S. Stefano komplekset

fra højre Chiesa del Crocifisso, den ottekantede S. Sepolcro og yderst tv

Ss. Vitale e Agricola

Indenfor er kirken treskibet med otte-kantede søjlerækker, der fører op til det krydshvælvede gotiske loft.

Den største seværdighed finder man i ambulatory 3. kapel:

Cimabue: ”Madonna in trono” (1345).

(Cimabue (1272-1302) – Cenni di Pepi – italiensk maler og mosaikkunstner af den florentinske skole. Han repræsenterer højdepunktet for det byzantinsk inspirede maleri i Italien. I Dantes ”Den guddommelige Komedie” fremføres i 11. sang det synspunkt, at Cimabues kunstneriske lederstilling blev udkonkurreret af Giotto).

Fra S. Maria dei Servi går man lidt tilbage og holder til venstre ad  Via Guerrazzi, hvor der igen drejes til højre ad Via S. Stefano frem til kirken, der ligger på højre hånd.

S. Stefano

Kirkekomplekset ligger langt under gadeniveau, hvilket er et tegn på, at der her er tale om et meget gammelt kompleks. Der er ingen dokumentation, måske har her været et tempel men der er fundet jødisk-kristne grave på kirkegrunden. Traditionen fortæller at biskop Petronius i det 5.årh. – efter en rejse til det hellige land – byggede 7 kirker til minde om 7 dele af lidelseshistorien. Denne skulle være en af dem. Det er mere sikkert at benediktiner­ordenen grundlagde et kloster på dette sted indviet til S. Stefano.

(S. Stefano var den kristne kirkes første  martyr. Der findes ingen legende om S. Stefano, men man kan læse om ham i Apostlenes Gerninger. Her berettes om, hvordan der opstod strid mellem Jerusalem menighedens jøde- og hedningekristnes partier, da de ene partis enker følte sig tilsidesat. S. Stefano blev indsat som en af syv diakoner til at varetage den sociale side i menigheden. S. Stefano led martyrdøden ved stening, da han blev dømt af det jødiske råd for at have bespottet Gud og Moses. Hans attribut er stenene fra hans martyrium).

Dette navn er nu knyttet til hele kirkekomplekset bestående af 4 kirker. På billedet kan man se de 3 der vender ud mod kirkepladsen, det er fra højre: Chiesa del Crocifisso; S. Sepolcro (den polygonale) og så Ss. Vitale e Agricola.

plan over S. Sebastiano komplekset

1-3: Chiesa del Crocifisso

4: basilica del Sepolcro

5: Basilica dei Ss. Vitale e Agricola

6) Cortile di Pilato

7) Chiesa del Calvario

8) il Chiostro

Chiesa del Crocifisso er en romansk enkelt skibet kirke fra det 11. årh. med en krypt. På den venstre væg kan man se ”gravmælet for Nicolò Aldovandi” udført af Jacopo della Quercia. Fra venstre side af kirken kommer man ind i S. Sepolcro.  Kirken er oprindeligt fra det 5.årh. med en cirkulær grundplan, der senere blev ændret til en ottekant. S. Sepolco blev brændt ned af  ungarske soldater i 902 og genopbygget i det 12. årh.

Ss. Vitale e Agricola er treskibet, hvor hovedskib og sideskibe adskilles af  søjler og buer. Nogle af søjlerne er fra det 8. årh. og andre fra det 3 årh. før Kristus.

Fra Ss. Vitale e Agricola kommer man ud i Cortile di Pilato fra det 12. årh. krandset af kapeller og hvor der i midten er anbragt et kar fra det 8. årh. Fra Cortile di Pilato er der modsat indgangen adgang til chiesa del Calvario fra det 12. årh.  Fra den højre portico er der gennem en dør dateret 1475 adgang til et meget smuk romansk kloster. Fra klostret er der adgang til Museo di S. Stefano, der ligger i den øverste etage af  klosteret og rummer en lille samling fine billeder af 1300-1500- tallets bolognesiske malere.

Fra S. Stefano går man lidt tilbage og drejer til højre ad Via Farini, og så er der straks mulighed for endnu et kirkebesøg.

Sløjfe til S. Giovanni in Monte

Ifølge traditionen blev kirken grundlagt af S. Petronio i det 5. årh. med et navn der refererer til Oliebjerget ved Jerusalem. Den oprindelige kirke blev erstattet af en større i det 11. årh. og den nuværende blev indviet i 1440. Kirken har en facade fra 1480 udført af Domenico Berardi i  typisk venetiansk renæssance. Inden for er kirkerummet gotisk med tre skibe adskilt af søjler.

7. kapel i højre side:

Lorenzo Costa: ”Madonna e Santi (1497)”.

I apsis:

Lorenzo Costa: ”Incoronatzione di Maria” (1501).

S. Giovanni del Monte

Tilbage til Via Frarini der følges frem til Piazza Cavour, hvor der drejes til højre ad Via Garibaldi til Piazza S. Domenico, der er en af de af de mest pittoreske i Bologna.

S. Domenico

Denne store kirke blev bygget af dominikanerne i perioden 1221-1233 på sted, hvor S. Domenico døde. Kirken blev udvidet med apsisdelen i det 14. årh. og i det 16. årh. blev der tilbygget kapeller, specielt Capella Ghisilardi bygget af Peruzzi  omkring 1530 har ødelagt bygningens stilistiske helhed. Det indre treskibet kirkerum i form af et latinsk kors er udført  1728-1733 i ren barok. 

(Baldazarre Peruzzi (1481-1536). Arkitekt og maler fra Siena. Hans hovedværker findes i Rom; Palazzo Massimo alle Colonne og fresker i Villa Farnesiana).

I højre sideskib; 6. kapel: Capella di S. Domenico.

S. Domenicos grav blev allerede i 1411 flyttet til dette sted i kirken fra den oprindelige plads i koret. Selve kapellet blev bygget i perioden 1597-1605. Her findes marmorgravmælet ”Arca di S. Domenico” med S. Domenicos grav. Ved  udsmykningen af gravmælet har så store navne som Nicola Pisano og Arnolfo di Gambio arbejdet med scener fra helgenens liv. I nicher på væggen finder man statuer af byens 8 helgener. Michelangelo har udført de to S. Petronio og S. Procolus i 1494. 

S. Domenico

Arca di S. Domencico

I det højre tværskib findes sakrestiet, hvorfra der er adgang til Museo di S. Domenico, med billeder og statuer fra kirken blandt andet en meget smuk terracotta buste af S. Domenico fra 1474 udført af en Nicolò dell’ Arca.

I kapellet til højre for apsis: Filippino Lippi: ”Sposalizio di S. Caterina” (1501).

2. kapel i venstre side: Lodovico Carraci: ”S. Raimondo di Peñafort”

(Filippino Lippi (1457-1504) var søn af maleren Filippo Lippi (1406-1488). Han er mest kendt for sine arbejder i Firenze. Færdiggørelsen af Massacios billeder i Cappella Brancacci og freskerne i S. Maria Novella, Cappella Strozzi).

Tilbage til Via Garibaldi og herfra til højre ud til Piazza Tribunali med det store Palazzo di Giustizia fra 1584, hvis det er muligt skal man kigge inden for i gården og beundre den store majestætiske trappe fra 1695. Fra Piazza Tribunali fortsættes ad Via delle Tovaglie til Via M. d’Azeglio, hvor der holdes til højre ind mod centrum.

S. Giovanni Battista de Celestini

Via M. d’Azeglio

Dette er en af de ”store” gader i Bologna. På vej mod Piazza Maggiore skal man bemærke bygningerne

nr. 38: PalazzoLegnani-Pizzardi med den facade fra 1589. Nu ejes paladset af FS (Ferrovie Statale).

Chiesa S. Procolo

Kirken er meget gammel uden at man dog har kendskab til dens oprindelsesdato. Først var den indviet til S. Sisto og derefter til S. Procolo. Den blev ombygget i det 11. årh. så igen i det 14. årh. for at finde sin endelige form ved en restaurering i 1535, hvor det indre blev omdannet til et renæsancekirkerum.

nr. 31-33. Palazzo Bevilacqua.

Paladset er er et af de smukkeste eksempler på den tidlige renæs­sancearkitektur. Det blev bygget fra 1474 til 1482. Der er en meget smuk gård med en portico og en loggia. Stilen og udseendet kan man genfinde i Palazzo Bevilacqua i Ferrara.

S. Giovanni Battista de Celestini. Kirken er fra det 12. årh. men fuldstændigt restaureret i 1535, facaden er fra 1763. 

Til venstre for kirken gennem en bue ligger Corte de’Galluzzi med et tårn på 32 meter opført i 1257.

Herfra er der ikke langt til Piazza Maggiore, udgangspunkt for Tur 3 i Bologna

3. juli 2009 / ot

Palazzo Bevilacqua