Barcelona
Ture i Byen
|
Tur 3. La Ribera
Udenfor den første mur men fortsat i middelalderlige omgivelser ligger Ribera-kvarteret, adskilt fra Barri Gótic ad Via Laietana. Via Laietana hører hjemme i en storstilet plan om at ændre den rodede og "usunde" middelalderby til et moderne Metropolis. Saneringen gik ud på at pløje brede boulevarder tværs gennem de kaotiske kvarterer, for at få folk til at tage jakke og slips på og et nyt forretningsliv til at opstå. Fra denne plan kan man finde mange umotiverede boulevard-stumper, der aldrig er blevet færdiggjort. Politisk var planen sammenhængende med de nye katalanske institutioners dynamiske erhvervstankegang, der gik ud på at omdanne Barcelona til Middelhavets New York. Med katalanismens nederlag i kaos'et efter 1. Verdenskrig blev de store projketer arkiveret. Via Laietana var dog færdiggjort, og forbinder det nye L'Eixample - "Skakbrætplanen" der omgiver byen - med havnen.
Ved Via Laietana på Carrer Sant Pere Més Alt eller ved Carrer Amadeu Vives begynder turen.
· Palau de la Música Catalana "Den Katalanske Musiks Palads" opført i 1905-1908 af arkitekten Lluís Domènech i Montaner i den art-nouveau-stil som det katalanske borgerskab elskede. Og politisk helt bevidst satte op mod en officiøs spansk klassicisme. Den er tænkt som et moderne tempel, og fyldt med symboler for den opløftende og frie kunst, og for den katalanistiske bevægelse, der på dette tidspunkt ikke var den sejrrige bevægelse i økonomien, i sprog og kunst, men også havde oplevet sine første store poltiske sejre. Bygningen - ude og inde - er et overdådigt udstyrsstykke med holdninger og selvbevidsthed - hvilket der faktisk var god grund til på opførelsestidspunktet.
Ned af Via Laietana til Placa del Angel og fortsætter ind i S. Maria distriktet ad Carrer Argenteria til Placa de Santa Maria, hvor den store kirke flankeres af to grupper af pittoreske huse og midt på pladsen en gotisk fontæne.
|
Via Laietana
|
· Santa Maria del Mar Kirken er bygget i perioden 1329-1384 til Barcelonas middelalderlige udvidelse Vilanova del Mar. Den ser tom ud i dag, alt inventaret forsvandt i et kæmpebål midt på kirkegulvet under de arbejder uroligheder i 1909, der er kendt som "La Semana Tragica"- den tragiske uge. Det var et spontant oprør, hvor arbejderne tog magten i byen som protest mod tvangsudskrivningerne til kolonikrigen i Marokko. Fasadens store rosettevindue er et af de få af kirkens elementer der forblev uberørte af anarkisternes kirkestorm i 1936. Kirken er et besøg værd. For skønheden i den gennemførte - og blotlagte - gotik, og for en enkelt detalje: i hvælvingenes slutsten beskrives Jomfru Marias liv, mere interessant er dog ridderen med de katalanske farver og byens skjold, der indleder serien af Maria-billeder.
Foran kirken løber den brede Passeig del Born for enden ligger Mercat del Born, der hører til serien af store overdækkede markedshaller, som Barcelonas Bystyre opførte i 1870/80'erne i et forsøg på at ordne og centralisere gadehandlen. Det er prangende konstruktioner i jernbjælker, glas og tegl og pragtfulde eksmepler på den tidlige industrialismes arkitektur.
På venstre side af kirken finde man Carrer de Montcada, her får man et magtfuldt indtryk af økonomisk og kunstnerisk formåenhed i renæssancens og barokkens købmandsfamilier. I gaden følger det ene købmandspalads efter det næste: · nr. 20: Palau Dalmases med en enkelt facade der indeholder elementer fra katalansk gotik og barokke former. · nr. 14: Palau Nadal der huser Museu Baarbier-Mueller med keramik, tekstiler og gravfund fra Maya'er og Inca'er. · nr. 12: Palau dels Marquesos de Llioó et typisk palads fra det 14. århundrede, med en smuk gård (her ligger Textil Cafe) hvorfra der fører en åben trappe til en barok-dør, der er indgangen, der siden 1969 har været indgang til Museo Tèxtil i d'indumentària. · nr. 25: Palau Cervelló med en meget smuk går har siden 1974 huset det internationale Galeria Maeght.
·
nr. 23: Casa de la Torre Trifora med en smuk karakteristisk facade fra det 14. årh.
· nr. 15: Palau Berenguer d'Aguilar der rummer Museu Picasso. Museet blev grundlagt i 1963 og det bredte sig de følgende år til nr. 17: Palau Castellet og nr 19: Palau Meca. Palau d'Aguilar er en bygning fra det 15. årh og er udstyret med en meget smuk går og en fornem trappe. Det er den samme arkitekt som har bygget patio'en i Palau de la Generalitat. Medens man går rund og betragter den unge Picassos værker kan man samtidig beundre de smukke sale i de tre paladser. I Palau Meca er der i rummene ud mod gaden Galeria Surrealista. · nr. 22: "El Xampanyet" et traditionsrigt tappassted.
Carrer Montcada følges væk fra Santa Maria del Mar til Carrer dels Carders til Placa de Sant Agusti el Vell, hvis ene side er flankeret af en række med huse i sengotisk stil. Herfra og til venstre ad Carrer Basses Sant Pere, der er et af de bedste eksempler på byplanlægning i Barcelona i midten af 1800-tallet. Gaden følges ud til endnu et kirkekompleks. · Sant Pere de les Puelles En gammel romansk klosterkirke hvis oprindelse dateres til 945, men det blev total rekonstrueret i 1300-tallet. Stort set alle spanske klostre blev tvangslukket under de liberalistiske regimenter i 1800-tallets første halvdel, og deres ejendom konfiskeret. Af Sant Pere overlevede kun kirken, iden den kunne bruges som fængsel med de tykke mure og små vinduer.
17-03-2011 / ot |