonien sine besiddelser Roussillon og en del af Cerdagne nord for Pyrenærerne til Frankrig.

1665-1700        

Carlos II. Han må i 1668 anerkende Portugls selvstæændighed.

1700-tallet

1701-1714        

Da Carlos II døde havde han ingen arvinger, dette kastede Spanien ud i en lang konflikt med de udenlandske interessenter  - Den Spanske Arvefølgekrig. Frankrig ønskede en nevø – Philippe af Anjou - til kong Ludvig XIV, medens England, Østrig og Holland foretrak ærkehertug Charles af Østrig. Efter krigen tilfaldt det egentlige Spanien med kolonier Filipe V, mens de øvrige europæiske besiddelser kom under Østrig. Carlos II blev således den sidste habsburgske regent i Spanien.

1700-1724    

Filipe V (Bourbon)

1714                           

Barcelona kapitulerer til den franske konge Philipe V af Bourbon.

1746-1759

Ferdinando VI

1759-1788        

Carlos III. Han havde i en årrække administreret kongeriget Neapel og Sicilien og kom hjem til Spanien med en række nye ideer og med nye medarbejdere. Hans regeringstid var præget af reformiver og øknomisk fremgang.

1767                           

Jesuitterordenen gøres ulovlig og jages ud af Spanien. Ordenen der havde sit udspring i Spanien i 1500-tallet var med tiden blevet en økonomisk og politisk magtfaktor, som virkede udfordrende på både kongemagten, de lokale kirkeledere og den brede befolkning. Jesuitterne var blevet forhadt på grund af deres absolutte lydighed over for paven, deres overhåndtagende økonomiske interesser og deres hensigtsmæssighedsmoral. I årtiet forud var de blevet forjaget både fra Portugal og Frankrig og med en pludselig ordre fra Carlos III nu også fra Spanien. De ca 6000jesuitter fik 48 timer til at forladeSpanien og de spanske kolonier.

1788-1808        

Carlos IV. En sløv og apatisk regent der overlod landet styre til hofintriganter og blandt andre til dronningens elsker, Godoy, som i perioder frem til 1808 var Spaniens mægtigste mand.

1800-tallet

1808                           

Carlos IV abdicerer og overlader magten til sønnen Ferdinando VII. Flere steder i landet udbrød der uroligheder og franskmændene griber ind og slår opstanden ned og overtager selv magten. Napoleon fik både Carlos IV og Ferdinando VII til at frasige sig alle krav på tronen, hvorefter han indsatte sin broder Josef Bonaparte som spansk konge.

1808-1814        

Den spanske uafhængighedskrig mod Napoleon. Under denne uafhængig­heds­krig opstod en catalanske selvstyrebevægelse. Efter utallige oprør og blodige nedsagtninger opgav Josef Bonaparte og i 1813 forlod han Spanien for stedse.

1813-1833        

Ferdinando VII. Denne regeringspriode var politisk ustabil. Rivaliseringen mellem liberale og konservative kræfter udgjorde sammen med hærens og kirkens stadig politisering en trussel mod enhver regering. Kongen svingede mellem de forskellige grupperinger, og sttyret var præget af tilfældigheder. I denne periode fandt de befrielseskrige sted, som efterhånden lørev koonierne fra Spanien. Grundlaget for de nuværende sydamerikanske stater blev lagt, og her her hersker, bortset fra Brasilien, stadig spansk sprog og kultur.

1830             

De første fabrikker bygges i Barcelona

1833-1868        

Isabella II. Efter Ferdinando VIIs død blev hans kun 3-årige datter Isabella proklameret som dronning. De konservative kredse omkring Ferdinandos bror Don Carlos ville ikke acceptere Isabella som dronning og indledte en borgerkrig, som fortsatte frem til 1839. Oprørernes krav var et kongedømme af Guds nåde, hvor kirken skulle have kontrol over staten. Isabella forblev dronning først under moderens formynderskab og fra 1847 som regerende dronning.

1833                           

Den katalanske renaixenca indledes med et omfattende byggeri: Operahuset Liceu (1847), Placa Reial (1848), Universitetet (1860).

1852                           

Den 25. juni fødes Antonio Gaudí

1853                           

Den første arbejderunion i katalonien grundlægges

1854                           

På grund af byudvidelse sløjffes den gamle bymur og erstattes med en gade.

1859-1860        

Cerdá-planen danner grundlaget for bygningen af den nye bydel Eixample.

1868             

Hæren gør oprør mod Isabella II og afsætter hende.

1870                           

Isabella II abdicerer. En lovgivende forsamling vælger den italienske prins Amadeo til konge.

1870-1873        

Amadeo af Italien. Han forsøgte at føre et konstitutionelt styre, men have ingen chancer under de forvirrede politiske forhold. Kun ved hærens hjælp kunne han beholde sin kongeværdighed. Han abdicerer i 1873.

1873                           

Den første spanske republik proklameres. Dens levetid blev på 13 måneder, dn havde tre præsidenter og endnu flere regeringer, inden et nyt militærkup genindførte monarkiet med Isabella Iis søn Alfonzo som konge.

1874-1885    

Alfonzo XII

1879                           

Diari Català - det første dagblad på katalansk blev grundlagt.

1882                           

Grundstensnedlægning på La Sagrada Familia

1886-1931        

Alfonzo XIII. Kongen blev myndig i 1902, og Spanien havde frem til 1920 33 regeringer, og kongen havde på ingen måde været i stand til at hævde sig politisk.

1888                           

Verdensudstilling i Barcelona i Parc de la Ciutadella

1892                           

Katalanske socialister udgiver et manifest for en autonom regering for Katalonien.

1898                           

Ved Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898 mistede Spanien Filippinerne, Guam og Puerto Rico til USA, samtidig med at Cubas selvstændighed blev anerkendt.

1900-tallet

1902                           

Generalstrejke i Barcelona

1909                           

Setmana tràgica (den tragiske uge) fra den 26. til 31. juli. Denne begyndte på havnen i Barcelona, hvor man rekrutterede reservister til krigen mod Marokko. For en sum af 1500 Pts kunne man købe sig fri for krigstjeneste, dette beløb var kun muligt at rejse for de rige familier, så fattige familier der ikke kunne frikøbe deres sønner fra krigen protesterede voldsomt. Protesterne faldt sammen med en strejkebølge og udviklede sig til en opstand, der først og fremmest rettede sig mod kirken, som man forbandt med styret i Madrid. I den uge blev 12 kirker, 40 konventer og 24 andre kirkelige institutioner sat i brand heriblandt Sant Pau del Camp en af de smukkeste romanske kirker i Katalonien. Centralregeringen i Madrid erklærede Barcelona i krigstilstand, hvilket gav Guardia Civil og hæren mulighed for at gribe ind med hårde metoder, hvor flere ledere blev skudt eller henrettet.

Via Laietana blev bygget

1910                           

I oktober blev CNT (Condederación Nacional del Trabajo) grundlagt.

1917                           

Generalstrejke med UGT og CNT

1921                           

Det spanske kommunistiske parti PCE grundlægges.

1922                           

Den 30. december kører den første Metro i Barcelona

1923-1930        

Kong Alfonzo XIII tillader marskal Primo de Rivera at indføre et militærdiktatur.

1929                           

Den anden verdensudstilling finder sted i Barcelona på Montjuic, hvor Pala Nacional opføres og hele Montjuic urbaniseres.

1931                           

Kong Alfonzo XIII afsættes og der indføres en republikansk-demokratisk forfatning for den 2. republik. Samtidig udråber oberst Francesc Macià en kata­lansk republik.

1932                           

I september afviser det spanske parlament (Cortes) den katalanske autonomi. Regionalregeringen konstituerer sig under navnet "Generalitat".

1934                           

Ved valget i 1933 var der sket et skred mod højre og man frygtede en fascistisk  omvæltning. I Oktober 1934 udbryder der igen opstand i Barcelona og den uafhængige republik Catalunya udråbes. Opstanden nedkæmpes af centralregeringen.

1936             

Ved valget i februar fik folkefronten flertal i Cortes og Catalonien fik sin uafhængighed igen. Partiet POUM (Partido Obrero de Unificación Marxista) blev grundlagt sam­tidigt med PSUC (Partito Socialista Unificat de Catalunya). Den 16. juli udbryder borgerkrigen.

1937                           

I maj udkæmpes der gadekampe i Barcelona mellem kommunister og anarkister. I oktober flytter folkefrontsregeringen fra Madrid til Barcelona.

1938                           

Franco sætter Cataloniens autonoi ud af kraft.

1939                           

Den 16. januar overgiver Barcelona sig og Franco besatte Cataloniens industriområder. Den 28. marts besætter Franco-tropper Madrid og den 1. april erklærer oprørerne at de havde vundet.

1951                           

Store strejker i Barcelona på grund af en stigning i sporvognspriserne.

1957                           

José Maria Porcioles vælges til overborgmester i Barcelona og bliver på posten indtil 1973.

1965-1975        

I Catalonien tilslutter  man sig oppositionen mod Frano-regimet gennem protestbevægelsen "nova canco". Omkring den indre bydel opstår et slumkvarter, i Catalonien er der mere end 1 million arbejdsimmigranter.

1975                           

Den 20. november dør Franco og kong Juan Carlos tiltræder og udnævner Suárez González til premiermister.

1976                           

Den 15. juni afholdes det første demokratiske parlamentsvalg siden 1936. González' centrumparti UCD blev det største, men de forskellige socialistiske partier fik tilsammen flere stemmer, så de måtte inddrages i udviklingsarbejdet. På den Catalonske nationaldag 11. september demonstrede 1. mill. barcelonere for amnesti til politiske fanger og for selvstyre til Catalonien. Den 22. oktober trådte "Generalitat" sammen og erklærede et begrænset selvstyre.

1979                           

Centralregeringen giver udvidet selvstyre til Catalonien  og Baskerlandet udvidet selvstyre.

1980                           

Valg til det første catalanske parlament.

1982             

Pave Giovanni Paolo II bliver medlem af nr.108.000 af F.C. Barcelona.

1986                           

Den Internationale Olympiske Komite beslutter at sommerlegene i 1992 skal afholdes i Barcelona. Denne beslutning udløste de følgende 10 år den største byggeaktivitet i byen siden 1850-1860.

1992                           

Sommerolympiaden bliver en stor succes med meget prestige til byen Barcelona.

17-03-2011 / ot