Portal i S. Petronio

Indenfor har kirken tre skibe adskilt af søjler, der på hver side danner 6 arkader. I sideskibene er der to kapeller for hver af de 6 arkader. Udsmykningen er fra slutningen af 1400-tallet og op til vor tid. Hvis man som Guida d’Italia kun regner med * eller ** seværdigheder er der ikke mange af de pågældende typer i kirken (Jacopo della Quercias døre regnes for **). 

I højre side:

6. kapel

* Lorenzo Costa: ”S. Girolamo”

9. kapel

* Jacopo Sansovino: ”S. Antonio di Padova”.

(Jacopo Sansovino (1486-1570) florentinsk maler, billedhugger og arkitekt. Han blev efter Sacco di Roma stadsarkitekt i Venezia, hvor hans højrenæssancearbejder sætter sit præg på byen.)

I venstre side:

7. kapel

Lorenzo Costa: ”Madonna con Bambino e Santi (Giovanni, Girolamo, Sebastiano e Giorgio)” (1492)

5. kapel

Jacopo Ripanda: Martirio di S. Sebastiano. (Ripanda er en ukendt mester).

4. kapel (Capella dei Re Magi)

Over alteret hænger et smukt gotisk trækors. På væggene Giovanni da Modena: ”Viaggio dei Magi”, ”Vita di S. Petronio”; ”Paradiso e Inferno” og ”Kroning af mod-pave Giovanni XXIII”.

Giovanni da Modena: "infoerno"

Capella dei Re Magi, San Petronio

Palazzo dei Notari

Palazzo dei Notari

Paladset er blev påbegyndt i 1381 facadens øverste vinduesrække med de dobbelte spidsbuede vinduer er fra 1442.

Palazzo del Podestà

Dette er den første bygning opført af kommunen på pladsen dette skete i begyndelsen af 1200 tallet. Den blev hovedsæde for borgmestre eller ”capitane del popolo”. Den nuværende facade i smuk renæssance stil er fra 1484-94 og den blev udført efter ønske fra Giovanni II Bentivoglio. Tårnet (Torre dell’Arengo) over bygningen er det oprindelige fra 1212.

Bagved Palazzo del Podestà med indgang fra Piazza Nettuno ligger Palazzo di Re Enzo, dette blev opført af kommunen i 1244-1246, og det blev brugt som fængsel for kong Enzo søn af Frederik II af Swabia, som blev fanget i et slag ved Fossalta i 1249.

Fontana del Nettuno

Denne berømte fontæne kaldet ”del Gigante” er en af de smukkeste fra 1500-tallet. Fontænen er tegnet af Tommaso Laureti, men bronchestatuen Neptun med sirener og små buttede børn ”putti’er” er udført af Giambologna i 1566. Fontænen regnes for hans hovedværk.

Palazzo del Podesta og Fontana del Nettuno

Palazzo Comunale

Palazzo Comunale

Paladset er oprindeligt påbegyndt i 1278 af en glossarist Accursio. Fra pladsen kan man se tydeligt se facadens elementer fra middelalderen og renæssancen, der er adskilt af den mas­sive portal opført i 1555. I en niche over portalen flankeret af to dobbelte søjler er der en bronzestatue af den bolognesiske pave Gregorio XIII (1572-1585), denne er udført i 1580. Den venstre – middelalderlige – side er domineret af et kvadratisk tårn fra 1444-1493. På den venstre side er der mellem 5. og 6. vindue fra portalen opsat en smuk terracotta Madonna e Santi udført af Nicolò dell’Arca i 1478. Den højre – renæssancesiden blev opført efter en brand i 1425, i denne del af paladset residerede den pavelige legat. 

Fra den meget smukke gård er der adgang til etagerne ad en trappe der er tillagt Bramante (1507). På 2. sal kan man besøge Collezioni Comunali d’Arte.

(Donato Bramante (1444-1514). Italiensk arkitekt men egentlig uddannet som maler i Urbino, men der er kun bevaret meget få af hans billeder. I Rom indledte han højrenæssancen inden for arkitekturen med den smukke rundbygning ”Il Tempietto” ved S. Pietro in Montorio. Han blev den første arkitekt ved den nye Peterskirke).

Man forlader Piazza Maggiore ved at gå ad Piazza Nettuno forbi Palazzo de Re Enzo og dreje tilhøjre ved Via Rizzoli og ad denne hovedgade frem til Piazza di Porta Ravegnana, hvorfra ikke mindre en 7 veje udgår og de 6 fører ud af byen. På hjørnet af pladsen i Via Rizzoli kan man se Casa dei Drappieri et smukt renæssancehus fra 1496.

Palazzo Comunale - indgangsoral

Torre Perdenti

Dette er bolognas vartegn – Torre Perdenti. Til højre det højeste med sine 97 meter Torre degli Asinelli opført i perioden 1109-1119. Det hælder ca 1,23 meter mod vest. Her kan man ad 498 trin komme op og se den fantatiske udsigt over byen. Denne tur skal man ikke gøre hvis man på nogen måde er angst for højder og åbne rum.

Ved siden af ligger Torre Garisenda opført i samme periode som Torre degli Asinelli, men dette er vist aldrig fuldført. Det er 48,16 meter højt og har en hældning på 3,22 meter. Det er omtalt i Dantes ”Guddommelige komedie”.

Der fortsættes ud ad Via Zamboni engang hjemstedet for Bentivoglio familien og dens allierede familien Malvizzi. Gaden er krandset af paladser fra det 16. og 17. årh. og stort set alle er udstyret med en formen portico. Specielt skal man bemærke

nr. 16: Palazzo Malvasia fra 1760.

nr. 18: Palazzo Malvasia fra 15. årh.

nr. 13: Palazzo Malvezzi de’Medici fra 1560, dette bruges nu til administration.

nr. 20: Palazzo Salem-Magnani 1587.

Dette tilhører nu Credito Romagnolo og her har Carracci’erne i 1588-1591 udsmykket ”salone d’onore” med motiver fra Roms grundlæggelse.

nr.22: Palazzo Malvezzi-Compeggi fra 1540

Ved Piazza Rossini er man så fremme ved S. Giacomo Maggiore.

S. Giacomo Maggiore

Kirken blev grundlagt i 1267 af augustiner­munke og fik sit nuværende udseende i perioden 1315-1344. Den gotisk-romanske facade er fra kirkens første byggeperiode. Den har en portal med søjler båret af løver og den er flankeret af gravsætningsnicher. Facaden prydes af  3 store vinduer og hele facaden begrænses af  massive rektangulære søjler, der afsluttes med små tårne. 

Det meget store kirkerum er i renæssancestil og udgøres af et enkelt skib der dog er opdelt i 4 dele af 2 støttepiller, der blev opsat i 1494. Der er i hver side 12 kapeller, der alle er rigt udsmykket. De vigtigste arbejder er:

I højre side - kapel nr.10:

Lodovico Carracci: ”S. Rocco conservato da un angelo”.

I presbitorio

Jacopo delle Quercia: ”La Tomba di Anton Galeazzo Bentivoglio” (1435).

Bagved presbitorio ligger La Cappella Bentivoglio med en kvadratisk plan og en smuk kuppel, og væggene dækket af fresker af Lorenzo Costa. Fra sakrestiet skal man have tilladelse til at aflægge besøg i ”L’Oratorio di S. Cecilia” med 10 fresker af Lorenzo Costa og Francesco Francia, motiverne er hentet fra S. Cecilia og S. Valerianos liv.

(Legenden om S. Cecilia bygger på tanken om kyskhed. Legenden er forfattet i det 5. årh. og fortæller at Cecilia skulle giftes med Valeriano, men på bryllupsnatten ønskede hun at bevare sit legeme ubesmittet for Herrens skyld. Gommen forfærdes men overbevises af en engel og tillige omvender sig til kristendommen. På grund af sin tro henrettes Valeriano og Cecilia stilles for en dommer, der dømmer hende til døden. Legenden beretter at bødlen måtte hugge 3 gange for at få hovedet af og derefter levede hun i 3 dage. Legenden fortæller at Cecilia ikke sang med på bryllupssangen, men sang for Kristus i sit hjerte, derfor er hendes attribut et musikinstrument).

Fra kirken fortsættes der ud af Via Zamboni nr. 33 hvor man finder et palads fra 1549 der rummer hovedsædet for Bolognas universitet. Her bør man kikke ind i den store og smukke gård. På første sal er der et Museo delle Navi med modeller af mange typer skibe.

Università

Bolognas universitet er et af Europas mest prestigefyldte og et af de største med 12 fakulteter; i slutningen af 1980’erne var der knap 60.000 studerende indskrevet, hvoraf ca. 20.000 var udenlandske. Universitetet er det ældste i Europa grundlagt i 1088. Det blev fra begyndelsen besøgt af såvel italienske som udenlandske studerende, der dannede hver deres sammenslutning.  Bologna Universitetet omfattede de traditionelle fakulteter, idet dog det teologiske først blev oprettet i 1352,men universitets ry skyldtes især studiet af romerretten og den kanoniske ret ved det juridiske fakultet.

Lige efter Universitet drejes der til ventre ad Via dell belle Arti.

Pinacoteca Nazionale

Her findes en imponerende samling af bolognesiske billeder af  kunstnere fra det 14. til det 18. årh. Ud over kunstnerne fra Bologna kan man også finde andre mestre. Der er et utal af billeder men 2-3 håndfulde er klart bedre end de øvrige:

I sezione di primitivi: 

Sala IV)

Vitale da Bologna: ”Ultima Cena e 4 Santi”.

Jacopino da Bologna: ”Vittoria di S.Giacomo nella Battaglia di Clavijo”.

Sala V)         

Vitale da Bologna: ”Annunciazione”.

I sezione del Rinascimento.

Her er det desværre vanskeligt at angive placering, da billederne er spredt over meget små rum, men prøv at finde dem.

Lorenza Costa: ”Madonna e Santi; Petronio, Francesco og Domenico”.

Rafaello: ”Estasi di S. Cecilia” (1515).

Parmigianino: ”Madonna di S. Margherita”.

Giorgio Vasari: ”Cena di S. Gregori Magno”.

I sezione del Barocco. Herinde er hovedværkerne af Carracci-familien eller Guido Reni.

Annibale Carracci: ”L’Annunciazione”.

Agostino Carracci: ”Madonna degli Scalzi” og ”Madonna dei Bargellini”.

Guido Reni: ”Pietá dei Mendicanti”; ”Crocifissione” og ”Sansone Vittorioso”.

Sala II)          

Guido Reni: ”Rittratto della Madre”.

Ude af Pinacoteca fortsættes der indad mod centrum ad Via delle belle Arti.

S. Martino

Kirken er måske allerede grundlagt under Petronio i 400-tallet, men den blev fuldstændigt ombygget i 1217. Facaden er en efterligning fra 1879 af en romansk-gotisk stil. Inden for har man bevaret den gotiske struktur i det treskibet kirkerum, hvor skibene er adskilt af søjler der bærer buer og hvælvinger. Der er et par gode værker:

I venstre side:

1. kapel:

Francesco Francia: ”Madonna e Santi. Arkitekturen i kapellet er renæssance”.

4. kapel: Lodovico Carracci: ”S. Girolamo”.

(S. Gerolamo (Hieronymus) har rang af kirkefader på grund af sin bibeloversættelse ”Vulgata”, der stadig er den katolske kirkes officielle bibeloversættelse. Hans attribut er en løve, da han fjernede en torn fra dens pote). 

5. kapel: Lorenzo Costa: ”Assunta”.

I højre side skal man se det sidste kapel i barokstil, det er tegnet af Torreggiani i 1753.

Fra S. Martino og Pz. S. Martino holdes til højre ad Via G. Oberdan ind til Piazza di Porta Ravegnana, hvor man kan fortsætte ad tur 2.