Byer i Nordvestitalien
Mantova
Tur 4 En dagstur gennem byen fra Piazza Sordello til Palazzo Te
Kommer man i bil til Mantova, så er den mest enkle vej ind i byen fra motorvejen mellem Verona og Modena med udkørsel Mantova Nord. Herfra er der fem km lige ind i byen over Ponte S. Giorgio, og så er der adskillige P-pladser i området. Hvis man kommer med tog fra Verona eller Bologna, så ligger stationen ud til Lago Superiore godt 900 meter fra centrum ved S. Andrea. Turen er på 2 km (hertil skal dog regnes med en tilbagetur til stazione eller p-pladsen, men der er by-busser til rådighed) og begynder på Piazza Castello i nord og slutter ved Palazzo Te i syd. Her anføres kun rutebeskrivelse og navne på seværdighederne, da de nærmere beskrivelser kan læses på de foregående 3 ture i byen.
Udgangspunktet er Piazza Castello (P-område) med Castello di S. Giorgio
Til Piazza Sordello med
Palazzo Ducale (**) Her bør der aflægges et besøg, en hurtig tur gennem paladset kan gennemføres på omkring 1½ time. Hvis man har mindre tid skal man hurtigt søge frem til ”Camera della Sposi”, alene det er entreen værd.
Duomo (*)
|
Castello di S. Giorgio |
S. Lorenzo
|
Man forlader Piazza Sordello modsat Duomo, ad Arco ind til Piazza Broletto og Piazza Erbe.
Palazzo della Ragione
Rotonda di S. Lorenzo (*) Også her bør man aflægge et besøg.
S. Andrea (**) Dette er en fantastisk kirke, så her skal man indenfor.
I området fra S. Andrea med Piazza Mantegna, Via Verdi, Piazza Marconi og Via Roma frem til Piazza Martiri di Belfiore er der adskillige muligheder for at indtage forfriskninger eller en frokost.
Piazza Martiri di Belfiore fortsættes ad Via Principi C. Amadeo til man på højre side møder Via Carlo Poma. Her holder man til højre i gaden for at se på Nr. 18. Palazzo di Giustizia og Nr. 22. Casa di Giulio Romano.
|
S. Andrea |
Casa Mantegna |
Efter denne ”smuttur” vender man tilbage til gadehjørnet og fortsætter ud ad Via G. Acerbi Nr 42. Casa di Mantegna Kig inden for i gårdrummet.
S. Sebastiano Hvis det er muligt bør man kigge inden for i dette spændende kirkebyggeri.
Palazzo S. Sebastiano Dette ses udefra.
Palazzo Te Dette palads skal man selvfølgelig besøge.
Herefter er der kun en spadseretur eller en bustur tilbage til udgangspunktet, hvad enten det er parkering ved Palazzo Casttello er Stazione og toget. |