Toscana - Siena

Kunstnerne

Tekst

 

* Rundture i Siena

* Spis og drik i Siena

* Noter til historien

* Kunstnerne i Siena

 

* Beccafumi

* Duccio di Buoninsegna

* Fr. di Giorgio Martini

* Lorenzetti, Ambrogio

* Lorenzetti, Pietro

* Martini, Simone.

* Peruzzi, Baldassare

* Pinturicchio

* Quercia, Jacopo della

* Sodoma, Il

* Taddeo di Bartolo

 

Kunstnerne i Siena

 

En følge af Sienas velstand i den sene middelalder og den tidlige renæssance blomstrede kunst- og kulturlivet som aldrig før. Siena blev et kraftcentrum for det toskanske område.

 

Bygningskunsten afspejlede sig i opførelsen af bygningsværker i romansk rundbuestil og gotik i blandet italiensk ésprit. En reaktion på de byzantinske byggetraditioner kombineret med introduktionen af fransk gotik og anvendelse af de lokale byggematerialer (terra di Siena og travertin) fører til udviklingen af den romanske rundbuestil. Det er især de lombardiske bygmestre, der allerede i det 11. årh. indfører romanismen.

Efter guelfernes magtovertagelse bliver indflydelsen af fransk gotik mere iøjnefaldende, selv om de sienesiske bygmestre bearbejder de gotiske byggenormer og frembringer et selvstændigt indtryk.

 

Billedhuggerkunsten i byen har flere gode repræsentanter, men et stort navn Jácopo della Quercia bliver forbillede for mange senere billedhuggere og står som skaberen af den berømte sienesiske skulpturskole.

Malerkunsten skifter retning i Midtitalien i slutningen af det 13. årh. Under indflydelse af de florentinske kunstnere, Giotto og Cimabue lægges der op til et stilistisk brud med de strenge byzantinske kompositionsprincipper og en ny malerskole "Guido da Siena" dannes. Dens første og fornemste repræsentanter var Duccio di Buoninsegna, Simone Martini, Pietro og Ambrogio Lorenzetti. Udover disse uddanner malerskolen et stort antal kunstnere, hvis arbejder man kan se i Sienas museer og kirker. Denne periodes malerer er karakteriseret ved en intensitet, følsom skønhed og visuel kraft, der langt oversteg, hvad man præsterede i Firenze på samme tidspunkt.

 

Efter 1348 befinder Siena sig i en kunstnerisk krise, Firenzes større politiske indflydelse påvirker også Sienas kulturliv, renæssancen indvarsler igen nye idealer og kompositionsregler. Perspektivet bliver opfundet og tegningen indgår som element i kunstformidlingen. Masaccio, Donatello, Brunelleschi, Michelangelo og andre kommer til at dominere kunstopfattelsen.

 

 

11. januar 2010 / ot

Palazzo Pubblico set fra Piazza Mercato