Casa de la Ciutat - Adjuntament

* Adjuntament

Rådhuset har en neoklassisk facaden fra det 19. århundrede, men det har også en godt bevaret gotisk facadedel fra det 14. århundrede, der strækker sig ned ad Carrer de la Ciutat, denne facadedel er typisk for Barcelonas civile byggeri på denne tid.

* Placa Nova

"Den nye plads" har stedet heddet siden 1356. Her ser man rester af den romerske bymur. I middelalderen var stedet henrettelsesplads i dag er det stedet for julemarkedet. På plad­sen ligger også et aldeles malplaceret 11-etagers højhus i international 50'er stil. Det er  vinderprojektet - Col.legi d'Arquitectes - i Arkitektforeningens konkurrence fra 1958 om et nyt hovedsæde. Det var den eksilerede Picasso, der udsmykkede bygningen ude og inde.

* Cathedral (Domkirken)

På denne plads lå tidligere en kirke fra det 6. århundrede, måske

opført af visigoterne, men ødelagt af mauerne i 985 og senere

genopført som romansk basilika.  I 1298 under Jaume II grundlagde man den nuværende kirke og det gotiske kirkeskib blev bygget frem til 1388, og den nygotiske facade med den kæmpemæssige portal blev først opført i perio­den 1887-1913.

Inden for er der tre hvælvede skibe med 29 sidekapeller. I krypten er der en sakofag for S. Eulàlia, der er skytshelgen for Barcelona. S. Eulàlia blev som kristen missionær henrettet af romerne. Et andet kultstykke er en galllionsfigur fra slaget ved Lepanto i 1571 - Santo Cristo de Lepanto. Denne sorte kristusfigur, er genstand for en intens folkelig dyrkelse, som måske kun kan forstås i forbindelse med dens historie. Søslaget ved Lepanto mellem Osmannerne og den spanske flåde betød, at de pavelige (katalanske) interessers sejr over de tyrkiske i kontrollen om middelhavet.

Det er på pladsen foran kirken - Placa de la Seu - den berømte katalanske folkedans "Sardana" bliver gennemført hver søndag. Pladsen omkranses af bygninger der alle har huset institutioner der var knyttet til en domkirke: fattiggården, bygninger til præster og munke og ikke mindst et palads til biskoppen - Casses dels Canonges, Casa del Degá (med en restaureret renæssancefacade) og Casa de l'Ardiaca.

* Casa de l'Ardiaca

Huset er opført i det 12. århundrede i smukkeste gotiske stil. Det blev restaureret i det 15. århundrede. I dag rummer bygningen "byarkivet".

* Placa de Ramón Berenguer el Gran

En af de mest spektakulære pladser i det gamle Barcelona krandset af den gamle romerske mur og en sektion af muren omkring Palau Reial Major. På pladsen står der en statue af Ramon Berenguer III.

* Placa del Rei

Tegnet som en komplet enhed, det er en af fineste pladser i det gamle Barcelona. Plad­sen er meget stilfuld med sine store gamle palmer og flotte buegange hele vejen rundt. På pladsen finder man den kendte bar "L'Anticuari de la Placa del Rei".

* Palau Reial Major 

Det kongelige palads bygget mel­lem det 11. og 14. århun­drede oprindeligt en romansk byg­­­ning med gotiske islæt. Inden for den store hall Saló del Tinell med seks stenbuer. Dette var oprinde­ligt sædet for hertugerne af Bar­celona. I tilknytning til paladsest kan man se den lille gotiske  Santa Ágata.

* Museu d´Història de la Ciutat

Barcelonas historiske museum med blandt andet adgang til det kongelige palads. I kælde­ren er der romerske udgravninger.

* Placa de Sant Just

På denne lille plads med den gotiske fontæne ligger den lille kirke Santa Just der i det 15. årh. fungerede som kroningskirke for de aragoniske konger. På pladsen ligger også Palau Moixó fra det 13. årh.

Café de l'Academia en lille og hyggelig restaurant.

* Church of San Just i Pastor

I C. Bisbe Cacador findes det største private palads fra middelalderen og den gotiske kirke, der er enskibet med interessante moncrome relieffer på væggene.

Ad C. Sant Just, C. Bellafilla og C. Templaris til C. Gegants

* Palau Centelles

En imponerende gotisk facade med en stor trappe og en portico i paladsgården.Ad C. Sant Miquel, til højre ad C. Avinjó, der leder til C. Banys Nous og C. Palla, der udgør grænsen til det gamle jødiske kvarter (El Call) med mange gamle huse. Dette kvarter var fra det 12. til det 14 årh. et ån­deligt og kulturelt centrum og det jødiske Universitet var dengang det eneste højere uddannelsessted i Barcelona. I 1391 førte en progrom til en ødelæggelse af kvarteret.

(Picassos billede fra 1907 "Les Demoisselles d'Avignon" kaldes af spanske Picassokendere "Las Senoritas de la Calle Avinyó". Billedet hænger på Museum of Modern Art i New York.)

* Placa de San Filippo Neri

Denne smukke og fredfyldte plads var Gaudis ynglingsted og mål for alle hans aftenture. På kirken Sant Severs ydervæg kan man se spor efter borgerkrigens kugler og inden for er der et smukt barokalterstykke.

På pladsen lå tidligere en henrettelsesplads.

Ad C. Banys Nous og C. Ave Maria til de næste pladser.

* Placa de Sant Josep Oriol og Placa del Pi

Kirken Església del Pi (kirken for de fattige og tiggere). Den gotiske kirke er meget nedslidt og trænger til en restaurering. Pladsen foran kirken er en af de skønneste i byen. På begge pladser er der hver søndag marked med kunst og antikviteter endvidere er der musik fra små jazz-band. Man bør sætte sig ned udenfor og nye livet, skulle her ikke være plads er den gamle "Bar del Pi" et fremragende sted, hvor man fra første salens balustrade kan overskue baren og store dele af pladsen.