- kapeller

- kirkerne

- muséer og gallerier

- paladserne

- steder og pladser 

KLOSTRE OG NADVERBILLEDER

(Chiostro e cenacolo).

Cenacolo di  S. Apollonia (Museo Andrea del Castagno).

Via XXVII Aprile 1. åbent  9-13; lukket mandag.

Dette kloster for Kamaldulenserne blev formentlig grundlag i det 11. århundrede og restaureret omkring 1340 og det hele blev opløst i 1808.

Her er det vigtigste Andrea del Castagno's arbejder i det forhenværende refektorium, hvor han fra juli til oktober i 1447 malede den store fresko "Ultima Cena" - Den sidste nadver - hvor han, som den første af renæssancemalerne prøver at vise det psykologiske i situationen, hvor Jesus forudsiger forræderiet. Det regnes for et hovedværk i kunsthistorien, fordi Castagno fandt den tilfredsstillende form for fremstillingen af nadverens indstiftelse, efter at man i århundreder ikke havde kunnet finde en sådan.

Han anbringer selskabet i en renæssancesal, hvis væg deles af pilastre. Bordet strækker han ud til begge sider, så for hver ende sidder kun en discipel på en marmorbænk. Kristus selv sidder midt for bordet; Judas er anbragt for sig selv udenfor dette. Denne opstilling bevares indtil Leonardo flytter Judas om på den anden side til de øvrige disciple. Det er et stykke fremragende kunst uden den store stemning, uden den store gnist, men hvilken samling banditter. Der er ikke en af dem, man kunne have lyst at møde alene på en mørk florentinsk gade.

Udover dette billede har han malet tre passionsbilleder, korsfæstelsen, gravlæggelsen og opstandelse, der dog er i meget dårlig stand, men ikke desto mindre regnes det for et af Castagnos fornemmeste værker. I refektoriet er der yderligere et fornemt værk "kristus på korset omgivet af Maria, Johannes, Benedikt og Romaldus" 1455, et mesterligt billede der oprindeligt var beregnet for Brunelleschis ikke fuldførte S. Maria degli Angeli.

Castagno: "Ultima Cena" (detalje)

Cenacolo di S. Apollonia

Peerugino: "Ultima Cena"

Cenacolo Foligno

Cenacolo Foligno

Via Faenza 42 (9.00-13.00)

I dette gamle lidt bortgemte kloster har Perugino malet en pragtfuld udgave af "Ultima Cena".

Som ved billedet i S. Maddalena dei Pazzi er det mindre motivet end det smukke landskab, der præger dette smukke billede. Absolut et besøg værd.

Pietro Vannucci, kaldet Perugino (1446-1524) Vasari nævner, at Verrocchio havde ham som svend i sit værksted. Senere blev han lærer for Rafaello.

Chiostro S. Marco;  Museo.

Piazza S. Marco 1; åbent 9-14; lukket mandag.

Dominikanerklostret San Marco blev etableret af Cosimo den Ældre i 1434 for den landflygtige Pave Eugenius IV, der tilhørte denne orden. Klosteret var meget forfaldent og tilhørte Silvestriner Ordenen, men de blev købt ud, og Michelozzo blev sat til at genopbygge og udvide bygningerne. Savonarola var prior i klosteret fra 1491 til han blev brændt foran Palazzo Vecchio 1498.

Fra Angelico: Fresker i alle celler på første sal, det smukkeste "bebudelsen" er lige overfor trappen, når man kommer op på første sal.

Ghirlandaio: "Ultima Cena" (den sidste nadver) i refektoriet ved trappen op til munkecellerne, dette er en variant af udgaven fra Ognisanti. En opgave kunne være at finde mindst 5 forskelle.

Chiostro di Ognisanti

Borgo Ognisanti 42

I klosterrefektoriet, hvortil der er indgang til venstre for kirken finder man

Ghirlandaio:   "Ultimo Cena" (Den sidste nadver) 1480.

                     "S. Girolamo". (Den hellige Jeronimus) 1480.

Botticelli:       "S. Agostino". Fresko fra 1480.

Fra Angelico: "Bebudelse"

Chiostro S. Marco

Andrea del Sarto: "Ultima Cena" (detalje)

Cenacolo S. Salvi

Chiostro S. Salvi

Via di S. Salvi 16. (tag en bus fra Piazza S. Marco) Lukket mandag.

Her findes Andrea del Sartos største værk. Hvad formen angår er det den skønneste fresko i Firenze, et kunstværk af højeste klasse, hvad angår tegning, modellering, sammenstilling af farver, figurernes skønhed, naturlighed og livfuldhed. I de andre nadverbilleder sidder de tolv apostle ved bordet og har tabt mælet, her er der bevægelse over hele linjen, behersket og harmonisk. Her er tavshed, her er tale, stærk forundring og stille hensynken i grublen. På mange måder er dette billede en konkurrent til det tilsvarende af Leonardo da Vinci i Milano. I dette billede er undgået alt det man kan indvende mod Leonardos, om de teatralske fagter, inddelingen i grupper af tre, her er farverne, de harmoniske bevægelser, de skønne modeller og dekorative elementer. Når kunsteksperterne foretrækker Leonardos billede på trods af dets ringe tilstand skyldes det, "den gyldne gnist" der flyver fra Jesu mund til alle disciplene, der er tale om fastholdt vision og netop det mangler i Del Sartos billede. Del Sarto skabte ingen udvikling, forøgede ikke den kunstneriske kapital, han var en udmærket nummer to, der samlede det op, de andre kunstnere havde brugt.

Chiostro dello Scalzo

Via Cavour 69 (åbent alle dage undtagen mandag, 9.00 - 14.00 der skal ringes på klokken)

I en periode fra 1515-1526 maler Andrea Del Sarto i klostergårdens arkader 12 scener fra Johannes Døberens liv.

Motiverne er: Englens bebudelse til Zacharias (1523), Visitazione (1524); Fødsel og navngivning (1526); Den unge Johannes in der Wüste og Johannes møder Jesu 1518-19; Jesu dåb (1515); Johannes prædiker (1515); Dåb af folket (1517); Tilfangetagelsen (1517); Salomes dans (1522); Halshugning (1513); Herodes får hovedet overbragt (1523); Håbet (1523).

Han anvender en monokrom freskoteknik i grå toner, der er lige så fuldkomment som de strålende oliefarver, han anvender i sine oliebiller, som for eksempel "Madonna delle Harpie" i Palazzo Pitti.

Chistro dello Scala

Porta Romana

5. december 2009 / ot

Andrea del Sarto: "Madonna med Giovanni"

Chiostro Scalzo