Barcelona

Ture ud af byen

Tekst

 

* Forsiden

 

* Tur 1. Det gotiske kvarter

* Tur 2. La Rampla og Raval

* Tur 3. La Ribera

* Tur 4. L'Eixample & Gràcia 

* Tur 5. Barceloneta

* Tur 6. Montjüic

 

 

 

 

 

 

Udflugtsture

fra

Barcelona

 

* Figueres

Salvador Dalis fødeby. I denne undselige nordspanske by efterlod han det mest ekstravagante og massive af alle sine værker, med den hensigt at gøre byen hvor han begyndte sin kunstneriske karriere til centrum for surrealismen.

 

I 1973 begyndte han at skabe verdens største surrealistiske værk i ruinerne af af byens gamle Teatro Minicipal, der var blevet ødelagt under Den Spanske Borgerkrig og hvor han hav­de ud­stillet sit første maleri. Museét blev indviet i 1974 og rummer en bred vifte af værker, som beskriver Salvador Dalís kunstneriske løbebane indtil hans død i 1989. Dali testamen­terede sine kunstværker til den span­ske stat. Arven udløste en næsten for­udsigelig strid mellem Catalonien og centralregeringen i Madrid om placeringen af Dalis produktion. Knuden løstes med en deling mellem Figueres og Prado-museet i Madrid.  

 

Samlingen af malerier, tegninger, skulpturer, installationer og objekter i fysiske og metafysiske omgivelser er spredt over tre etager i det gamle teater. Værkerne er ikke udstillet i hverken tematisk eller kronologisk orden. Dalís idé var at gøre udstillingen til en helhed og at invitere beskueren ind i hans unikke og fængslende univers, for at denne kunne få en ægte surrealistisk oplevelse.

 

Salvador Dalí endte sine dage i tårnet la Torre Galeta, der er anneks til teatret og i dag indeholder en udstilling af blandt andet stereoskoper (optiske apparater, der giver dybdevirkning i plane billeder, så de kommer til at virke tredimensionelle.

Figueres - La Torre Galeta

 

 

 

Kunstneren ligger begravet i underetagen af museet, præcis under den store kuppel, som er bygget over den tidligere scene - under "Europas spirituelle center" som han selv udtrykte det. En samling guldskulpturer omgiver krypten, hvorfra den excentriske kunstner måske stadig observerer de besøgende og deres reaktion på hans kreativitet.

 

* Montserrat

Montserratbjerget (Det Savtakkede Bjerg) ca. 60 km nordvest for Barcelona  og Benediktiner­klostret der blev opført 1023-1036 af abbed Oliva fra Ripoll. I klosterkirken står den berømte katalonske skytshelgen "Den Sorte Madonna". Stedet besøges hvert år af omkring 2 millioner pilgrimme og turister. Stedet er et af Cataloniens nationale helligdomme. Klosterskolen, der blev grundlagt i 1223, menes at være Europas ældste konservatorium. Her undervises 50 drenge især i sang og musik.

 

* Tarragona

Tarragona eller Terraco som romerne kaldte byen blev erobret af de romerske Gnaeus og Publius Scipio år 218 fKr. De ældste befæstede områder ligger på byens højeste punkt - ca. 70 meter over havets overflade. Den gamle bymur, der bedst kan betragtes ved "Paseo Arqueologico" viser tydelige rester af romersk bygningsværk fra den tidligste romerske befæstning.

 

 

 

 
 

Tarragona blev et militært brohoved for romerne i kampen mod karthagerne, og den udviklede sig til et stærkt udgangspunkt for erobringen af halvøen. Stedets militærstrategiske beliggenhed med adgang til havet og lette forsyningslinjer blev grundlaget for byens hurtige vækst. Dens betydning for den romerske administration viste sig ved, at Julius Cæsar i 45 fKr. gav byen en højeste status ved at benævne den "Colonia Julia Urbs Triumphalis Tarraco". Efterfølgeren kejser Augustus gjorde byen til hovedstad i "Hispnia Citorior", der udgjorde den nordlige og østlige del af Spanien. "Hispania Ulterior" var den anden provins, der med Cordoba som hovedstad bestod af det sydlige og vestlige Spanien. I år 27 fkr. fik Spanien sin tredje provins "Lusitania", der dækkede et område svarende til det nuværende Portugal.

Tarragonas storhedstid faldt sammen med Roms glansperiode fra kejser Augustus' tid omkring Kristus fødsel og de følgende 200 år. Byen fik en række flotte bygningsværker med amfiteater, forum, termer, cirkus og akvædukt; ved den gamle hærvej, Via Augustus, den samme som nu er hovedvej mellem Tarragona og Barcelona, findes et mindesmærker fra 1. årh. eKr. til minde om brødrene Scipio, og midt i vejen ca. 20 km. fra Tarragona, er en triumfbue fra 2. årh. eKr. Amfiteatret, akvædukten og triumfbuen er de bedst bevarede oldtidsminder, mens forum og mindestøtten for Scipionerne er i ringe forfatning, de øvrige minder er i den grad fragmentarisk bevarede, at kun fagfolk har glæde af at opsøge dem.

Tarragona - Amfiteater

 

 

Tarragonas amfiteater ligger overordentligt smukt en flot udsigt over Middelhavet. Der har været tale om et anseligt bygningsværk. De nøjagtige mål er 149  meter i længden og 119 meter i bredden, mens selve arenaens mål var 85x56 meter. Der har været plads til 24000 tilskuere, hvilket må anses for at være et stort antal i en by, som i sin storhedstid højst rummede 30000 sjæle. I 5. årh. blev en kirke bygget midt i arenaen; den var et mindesmærke for de mange kristne martyrer, der havde mistet livet under de blodige kampe. Grundrids af denne og en senere kirkebygning kan stadig ses på stedet.

Akvædukten ligger ca. 3 km fra Tarragona. Den kaldes i daglig tale "Puente del Diablo", en betegnelse den må dele med flere andre akvædukter i Spanien. Navnet skyldes sikkert at de på grund af deres oprindelse i hedensk tid anses for djævlens værk, selv om deres livgivende betydning for bysamfundene snarere burde guddommeliggøre dem. Tarragonas akvædukt dateres til kejser Trajans regeringsperiode (98-117 e.Kr.), den forsynede byen med frisk vand fra Aaia-floden. Rester af akvædukten kan følges længere ind i landet, men mest imponerende er fragmenterne nærmest byen, det er 217 meter langt og hæver sig gennemsnitlig 27 meter over dalen; bygningsværket er imponerende om end det langt overgås af andre akvædukter i Spanien, blandt andet den i Segovia.

 

Triumfbuen - Arco de Bara -findes ca. 20 km. nord for Tarragona midt på hovedvejen til Barcelona. Den nuværende hovedvej falder sammen med romernes Via Augustu, og buen har således altid haft en central beliggenhed; den er bygget efter testamentarisk anmodning af Lucius Licianus Sura, en af kejser Trajan generaler i begyndelsen af 2. århundrede. Buen er 12 meter høj og hører til den mere beskedne type, som ikke tåler sammenligning  med de tre triumfbuer i Rom.

 

21-03-2011 / ot