Firenze

Kirker og muséer

Tekst

- kapeller

- klostre (Cenacoli)

- muséer og gallerier

- paladserne

- steder og pladser

Kirkerne

Badia Fiorentina

Via del Proconsolo. Overfor Bargello.

Det oprindelige benediktinerkloster var det ældste og fornemmeste i byen, indstiftet i 978 af moderen til Markgreve Hugo og ombygget i 1285. Ved en ombygning i 1627 blev kirkens længderetning drejet en kvart omgang. Det vigtigste er

* Filippino Lippi: "Den hellige Bernhards vision".

En altertavle fra 1486 i det 1. kapel tv. i kirken.

* Giorgio Vasari: "Marias himmelfart" fra 1566.

der hænger over gravmælet for Markgreve Hugo udført i 1470, men han døde i 1001.

Til højre for koret finder man en udgang til den smukke gård i Chiostro degli Aranci, denne har dog været under restaurering gennem mange år.

S. Filicita

Via de'Guicciardini

Dette regnes for en af de ældste kirker i Firenze, hvor fundamentet stammer fra en oldkristen basilica fra ca. 430. Kirken blev Mediciernes hofkirke, da familien flyttede til Palazzo Pitti. Kirkens facade og det smukke Cappella Barbadori blev delvist ødelagt, da Vasari i 1561 byggede korridoren fra Palazzo Vecchio til Palazzo Pitti. Kirken blev totalt restaureret i 1736-39. Kirken er enskibet med sidekapeller.

det mest berømte kapel er Capella Barbadori (1.th). Dette er bygget af Brunelleschi i 1420, det er dog mest berømt for sin udsmykning med Il Pontormos to billeder "La Deposione" og "Annunciazione", der regnes for et par af manierismens hovedværker.

Filippino Lippi: "Den hellige Bernhards vision"

Badia Fiorentina

Pontormo: "Annunciazione" (detalje)

S. Filicita

Chiesa di Ognisanti

Borgo Ognisanti 42.

Der er altid adgang til klostergården, men refektoriet har kun åbent mandage; tirsdage; torsdage og lørdge 9-12.

Kirken blev bygget 1252-1256, facaden er fra 1637. Kirken er blevet ombygget i det 17. og 18. årh. hvor blandt andet perspektivloftet blev malet. Oprindelig tilhørte klosteret "humilitterne", der kom til byen i 1239 for at udviklede en uldindustri, i 1561 blev klosteret i 1700-tallet overtaget af fransiskanerne.

Indenfor i højre side:

* Ghirlandaio: "Nådens Madonna" et billede fra 1473 hænger over alteret i Capella Vespucci, der er det 2. i højre side af kirken.

Or San Michele

Dette enestående bygningsværk med den dobbelte funtion at være forrådskammer og bedested blev etableret mellem 1337 og1350. På stedet lå et gammelt kloster fra det 8. årh. der blev nedrevet 1240 for at give plads til et overdækket marked. Dette bestod indtil det treetages

bygningsværk blev opført 1337, efter pesten i 1348 blev den nederste del omdannet til kirke og Orcagna skabte sit pragtfulde alter. De øverste etager forblev at være kornmagasin, medens nicherne til den nederste del blev udsmykket af de bedste kunstnere i det 14. årh.

* Donatello: Skulptur af S. Peter (1415).

* Nanni di Banco (1384-1421): I Santi Quattro Coronati (1409)

* Donatello: Sankt Georgio. 1417

* Ghiberti: Matthæus. 1419-1423

* Ghiberti: S. Stefano. 1425-1429

* Donatello: Markus. 1411-1413

* Ghiberti: Johannes Døberen. 1414

* Verrocchio: Jesus og Thomas. 1466-1483

Donatello: "San Giorgio"

Or San Michele

Donatello: "Crocifiso di legno"

Capella Bardi

S. Croce

Kort efter S. Francescos død i 1226 blev der rejst en beskeden kirke på dette sted. Allerede i 1294 lagde an grundstenen til en ny kirke efter planer af Arnolfo di Cambio, og i 1385 var kirken færdig. Campanilen er fra 1842 (den gamle styrtede sammen i 1512) og facaden fra 1853-1863. S. Croce er den kirke i Firenze, der er rigest udsmykket med kunstværker, og samtidig er den en slags Pantheon, med gravmæler for Michelangelo, Galilei, Ghiberti, Machiavelli, Leonardo Bruni, Alfieri, Rossini og de store familier Pazzi, Bardi, Peruzzi blev begravet her.

I kirkerummet:

* Donatello: "Bebudelsen" 1433-1435

* Giotto: freskerne i Capella Peruzzi 1326-1330

* Giotto: freskerne i Capella Bardi 1316-1320, bemærk også freskerne på ydervæggen over kapellet, de viser "Stigmatisering af S. Francesco.

* Donatello: trækrucifiks i Capella Bardi.

* Bronzino: "Pieta".

I gulvet foran denne pieta er den meget beskedne "gravsten for Lorenzo Ghiberti".

S. Lorenzo

Denne kirkes historie rækker tilbage til omkring år 393, hvor der på stedet blev indviet et kapel for martyren Lorenzo, og i 1059 blev kirken udvidet til en mindre romansk treskibet søjlebacilka. I 1418 ønskede man at udvide til en endnu større kirke med kapeller og sakresti, dette regnes for renæssancens første kirkebyggeri. Byggeriet krævede en udvidelse af grunden, nedrivning af huse og nye gader. Dette blev finansieret af flere velhavende familier, heriblandt Medici, der betalt for sakrestiet og det tilliggende korkapel og Brunelleschi blev ansat som arkitekt.

Capella Peruzzi og Capella Bardi

S. Croce

Donatello: "Bronzepulpitur" (1460-1467)

Reliefferne skildrer Jesus lidelseshistorie

I 1421 overtog Brunelleschi ledelsen af hele kirkebyggeriet og Cosimo den Ældre overtog hele den resterende økonomiske forpligtelse (40000 guldfloriner). Først efter Brunelleschis død i 1446 blev de oprindelige fem afsnit i den romanske kirke udvidet med yderligere tre efter den gamle mesters tegninger.

Kirkerummet:

Brunelleschi's første kirke er blevet en syntese mellem en oldkristen og en romansk basilica, men let og med regelmæssig præcision i arkadernes halvbuer. Et første renæssanceprodukt.

* Donatello: Bronzepulpitur 1460-1467. Reliefferne skildrer Jesus lidelseshistorie.

* Donatello: Bronzepulpitur 1460-1467. Reliefferne skildrer S. Lorenzos martyrium.

* Verrocchio: Mindeplade i gulvet for Cosimo den Ældre.

* Filippo Lippo: Maleriet "Forkyndelsen" 1437.

* Niels Steensens (Nicola Steno) sarkofag

Capella Vecchia:

* Brunelleschi: arkitekturen

* Donatello: bronchedørene 1437-1443. "Apostelporten" og "Martyrporten" inde i kapellet, og de to stukrelieffer henover.

* Verrocchio: Dobbeltgravmælet 1469-1472 for Giovanni og Pietro Medici.

* Verrocchio: Vievandskarret 1465.

Klostergården er tegnet af Manetti, 1457. Han var Brunelleschis faste medarkitekt.

Biblioteca Laurenziana (åbent 11-13; lukket søndag).

* Michelangelo: Har tegnet biblioteket i 1524, men det blev først færdiggjort i 1571 af Giorgio Vasari.

Med indgang fra den anden side af S. Lorenzos hovedindgang på Piazza della Madonna, findes de sidste herligheder i Mediciernes kirkekompleks, nemlig de to store gravkapeller, der er omtalt på siden kapeller.

Verrocchio: Gravmælet for Giovanni og Pietro Medici

Porta della Mandorla

S. Maria del Fiore

S. Maria del Fiore, Duomo

Området omkring domkirken omfatter to pladser Piazza S. Giovanni og Piazza del Duomo og findes fire kæmpemæssige seværdigheder:

Domkirken og Campanilen der omtales på denne side. Dåbskapellet (S. Giovannni, Battistero) der omtales på siden med kapeller og Domkirkemuseet (Museo dell Opera di S. Maria del Fiore), der omtales på siden muséer.

Duomo

Den oprindelige kirke S. Reparata blev opført i slutningen af 400-tallet og den fungerede indtil 1296, hvor byens ledelse besluttede at opføre en ny kirke på stedet. Det nye domkirkebyggeri blev påbegyndt under ledelse af Arnolfo di Cambio, der også havde ansvaret for opførelsen af S. Croce og Palazzo della Signora. Fundamenterne af den gamle kirke kan man se udgravet under den nye kirke. Opførelsen af den store kirke tog sin tid, og først omkring 1368 var hovedskibet med undtagelse af kuplen færdig. Filippo Brunelleschi tegnede og opførte kuplen i en periode på 16 år fra 1418 til 1434. Ligeledes tegnede han lanternen, der blev opført efter hans død og endelig opsatte Verrochio i 1466 kobberkuglen og korset på lanternen. Den sidste del af S. Maria del Fiore der blev færdig, var facaden der blev opført i mellem 1871 og 1887 og erstattede den gamle udført af Arnolfo di Cambio. Facaden er tegnet af Emilio De Fabri i en nygotisk stil så den kan svare til campanilen. Kirken er 153 meter lang, 90 meter bred og 90 meter fra kirkegulv til åbningen i lanternen og med disse mål er den kristenhedens fjerdestørste.

Der er mulighed for at aflægge et besøg på toppen af Brunelleschis kuppel på alle hverdage mellem 10.00 og 17.00, det er en mageløs oplevelse at bevæge sig opad mellem de to kuppel skaller.

Hovedpunkterne kunne være:

Udefor på venstre facade:

* Donatello: ”Porta delle mandola” (1406) med profetstatuer.

* Ghirlandaio: "Bebudelsen" en mosaik over dørene.

Cupola

S. Maria del Fiorre

Ghiberti: "Marias Himmelfart"

kontrafacaden

Indenfor - kontrafacaden:

* Ghiberti: Den runde glasmosaik over midterportalen er "Marias himmelfart".

* Ucello: Uret over hovedindgangen med billeder af de fire evangelister, 1443.

Indenfor - venstre væg:

* Castagno: "Rytterbillede af Niccolo da Talentino" (1456). Malet til erindring om sejren ved S. Romano. Dette slag har også Uccello beskrevet i tre billeder.

* Uccello: Fresken "Condottiere Hawkwood".

* Michelino: "Dante med "Divina Commedia" (1465)

Indenfor - Korsskæringen:

venstre dør: Indgangen til Sagrestia delle Messe". Bronzedørene er udført af Luca della Robbia og Michelozzo. Arbejdet blev påbegyndt i 1446 og afsluttet i 1467. I lunetten over døren

* Luca della Robbia: "Kristi opstandelse" (1442-1445). Dette arbejde er måske hans første i fajanceteknik.

Det var gennem dette kapel Lorenzo Medici flygtede ved Pazzi-sammensværgelsen i 1478.

Michelino: "Dante med Divina Commedia"

Donatello: "Marias himmelkroning"

S. Maria della Fiore

Det centrale kapel i apsis:

* Ghiberti: Bronzeskrinet på hovedalteret 1432-1442. Her opbevares relikvierne af Den Hellige Zenobius".

* Luca della Robbia: De to engle til kandelabre (1450).

Højre dør: Indgangen til "Sagrestia dei Canonici". Lunetten over døren

* Luca della Robbia: "Kristi himmelfart" (1450).

Den ottekantede tambur. I denne tromme der "løfter" kuplen er der syv runde vinduer med glasmosaikker. Start mod øst (mod koret) og fortsæt højre om, så er kunstnerne og motiverne:

* Donatello: ”Marias himmelkroning” (1434).

* Ghiberti: "Himmelfarten", "Oliebjerget" og "Fremstillingen i templet".

* Uccello: "Kristus fødsel"

* Castagno: "Kristus gravlæggelse".

* Uccello: "Kristus opstandelse".

Med undtagelse af Donatellos værk er de øvrige seks udført i perioden 1443-1445.

Indenfor - højre væg:

* Gravmælet for Brunelleschi. Han ligger begravet i krypten under kirken.

Buggiano: "Gravmonument for Brunelleschi" (1446)

Perugino: "Korsfæstelsen med Maria Maddalena"

Campanilen (åbent alle dage 9.00-19.30)

Efter Giotto i 1334 blev stadsbygmester fortsatte han ikke arbejdet på den ufuldendte domkirke, i stedet begyndte han på den nye kampanile skønt den gamle fortsat stod på kirkens nordside.

Da Giotto døde 1337 var kun det nederste afsnit færdigt. De følgende bygmestre fastholdt Giottos planer med inddeling og marmorfarver, Pisano indførte den anden del med nicher til statuer, Talenti fuldførte de tre øverste etager til de 84 meters højde.

S. Maria Maddalena dei Pazzi

Borgo Pinti 58

Kirken er Nyrestaureret efter oversvømmelseskatastrofen i 1966. Her finder man i krypten den meget flotte "Korsfæstelse" af Perugino, udført 1493-1494. Denne fresko er Peruginos største og bedste og den dækker bagvæggen i den gamle kapitelsal i klosteret. Arkitekturen, de tre buer, gennem hvilke man ser ud i landskabet, er malet på muren. Korset er anbragt i midten med to nøjagtigt modsvarende par til siderne. Symmetrien bliver ophævet på to måder: dels ved at anbringe Maria Magdalena ved korsets fod, og dels ved at lade det smukke landskab skråne svagt ned fra venstre til højre, et gennemført træk, der endog viser sig i træerne, som er kraftigst og højst til venstre og aftager i styrke og højde over mod billedets højre side.

Perugino har fremtryllet et virkeligt landskab for dettes egen skyld, anbringer sine figurer der og giver det en fjernt vigende dybde med en pragtfuld, lysende himmel.

Pietro Vannucci, kaldet Perugino (1446-1524) Vasari nævner, at Verrocchio havde ham som svend i sit værksted. Senere blev han lærer for Rafaello.

Perugino: "Korsfæstelsen"

Jomfru Maria (detalje)

S. Maria Novella

Dominikanerkirken blev påbegyndt 1246 og færdigbygget 1300, idet kun den nederste del af facaden blev færdig. Campanilen er fra 1330. Kirken var det første monumentale bygningsværk i blomstringstiden før renæssancetiden. Indvendigt er de gotiske stilelementer spidsbuer,

krydshvælvinger og stræbepiller fremherskende. Facaden der blev færdiggjort af Alberti i 1458.

Venstre side i skibet:

- Masaccio: "Trinita" 1427 freskens gengivelse af et kapel viser tydeligt påvirkningen fra Brunelleschi.

Midt i skibet:

- Giotto: Et bemalet krucifix 1290.

Capella Condi (tv for apsis)

- Brunelleschi: Et krucifix med den første nøgne kristus.

Apsiskapellet (Tornabuonikapellet)

- Ghirlandaio: " Lovprisning af en familie".

Venstre væg: scener fra Maria's liv; nederst "Den barnløse Josef udvises fra templet"; "Marias fødsel" ovenfor "Marias bryllup" og "Kongernes tilbedelse"; "Barnemordet i Bethlehem" og "Marias død og himmelfart". Højre væg. Johannes Døberens liv. nederst "Forkyndelsen for Zacharias"; anden linje "Johannes fødsel"; "Navngivningen" og øverst "Johannes prædiker" og "Kristi dåb".

Capella Strozzi (th for apsis)

- Filippino Lippi:

højre væg med scener fra apostlen Phillipo's liv;

venstre væg med scener fra apostlen Johannes' liv og martyrium under kejser Domitian.

Altertavlen er udført af Orcagna: "Paradiset" opbygget som Dantes Paradis.

Capella Rucellai

- Ghiberti: Gravplade for dominikanergeneralen Fra Lionardo Dati.

Allessandro Allori: "Ultima Cena"

S. Maria del Carmine

Kirke og kloster blev påbegyndt 1268 for Karmelitterordenen. Det gotiske kirkerum blev ødelagt ved en brand i 1771, foruden sakrestiet og capella Corsini blev kun det berømte Capella Brancacci reddet for ødelæggelse (se siden kapeller).

I det tilhørende kloster med indgang til højre for boghandelen har Allori i den gamle spisesal malet et godt ”Ultima Cena” (1582). I denne sal vises der en billedpræsentation om Capella Brancacci, så kan man benytte lejligheden til at se Allori's billede.

S. Miniato al Monte

Via Monte alle Croci

Hvis man ikke er i god form tager man bus nr. 12 eller 13 fra holdepladserne til venstre for Stazione op til Piazzale Michelangelo, hvorfra der er en formidabel udsigt over byen. Herfra spadserer man op til kirken.

S. Miniato er bygget omkring 1013 af benediktinerne på det sted, hvor S. Miniato led martyrdøden 250 under kejser Decius.

Byggeriet var fuldendt omkring 1207, men også omkring 1373 skete der igen store ændringer. Kirke og kloster blev en del af Firenzes forsvar 1553, og senere anvendt som pesthospital. Kampanilen er fra 1518 den gamle styrtede sammen i 1499.

S. Spirito.

Den ældste munkeorden, Augustinerne, havde allerede i 1262 bygget en lille kirke på den anden side af Arno,hvor der i tilknytning til klosteret var et hospital, pilgrimsherberg og "folkekøkken" men der blev også udført humanistiske studier, hvor både Boccaccio og Petrarca var deltagere. Allerede i 1397 ønskede man en større kirke, men først omkring 1434 havde man indsamlet midler nok til den kostelige kirke med 47 søjler, 63 halvsøjler og 40 kapeller, som var Brunelleschi’s projekt.

Som med andre af Brunelleschi’s byggeprojekter S. Lorenzo, S. Maria degli Angeli, Spedale degli Innoncenti, Pazzi-kapellet og lanternen på kuplen blev S. Spirito ikke fuldendt i mesterens levetid. Kun de første søjler var rejst da Brunelleschi døde i 1446, hans faste medhjælper Manetti arbejdede videre indtil 1460, som det sidste blev kuplen færdig i 1482, men så manglede man stadig facaden.

I projektet har Brunelleschi haft frie hænder, her er færre arkitektoniske enkeltheder, men en rumkomposition der peger mod fremtidige kirker, en syntese af de traditionsrige kirketyper, basilicaen og centralrumskirken.

S. Spirito

S, Trinita

Udgangspunktet for grundplanen er det kuppeloverdækkede korsarmskvadrat med tre lige store arme og langskibet som den forlængede korsarm. Dette korsarmskvadrat med en sidelængde på 22 florentinske alen er måleenhed for resten af kirken, sideskibene er 11, højden er 44, kapellerne er 11 i diameter og sådan kunne man fortsætte.

S. Trinita

Dette er moderkirken for Vallombrosanerne, den oprindelige kirke er fra 1077, den nuværende kirke er i det væsenligste fra trettenhundrede tallet i gotisk stil, fasaden af Buontalenti er fra 1593. Kirken er en slags Pantheon for de florentiske familier Pitti; Strozzi, Tornabuoni, der alle støttede Mediciernes styre i Firenze. Inden for skal man koncentrere sig om:

Capella Sassetti (3. kapel th. for hovedalter).

Kapellet er opført for Medici-bankens direktør Francesco Sassetti, hvis familie havde S. Francesco som skytshelgen.

* Ghirlandaio: Fresker fra 1485 med motiver fra S. Francesco's liv og levned. Billedserien indeholder en lang række portrætter af samtidens fremtrædende borgere blandt andet Lorenzo il Magnifico.

Capella Scali (2. kapel tv. for hovedalter)

* Luca della Robbia: Gravmæle for biskop Benozzo Federighi (1454-1458).

Ghirlandaio: "Lorenzo Medici"

detalje fra Capella Sassetti

Castagno: "S. Julian og Kristus"

Santissima Annunziata

Dette er moderkirken for Servitterordenen, der var indviet til at tjene Maria. Den første kirke blev bygget 1250 og i 1444 blev grundstenen lagt til den nuværende kirke. Michelozzo tegnede "Forgården" med de smukke korintiske søjler. Kirkerummet fra 1444-1453 er senere ændret med baroktilføjelser, men der er fortsat betydelige kunstværker fra tidligere perioder.

I kirken er der flere værker af Andrea del Sarto (1486-1530), der var en af højrenæssancens hovedskikkelser.

Forgården til SS. Annunziata i det højre hjørne overfor indgangen:

* Del Sarto: "Marias fødsel" 1515.

Den mest harmoniske fresko fra den florentinske højrenæssance.

* Del Sarto: "De hellige tre konger" 1511

Billederne indgår i en serie fresker på 6 store billeder med motiver fra Maria's liv. Serien begynder til venstre for indgangen med Fiorentino: "Marias himmelfart" (1517); Pontormo: "Vizitazione" (1515); Franciabigio: "Marias forlovelse" (1513); så de to Del Sarto billeder efterfulgt af Baldovinetti: "Kristi fødsel" (1460).

Kirkerummet

* Michelozzo; Tabernaklet. Dette bærer en indskription om, at Piero Medici betalte 4000 guldfloriner for udførelsen.

* Del Sarto: "Frelseren" (1515)

* Castagno: "Kristus og S. Julian" (1455). Dette freskefragment fandt man bagved et senere bygget barokalter.

* Castagno: "Trinita med S. Girolamo, Paula, Eustochium i forundring" (1455).

* Perugino: ”Marias optagelse i himlen” (1506)

I klostergården over udgangen fra kirken i den venstre side

* Del Sarto: "Madonna del sacco" 1525.

Et af de sidste og mest fuldkomne af Del Sartos værker. Det er på højde med Michelangelos arbejder i Det sixtinske kapel i Vatikanet. Desværre er det i en meget dårlig tilstand gemt bag en fugtig glasrude.

* Michelozzo står for det arkitektoniske (1438) i sakrestiet.

18. december 2009 / ot

Castagno: "Trinita, S. Gerolamo og 2 helgener"