Toscana - Siena
Spiseteder
Denne del af rejsenoter er endnu ikke færdiggjort.
Spis og drik i Siena
|
Spisessteder Terzo di S. Martino (Campo)
Trattoria della Torre Via Salicotte 7-9. lukket torsdag Til Venstre i Via Salicotte 7-9 ligger 30 meter nede TRATTORIA della TORRE, der er restaurant for Tårnets Contrade. Uden for restauranten og baren ved siden af sidder de lokale herrer og drøfter verdenssituationen over et glas vin. Inde i restauranten er der et åbent køkken og i kølemontren er udstillet stedets specialiteter. Her har jeg fået de bedste Ravioli verde (grønne pasta puder med richottaost). Der findes kun det spisekort, der sidder i indgangspartiet, så enten må man huske eller også skal man gå ud og se, hvad der står, når tjeneren remser alle mulighederne op på et hurtigt toskansk.
Trattoria Marino Via Salicotte 137 lukket søndag Længere ude af gaden i nr. 137 ligger TRATTORIA MARINO, hvor man kan få Saltimbocca Romana eller Corniglio arrosto (stegt kanin), for en meget rimelig penge.
Trattoria Locanda Garibaldi Via Giovanni Dupre Lukket lørdag. Til højre i Via Giovanni Dupre ligger der ca. 40 meter nede et TRATTORIA GARIBALDI (det er samme sted hvor man kan leje værelser), der også er et meget hyggeligt lokalt sted, med flere faste pensionærer. |
Trattoria "La Torre" |
Locanda Garibaldi |
Det er ikke sikkert man kan få det samme at spise som pensionærerne henne i hjørnet, men det øvrige spisekort er aldeles udmærket. Gode, spændende, veltillavet retter og en meget fin toskansk vin som husets vin. Og priserne er helt i bund. Man skal ikke være alt for påvirket af den gode vin, hvis der skal aflægges toiletbesøg på dette spisested, for så skal man op ad en særdeles stejl og smal trappe bag de faste pensionærers bord.
Trattoria La Mossa Piazza del Campo 29. lukket tirsdag Denne restaturant ligger på nedgangen fra Via Citta til Piazza del Campo, er et særdeles godt frokoststed med en turistmenu til 13.000 lire for 2 retter med 1/4 vin eller vand.
Bar & Gelateria Piazza del Campo 6. Den billigste bar på Il Campo, hvis man ikke har behov for at sidde i solen under en parasol og nyde særdeles dyre drinks eller spise "turistpizza". Her kan fås enkelte sandwich, vin, kaffe, øl, vand og is med mere. Hvis det ønskes og der er plads kan man sidde uden på trappestenen og nyden den smukke udsigt over pladsen. Desværre er der kun plads til to personer.
3. januar 2010 / ot |
Fontane del Torre |