Byer i Nordvestitalien
Mantova
Tur 3 Gennem den vestlige del byen og tilbage til centrum fra øst
En spadseretur på godt 3,5 km gennem det mere eller mindre ukendte Mantova.
Fra Piazza Mantegna går man til Piazza Marconi, hvor der holdes mod højre ad Corso Umberto I, der følges frem til Piazza Cavalotti, hvor man skal bemærke den store teater bygning fra 1822 bygget i en enkel klassisk stil. Fra pladsen direkte over i den store Corso Vitt. Emanuele II, hvor man skal bemærke Nr. 13. Banca Agricola Mantovana. Her findes Museo Numismatico, der har åbent fredag og lørdag 9-12.30 og 15-19 samt søndag 9.30-13. Museet har en samling på 2.160 medaljer og mønter fra Gonzaga-tiden. Den mest komplette samling fra den periode. Nr. 30. Et moderne hus opført i 1912 Nr. 52. En smuk neo-klassisk facade og ikke mindst en flot gård fra 1500-tallet. På hjørnet ved Via Ivanoe Bonomi er første stop.
S. Orsola Kirken er bygget 1603 med en velkomponeret facade og et ottekantet indre. Den er et besøg værd.
Efter et besøg fortsættes ad Via Bonomi til højre ad Via Solferino ( hueset i nr. 21, det er fra 1600-tallet med en stuk-dekoreret facade) frem til næste stop.
S. Francesco Kirken blev bygget af franciskanerne i slutningen af 1200-tallet og færdig i 1304. Kirken var en af byens religiøse centre og flere af Gonzagaprinser blev begravet her. I 1797 under den franske besættelse blev kirken plyndret og brugt som militært lager, flere gravmæler blev på denne tid overført til S. Andrea, hvor de fortsat findes. I april 1945 få uger før afslutningen af 2. Verdenskrig blev kirken stærkt ødelagt. En genopbyging begyndte i 1951. Facaden er bygget i lombardisk-gotisk stil med en fin portal og en stor vinduesroset. Indenfor er kirken opbygget som et latinsk kors med et skib og to sideskibe afskilt af gotiske buer. I det højre sideskib er der en række kapeller. Det første blev tilbygget i 1400-tallet, idet tredje kapel står et træalter fra 1500-tallet. Det sjette kapel var gravkapel for Gonzagaerne. |
San Francesco
|
Torre Arrivabene |
På væggen i venstre sideskib er der adskillige rester af freskoer fra forskellige århundreder. I tilknytning til kirken er findes kloster, hvor der opbevares en samling af ødelagte gravmonumenter.
Efter besøget i kirken skal turen fortsætte ad Via Fratelli Bandiera, men inden bør man gå et ”smut” ned ad Via Marangoni for at se husene i nr. 7 og 14. Når det er sket vender man tilbage og fortsætter ad Via Fratelli Bandiera. Nr. 32. Fra den første halvdel af 1700-tallet, her skulle der være en flot trappe. Nr. 20-18. Et 1400-tals hus med en portal og rester af fresker på fronten, dette har tilhørt greverne Arrivabene. I tilknytning til huset byggede man i 1482 ”Torre Arrivabene”. Efter krydset ved Via Arrivabene kan man se Nr. 27. Huset er bygget i 1611. Nr. 17. Et stort hus med adskillelige arkitektoniske udtryksformer.
Ved Torre Arrivabene holdes til venstre ad Via Arrivabene indtil man når Via Fernelli, hvor der drejes til venstre hen til Piazza S. Giovanni, man i venstre side finder Piazza Carlo d’Arco, der helt domineres af det store palads.
Palazzo d’Arco Paladset er opført i 1784 til greverne af d’Arco, der forsat er ejere af bygningen. Inden for er der en halvcirkelformet gård og en meget smuk have. |
Palazzo d'Archo |
Palazzo Cavriani |
Rummene er rigt udsmykket og familien har en formen kunstsamling med billeder af Lorenzo Lotto, Parmigianino, Van Dyck, Reni, Piazzetta, Bassini og mange flere. Museo di Palazzo d’Arco har åbent tirsdag til søndag 10-12.30 og 14.30-18.
Tilbage til Piazza Giovanni, hvor særlig husene i nr. 3 (1400-tallet) og nr. 7 (1800-tallet) er interessante. Kryds pladsen hen til Via Fernelli og forsæt lige ud (passer tre gader på højre hånd) til Via Trento og hold til højre. Nr. 16. Palazzo Cavriani bygget omkring 1756 til marquis Cavriani, hvis familie forsat ejer bygningen. Overfor paladset ligger en stor have i neo-klassisk stil også denne ejes af familien. Når man passerer Via Tassoni på venstre hånd bør man tage en smuttur ned til Nr. 31. Et stort hus med en smuk facade bygget i 1817.
Tilbage til Via Trento og fortsæt mod højre frem til den store Piazza Virgiliana.
Piazza Virgiliana Dette store område var frem til 1700-tallet et stort usundt sumpområde, der stod i forbindelse med den midterste af de tre søer omkring byen. Dræning og opfyldning blev påbegyndt i 1735, men ideen med at anlægge et stort parkområde i forbindelse med byen blev først taget af den franske militærkommandant general Miollis i 1797. |
Det var også hans idé, at der midt på pladsen skulle stå et monument for Vergil, der skulle give navn til pladsen.
Statuen og meget andet af den franske plan blev dog ødelagt allerede i 1814, da østrigerne overtog magten i Mantova. Sammen med ændringerne blev der bygget et amfiteater på pladsen tæt ved søen, dette blev dog nedrevet allerede i 1927 for at give plads til den nuværende Monumento Vergiliana. Rundt om pladsen er der flere bygninger af interesse: Nr. 55. Bygget i 1795 i et stort kloster ”Convento S. Agnese” (14-1600-tallet) og et tilhørende kapel fra 1200-tallet. På adressen findes i dag "Museo Diocesano di arte Sacra "Francesco Gonzaga" i bygningen. Åbent tirsdag til søndag 09.30-12.00 & 14.30 - 17.00. Nr. 5. Bygget 1800-tallet. Pladsen forlades ad den store gade modsat søen. Denne gade følges hen til Via Cavour, hvor der holdes til højre og fortsæt lige ud til porten, der fører ind til Piazza Broletto. På pladsen går man under ”Arco Arengario” og når frem til Via Roberto Ardigò. Først møder man Largo S. Luigi Gonzaga med resterne af den tidligere S. Trinità (1587) og lidt fremme i nr. 13 er indgangen til det imponerende middelaldertårn på Palazzo Ragione, der rummer statsarkivet (herunder dokumenter fra Gonzaga-styret). I nr. 13 er indgangen til studiebiblioteket, det har til huse i en bygning fra 1763 opført af jesuitterne som sæde for byens universitet. Via Roberto Ardigò leder frem til Piazzetta Dante Alighieri, hvor der på midten af pladsen står en skulptur (1865) af forfatteren. Pladsen krydses over til Via Accademia og hen til nr. 47. |
Monumento Vergiliana |
Teatro Scientifico |
Vergil Academy - Teatro Scientifico del Bibiena (Åbent tirsdag-søndag 9.30-12.30 og 15-18) Teateret blev opført sammen med Accademia i 1769. Den unge Mozart optrådte som tretten årig her. Et spændende besøg kan gennemføres på hverdage mellem 09.00-12.00 og 15.00-18.00.
Fra Via Accademia holdes der til højre ad Via Pomponazzo Nr 31-27. Et tidligere Carmelitter-kloster, der nu er indrettet til det provinsens finanskontor. Facaden blev renoveret 1787 efter nedlæggelse af klostret og der blev indsat to smukke renæssance porte. Den i nr. 31 stammer fra bygningen, medens den i nr. 27 er hentet fra en anden nedlagt bygning. Overfor i Vicolo Carmine kan man se resterne af den gotiske kirke. I kvarteret bagved Carmeliter-klostret lå tidligere byen Ghetto. Der drejes til højre ad Via Giuseppe Bertani til Nr54: Palazzo del Rabbi med en stukbeklædt facade fra 1600-tallet. Nr.31: En fin renæssancedør
Tilbage til Via Pomponazzo Nr. 23: Palazzo Sordi blev opført i 1680 af en flamsk arkitekt til marquis Sordi, hvis familie fortsat bor i paladset. I midten af facaden er der en skulptur ”Madonna col Bambino” og i højre hjørne er der en buste af den første ejer. Bygningen har et fantastisk Gårdanlæg, hvor paladsets havefacade er rigt udsmykket med stuk og marmor.
Længere fremme på hjørnet ved Via Corridoni ligger
|
S. Martino Kirken er oprindeligt fra 1200-tallet men stærkt ombygget i 1737. Over døren ser man S. Martino til hest og den fattige mand. Indenfor er kirkerummet dekoreret med stuk og de forskellige altre er udsmykket med billeder, hvor motiverne er S. Martino.
Fra S. Martino fortsættes der forbi nr. 18 og krydser så over i Via Fondamenta, der fører ud til Porto Catena, en naturhavn ved udløbet af den kanal der krydser byen. Navnet stammer fra den store kæde, der kunne aflukke havnen.
Fra Porto Catena tilbage til Via Trieste, hvor man skal se Palazzo Gian Battista Bertani i nr. 8, inden man vender tilbage til Via Filippo Corridoni, der løber ved siden af S. Martino. I gaden er der flere smukke bygninger, blandt andet de to fra 1600-tallet i nr. 55 og nr. 57. Lidt fremme ved Via Massari holdes der først til venstre ned mod broen over kanalen. En smuk gade med flere gamle huse, specielt skal man bemærke husene i nr. 3 og nr. 5, der ”minder” om Giulio Romanos hus i Via Poma. Fra broen tilbage til Via Massari og direkte over i Via Gilberto Govi for at se huset i nr. 11, der en rekonstruktion af den gamle jødiske synagoe fra slutningen af 1600-tallet.
Tilbage til Via Corridoni hvor der fortsættes ind mod byen frem til Nr. 44.
S. Maria della Carita Igen en kirke der har eksisteret siden den tidlige middelalder (år 1000), men genopbygget i 1613, og kirkerummets udsmykning i stuk er fra 1747. Der er flere udmærkede billeder på væggene, specielt fremhæves Alter nr 2 på højre side: Giovanni Conti: Alterbillede fra det tidlige 1600-tal (Madonna con bambino e Santi) Alter nr. 2 på venstre side: Domenico Brusarci: ”Martirio di S. Blaise”.
I Via Corridoni nr. 15 bemærkes ”Palazzo Juniper”. Lidt efter S. Maria della Carita holdes der til venstre ad Vicolo Scala ned mod kanalen og ”Pescherie” (fiskemarkedet) bygget i 1535 efter en plan Giulio Romano. På vejen bør man bemærke huset i nr. 9. Ved Via Matteotti holdes der til højre forbi resterne af S. Domenico hen til Piazza Martiri di Belfiori, her holdes der til højre og Via Roma fører tilbage til centrum. |
S. Martino |