Duomo

I det venstre og højre tværskib er der to fresker med motiver fra store årstal i Modenas historie:

Venstre del af tværskibet: ”Konsilet i Mantova 1064” udført af Ippolito Andreasi og Teodoro Ghisi.

Højre del af tværskibet: ”konsilet i Mantova 1459” udført af Ippolito Andreasi i slutningen af 1600-tallet.

Palazzo del Ducale (**)

Åbent fra 09.00-13.00, lukket mandag.

Dette bygningskompleks (omfattende Castello di S. Giorgio og basilica S. Barbara) er et af de største og fornemst udsmykket fyrstepaladser i Europa. Det er opført i flere perioder fra 1300-1600 tallet, samlet rummer paladset mere end 500 værelser, der er 15 interne gårde, haver og pladser. De ældste bygningsdele er fra Bonacolsi perioden 1272-1328, hvorefter Gonzaga-familien overtog og efterfølgende udbyggede paladset indtil 1630.

I dette kæmpemæssige sammenbyggede palads er der adskillige forskellige og  fremragende seværdigheder, hvoraf man måske kan se nogle men ikke alle. Den officielle guide anfører 37 punkter (sale, gallerier, gårde, værelser). Her skal kun fremhæves enkelte af de helt store seværdigheder, uden at dette på nogen måde kan gøre det ud for en ”rundturs guide”, for dette kræver en tyk bog.

·                Galleria di Pittura. Her findes

Rubens: ”Duchi e Duchesse Gonzaga” (*)

Giulio Romano og Tintoretto

·                Raccolta di sculture. Her findes

Mantegna: “Busto di Francesco Gonzaga” (*)

·                L’appartamento degli Arazzi (slutningen af 1500 tallet og begyndelsen af 1600-tallet)

·                L’Appartamento di Nani (1600-tallet). Dværgenes lejligheder.

·                L’Appartamento delle Metamorfosi. (Giulio Romano)

·                Salone di Manto. Udsmykning af Pisanello (1446-1447) blandt andet ”Madonna col Bambino”.

Fra Palazzo Ducale over i Castello di S. Giorgio til to andre seværdigheder

·                Camera degli Sposa (**). Mantegna: ”Scene della vita dei Gonzaga” (1474).

·                Cabinetti Isabelliani (*).

Uanset hvor meget man får lov til at se af paladsets forskellige dele, er besøget et ”must”.

I tilknytning til paladset lod hertug Guglilelmo i 1562-1565 bygge kirken S. Barbara.

Museo del Risorgimento

Piazza Sordello no. 42. Åbent hverdage 09.00.12.00. I tre sale fremvises dokumenter og ”cimeli” fra tiden omkring Italiens samling.

Castello di S. Giorgio

Dette bygningskompleks op til palazzo Ducale med tårne og mure kan udefra, men et besøg i Palazzo del Ducale fører også ind i Castello di S. Giorgio.

I bygningen findes Museo Archeologico Nazionale, der har åbent 08.30-18.30, lukket mandag.

Palazzo Broletto (Podesta)

Piazza Sordello forlades gennem buegangen, man krydser Via Cavour og Via Accademia og er på Piazza Broletto.

Palazzo Broletto (det gamle palads) blev bygget i 1227 af Loderengo Martinengo fra Brescia, der var borgmester (podestá) af Mantova og frem til Bonacolsi overtagelse af magten i byen (1272) var paladset hjemsted for podestáen. Bygningen blev ødelagt af brand i 1413 og restaureret af Ludovico II i 1462, hvorved den fik et større præg af renæssance. På bygningens højre hjørne rejser sig det store paladstårn, der rummede byens fængsel.

Fra Piazza Broletto forbi paladset videre frem til Piazza delle Erbe (*) med et par store seværdigheder. Pladsen er omkranset af bygninger med arkader og den nordlige side af udgøres af Palazzo del Broletto.

Palazzo della Ragione

Dette palads blev bygget i 1250 og kaldes derfor i modsætning til Palazzo Broletto (det nye palads). Stueplanet udgøres af butikker. I højre side af paladset Torre di Orologico (klokketårnet) der blev bygget i 1473 af en arkitekt Francelli, der også stod for genopbygningen af Palazzo Broletto. Urets mekaniske dele stammer fra opførelsestidspunktet, det blev konstrueret af en matematiker Bartolomeo Manfredi. Døren i tårnet er indgangen til Palazzo della Ragione.

Til højre for klokketårnet ligger så omkring to meter under gadeplan.

Torre di Orologico

Rotonda S. Lorenzo

Rotonda di S. Lorenzo (*)

I henhold til traditionen er kirken opført på foranledning af hertuginde Mathilde af Canossa (1055-1115) som en rundkirke i samme stil som Gravkirken i Jerusalem.

Kirken blev stærk ødelagt i 1579, og først i begyndelsen af 1900-tallet blev de sidste dele genopbygget. Kirkerummet er opbygget i to etager adskilt af søjlerækker.

På pladsen skal man bemærke det højre hjørne (nr. 26) et smukt hus med en portico og rigt udsmykket med gotiske og orientalske mønstre i terracotta. Det blev bygget i 1455 til købmanden Giovanni Boniforte. Op til huset er der et lavt tårn (Torre Salaro) bygget omkring 1300 som et saltlager.

Med ryggen til Rotonda di S. Lorenzo kan man så se ind på Piazza Mantegna. Byens centrum, der ligger som en naturlig fortsættelse af Piazza delle Erbe, og her ligger byens største seværdighed.

Basilica di S. Andrea (**)

Dette er hovedkirken i Mantova hvad angår størrelse, kunstværker og hellige relikvier. Kirkens oprindelse er knyttet til lokale tradition om den romerske soldat Longinus (soldaten der med sit spyd stak Jesus i siden for at konstatere om han var død (Bernini har udført en statue i S. Pietro af Longinus). Longinus konverterede efterfølgende og blev kristen, han opsamlede Jesus blod fra jorden i to små krukker, vandrede ud i verden og prædikede budskabet om Jesus. Han nåede Italien og led martyrdøden i Mantova, men ikke før han på et hemmeligt sted havde gemt krukkerne med det hellige blod. Men i 804 skete miraklet, man fandt krukkerne og på dette sted blev den første kirke opført og indviet til S. Andrea, i kirken skulle man opbevare krukkerne med det hellige blod. I 1037 blev der bygget et benediktiner kloster i tilknytning til kirken, dette kloster havde stor indflydelse i perioden, hvor Mantova var en fri byrepublik. I 1472 blev klostret på foranledning af Gonzaga familien nedlagt af pave Pio IV. Det smukke klokketårn i gotisk stil i venstre side af facaden er fra 1413 og således opført inden den totale ombygning af middelalderkirken blev påbegyndt i februar 1472. Leon Battista Alberti var arkitekten bag kirkeprojektet, men han døde i Rom samme år og ledelsen af byggeprojektet over gik til en arkitekt Fancelli, der fik fuldført værket på 22 år i 1494.

S. Lorenzo, kirkerummet

S. Andrea - kirkerummet

Mellem 1597 og 1600 tilbyggede man de to arme på sideskibet og tilføjede kryptkirken, hvor relikvierne skulle opbevares. I 1710 begyndte opførelsen af væggene til en apsis (ikke en del af Albertis projekt) og i perioden 1732-1782 fuldførte arktekten Filippo Juvara kuplen over skib og sideskib.

En byggehistorie på mere end firehundrede år, og hvad ser vi så, når vi kommer forbi?

Facaden er udformet efter de bedste og største kirkearkitektoniske forskrifter, med inspiration fra de klassiske former kendt fra monumenter fra det antikke Rom. Triumfbue, store søjler og afsluttende med en arkitrav (tympanum) og bag denne endnu en anden bue (ufuldendt).

Vestibulen bag facaden med indgangene til kirken er også inspireret af klassiske bygninger og udsmykket af lokale kunstnere fra begyndelsen af 1500-tallet.

Indenfor er det mægtige kirkerum udformet som et latinsk kors med to sideskibe. Kirken her et enkelt skib, hvor der langs siderne er der bygget store kvadratiske kapeller vekslende med små kuplede kapeller (i alt 6 stykker på hver side), som det kan ses i ruinerne af de antikke basilikaer.

Krypten er i realiteten en underjordisk kirke med form som et græsk kors. Hernede opbevares relikvierne i et ”lille tempel” flankeret af to statuer (”Troen” og ”håbet”) tegnet af Antonio Canova, men udført af hans elever Biglioschi og Kauffmann.

I venstre sideskib findes udgangen til Piazza Leon Battista Alberti.

Meget af udsmykningen i kirkens kapeller skyldes elever af Giulio Romanos elever, og de er selvfølgeligt værd at se. Indenfor hovedindgangen i venstre sideskibs første kapel, findes det lille kapel, der er indviet til Andrea Mantegna, her er kunstneren gravsat under gulvet. Foran kapellet står en portrætbuste af Mantegna udført af G. M. Cavalli.

S. Andrea