- kapeller

- kirkerne

- klostre (Cenacoli)

- muséer og gallerier

- paladserne

Steder og pladser

Casa Buonarotti      

Via Ghibellina 70; åbent 9.30-13.30; lukket tirsdag.

Michelangelo erhvervede grunden omkring 1510. Husbyggeriet blev påbegyndt af hans nevø Lionardo di Buonarotti, men det blev først færdiggjort i det 16. årh. så Michelangelo har ikke selv boet i huset. Lionardos søn indrettede flere værelser til museum. Den sidste efterkommer af Michelangelo testamenterede huset til byen Firenze i 1858.

Michelangelo:

-   "Madonna della Scala" (1491); billede kan ses på siden Michelangelo.

-   "Herkules og kentauerne" (1492); billedet til højre.

-   "Trækrucifiks" (1494); billede kan ses på siden Tur3.

Endvidere findes en træmodel af den ikke udførte facade til S. Lorenzo samt kopier af hans digte og brevveksling med blandt andet pave Giulio II.

Piazza Santissima Annunziata

Piazza Santissima Annunziata

Dette er en af byens smukkeste paladser, og selv om pladsen er opstået over en længere periode er der noget velordnet renæssanceagtigt over den. Fronten på alle bygningerne vender ud mod pladsen og de er forsynet med åbne arkader, der alle bruger Brunelleschis facade på "Hittebørnshospitalet" som reference. Paladset modsat dette er bygget i perioden 1516-1525 til hovedsæde for "Tjenestebroderordenen". Den tredje side af pladsen udgøres af Ss. Annunziata, der for at skabe en ensartet plads i 1559-1561 fik sit Atrium forsynet med en buerække fra en porticus. Fra den fjerde side udgår to gader ind mod domkirken.

Midt på pladsen står en rytterstatue

-   Giambologna: Hertug Ferdinando I.

Giambologna har også udført rytterstatuen af Ferdinandos far Cosimo I (se nedenfor), men denne er knap så vellykket, hvilket kan skyldes at Giambologna døde midt i arbejdet, der blev gjort færdigt af en af hans elever Pietro Tacca, der også har udført de to brønde på pladsen.

Ammanatti: "Nettuno"

Piazza delle Signora

Denne plads er hjertet i Firenze. I 1294 blev det besluttet at opføre et nyt rådhus for byens ledelse og allerede i 1299 var en mindre bydel omkring den gamle markedsplads blev nedrevet og fundamentet til Palazo Vecchio (Ducale) anlagt. Piazza delle Signora er overdådigt udsmykket, lader man øjet starte til venstre for paladset kommer værkerne i rækkefølge:

-   Giambologna: Rytterstatue af  hertug Cosimo I (1587-1595).

På siderne er der relieffer, der priser Cosimo's erobring af Siena; Pave Pio V overrækker Cosimo tegnene på storhertugværdigheden. Statuen regnes for hørende til top 5 af verdens rytterstatuer.

(Giambologna (Jean Boulogne) (1529-1608) var flamsk billedhugger virksom især i Firenze. Hans stærkt bevægende monumentalgrupper hører til manierismens bedste skulpturer.)

-   Ammannati: Neptunspringvandet (1565-1575)

Dette blev opsat for at fejre brylluppet mellem Francesco de'Medici og Johanna af Østrig. Måske er det den kedeligste fontæne i Italien.

(Bartholomeo Ammannati (1511-1592) var italiensk arkitekt og billedhugger; påvirket af Michelangelo og en af manierismens betydningsfulde repræsentanter. Han har blandt andet opført Ponte Trinita over Arno).

Statuerne foran paladset set fra venstre:

-    Donatello: "Marzocco" (1420)

En løve der bærer Firenzes liljevåben, der var bestemt for de pavelige gemakker i S. Maria Novella.

Donatello: "Marzocco"

Baccio Bandinelli: "Herkules dræber Cacus"

-   Donatello: "Judith og Holefernes".

Den originale opbevares inde i paladset, hvor den kan ses i en af de øverste sale.

-   Michelangelo: "David".

Den originale blev overført til Accademia i 1887.

-   Bandinelli: "Herkules dræber Cacus" (1533-1534)

Bartholomeo Bandinelli (1488-1560) italiensk billedhugger

Loggia dei Lanzi

Denne loggia blev bygget 1376-1381 ikke som et sædvanligt markedssted, men som en repræsentationsscene. Tilsvarende kendes fra San Gimignano og Montalcino. Betegnelsen Loggia dei Lanzi opstod, da storhertug Cosimo den I's landsknægte brugte den som tilholdssted.

Blandt statuerne er de vigtigste:

-   Cellini: "Perseus med Medusas hoved" 1545-1554.

Benvenuto Cellini (1500-1571). Italiensk guldsmed, billedhugger og medaljør; udførte arbejder for flere europæiske fyrstehoffer. Perseus-figuren er et typisk eksempel på manierismen.

-   Giambologna:

     * "Sabinernes rov" (1583) og

     * "Herkules og kentauerne" (1599

8. december 2009 / OT

Giambologna: "Herkules og kentauerne"