Toscana - Siena

Spisesteder

Tekst

 

Denne del af rejsenoter er endnu ikke færdiggjort. Først kommer teksten og så billeder. Det vil ske så hurtigt som muligt.

Afsnitte om Siena vil omfatte følgende sider

 

 

- Rundture i Siena

- Noter til historien

- Kunstnerne i Siena

 

Spis og drik i Siena

 

* Terzo Citta

* Terzo Camollia

* Terzo S. Martino

 

Spisessteder

Terzo di Citta (Duomo)

 

Terzo di Citta er den centrale, sydlige del af byen. Her er afgrænsningen Via di Citta, Via P.A. Mattioli ud til Porta Tufi, Duomo og områderne ud til Porta S. Marco og Porta Laterina. I området findes contraderne Aquila (ørnen), Tartuca (skildpadden), Onda (fisk), Chiocciola (sneglen), Pantera (panteren) og Selva (skoven).

 

Hvor Via S. Pietro skærer Via Pendola i nærheden af PINACOTECA ligger et par af Siena's gode og billige spisesteder.

 

PIZZERIA VENTI

Via S. Pietro 68

lukket mandag

Her gør man det godt i pizza og enkle pasta retter og hoved­retter, absolut godt og nydeligt.

 

TRATTORIA DINO

VIA CASSATO DE SOPRA 71

lukket fredag

På den anden side af krydset i Via Cassato de Sopra ligger TRATTORIA DINO, der er mere sædvanligt italiensk. Dette spisted hører til i den fine ende af kvalitetsskalaen og til meget rimelige priser. Prøv her den gode Osso bucco (kalveskank med tomatsauce) sammen med patate arrosto, det er fortræffeligt. Et af mine favoritsteder.

 

Domkirken i Siena

GROTTACIELO

VIA DEI TERMINI eller VIA PONTANI 8

lukket søndag

Dette hul i muren ligger i Via Dei Termini, der løber parallelt med hovedstrøget Via Banchi di Sopra, og Grottacielo ligger stort set ved siden af telefonhuset SIP.

Grottacielo skal man besøge for at drikke et glas af den gode vin eller endnu bedre bestille lidt frokost. Her bagved disken regerer et par søde mænd Lucca, Matteo og Gabriele, der med munter snak  sørger for, at de lokale beboer, forretningsfolk og turister i tur og rækkefølge får deres vin eller lige så vigtigt frokost.

 

Her kan man købe en "panini" - stort rundstykke - med pålæg man kan selv vælge, dette serveres med en serviet og even­tuelt et glas god chianti for meget små penge. Helt i modsætning til den pizza mange køber på restauranter 100 meter herfra på Campo'en.

 

Her i Grattacielo er specialiteten "acciuto di forto" der består af hakkede sorte oliven, hakkede sardeller og grøntsager/persille - man bør prøve denne specialitet i et panini.

Man kan også få en tallerken (piatto) med forskellige ting, der kan udpeges i disken. Sædvanligvis vil der på det ikke eksisterende spisekort være:

- acciuto; insalate del mare, tonno di olio, markrel i olio

- prociutto cotto e crudo, salami, mortadelle, vitello *cerubel*

- hvide bønner i olie, tomater, artiskokhjerter, syltede løg, svampe, insalata mista.

- ost, pecorino og ciassotta

 

 

QUATTRO CANTONI

PIAZZA POSTIERLA 5

Lukket torsdag.

Restauranten ligger ud til den lille plads, Piazza di Postierla, hvor Via Di Citta støder sammen med Via Capitano og Via S. Pietro. På pladsen står en lille fontæne med en ørn der markerer, at vi er i Ørnens Contrade.

Contrade Orca

Contrada Aquila

Her laver de nogle fremragende Pizza, der kan købes i stykker og fortæres ved en slags bar sammen med et godt glas vin. I tilknytning er der en mindre restaurant med et spisekort, der indeholder andet en pizza, godt tilberedt og rimelige priser. Pizza folket vil synes om dette sted.

 

 

TAVERNA DI BACCO

VIA BECCHERIA 9-11

Lukket onsdag.

Gaden ligger ligge overfor en af nedgangene til Campo'en, det er i denne gade, hvor nogle af de offentlige toiletter er beliggende. Godt hyggeligt spisested med stor service af de mange ansatte. Priserne måske lidt i overkanten, men maden er god og der er et stort spisekort.

 

La TELLINA

Via delleTerme 52

Lukket fredag.

Beliggende et "etage" under GRATTACIELO og SIP. Et godt lokalt spisested med en del turister, da den ligger på indfaldsvejen til Duomo. Spisekortet er fint og maden veltillavet, men betjeningen kan være lidt ”sløset” pga de mange gæster.

 

Da Tranbicche, Vinaio

Via delle Terme 66

lukket søndag

Dette er et sted efter samme koncept som i Grottacielo, dog er der flere pladser men vinen har ikke helt samme kvalitet. På trods af dette er stedet et oplagt alternativt, hvis der skulle være optaget i gaden ovenover på Grottacielo, der er trods alt er favoritstedet.

 

 

3. januar 2010 / ot

Pz. Postierla.

Ørnen er endnu ikke kommet på søjlen