Noter til Bolognas historie.
Bolognaområdet har været befolket fra meget tidlige historiske perioder. I Bologna er der gjort betydningsfulde fund, der består af flere hundrede grave og hen ved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.Kr.). Fra midten af det 6 årh. f.Kr. til slutningen af det 5. årh. f.Kr. etablerede etruskerne byen Felsina omgivet af mure. Byen blev et hovedcenter for den etruskiske ekspansion i Norditalien. Denne bosættelse blev erobret og besat af barbarer indtil den i 191 f.Kr. blev erobret af Romerne og ombygget efter de sædvanlige principper om ortogonale akser (omtrent sammenfaldende med Via Ugo Bassi og Via Rizzoli). Byen fik navnet Bononia og den udviklede sig til et centrum i det norditalienske vejsystem som et landbrugs- og handelscentrum. Den blev allerede under kejser Augusto regnet blandt de største byer i Italien.
Kristendommen kom til byen i slutningen af 300-tallet og Zama blev den første biskop, Proculus, Vital og Agricola blev byens mest berømte martyrer og S. Petronio blev den lysende figur i det 5. årh.
Efter Det Vestromerske Riges opløsning i slutningen af 400-tallet, kom Bologna under skriftende herskere. Først blev byen en del af det byzantinske Exarkat (554-728), så det longobardiske kongerige og endelig under frankerne (Pipin den Lille, 754-756) og endelig under kejser Karl den Store, der dog efter sin kroning i Peterskirken år 800 overdrog byen til paven. I de næste 200 år ophører pavens magt i Rom og kejserens magt bliver overladt til en småfyrster. Først med kejser Henrik IV (1056-1105) og hans søn Henrik V (1105-1125) opnås der delvis fred mellem kejser og pave.
Pave Leone III kroner kejser Karl den Store (800)
