Torre del Ore

* Torre del Oro

I nr. 43 finder man Casa Barletti Baroni med Torre delle Ore, som er det ældste tårn i byen fra 1200-tallet.

Ved Via S. Giorgio holdes til venstre hen til Via C. Battisti, hvor der drejes til højre. Via Cesare Battisti er flankeret af store paladser fra 1600 og 1700-tallet. Et af de flottere er nr. 33 Palazzo Controni-Pfanner fra 1667. Fra bymuren kan man se ned i haven med det åbne trappehus og de mange statuer.

S. Frediano

Legenden fortæller, at Frediano var irsk kongesøn. Efter en åbenbaring tog han på valfart til Rom i 540. Efter sin hjemkomst grundlagde han et kloster, inden han tog tilbage til Italien, hvor han blev præsteviet. I 560 blev han udnævnt til biskop i Lucca, og under sin embedsperiode udførte han mange undere. Han døde i 588 og blev helgenkåret af pave Gregor den Store. Frediano lod på dette sted bygge en kirke til ære for S. Vincenzo, en martyr fra Saragossa i Spanien. Efter at Frediano blev begravet i kirken, blev den omdøbt til Ss. Frediano e Vincenzo.

Kirken blev ombygget i begyndelsen af 1100-tallet i romansk stil og indviet i 1147. For at facaden ikke skulle ligge op til bymuren, lagde man den undtagelsesvis mod øst.

I 1200-tallet blev midterskibet forhøjet og den høje gavl udsmykket med en meget stor guldmosaik. Denne opgave blev udført af byzantinsk uddannede medarbejdere fra Berlinhieriernes berømte malerværksted i Lucca. Mosaikken viser ”Kristi himmelfart”, i det øverste gavlfelt sidder den opstandne Kristus med en strålekrans (mandorla), båret af to engle. Nedenunder befinder sig de tolv apostle, klædt antikagtige gevandter, synligt ophidsede. Opstillingen brydes i dag af et vindue, her stod tidligere Maria, der i en senere tid måtte vige pladsen for et spidsbuet vindue. 

S. Frediano

Andrea della Robbia: "Bebudelse"

Capella di S. Maria del Soccorso

Indenfor.

Det treskibede kirkerum uden tværskib regnes trods senere udvidelser blandt de smukkeste i Luccas romanske kunst. Tolv søjlepar bærer de smukt proportionerede langskibsarkader. Nogle af de bemærkelsesværdige kompositkapitæler er bygningsrester fra romertiden, de andre kapitæler stammer delvis fra 1100 eller 1400-tallet. Væggene i langskibet er i dag uden udsmykning, men har formodentlig været dekoreret med fresker.

Oven over en gesims begynder det høje øverste lysningsfelt med sin regelmæssige række af vinduer. Det var dette område der blev forhøjet ved ombygningen i 1200-tallet, hvorved rummet fik et andet forhold mellem bredde og højde (1:2), der gjaldt for de klassiske basilikaer.

Igennem flere århundreder er der blevet tilføjet gravkapeller for de store familier i Lucca, de er alle smukt udsmykket med skulpturer og malerier.

Kontrafacaden – væggen mellem portalerne.

* Amico Aspertini: ”Madonna med barn” (1508)

* Ansano Ciampanti: “Visitazione tra I Ss. Pietro e Paolo” (1503)

Højre sideskib

Fontane Lustrale (*)

Denne romanske døbefont er fra 1100-tallet. Siderne af det store bassin er rigt udsmykket. Et felt med scener fra Moses’ liv (bemærk Faraos soldater i middelalderrustninger på overgangen over Det røde Hav). Tempiettoet, der svæver på fire søjler over bassinet er udsmykket med årets måneder og apostlene.

Døbefonten har været adskilt i flere hundrede år.

På væggen over Capella di S. Maria del Soccorso har Andrea della Robbia udført to terrakotta lunetter: ”Bebudelsen” og ”S. Bartolemeo”.

S. Frediano: Fontane Lustrale

Capella Trenta

Lidt længere fremme i kirken står endnu en døbefont, den er fra 1489 og udført af Matteo Ciitali.

Venstre sideskib - 4. kapel

* Cappella Trenta blev opført i 1413 af købmanden Lorenzo Trenta, og her ligger han begravet sammen med sin hustru. Jacopo della Quercia har i 1422 udført de to gravplader og den firedelte marmoraltertavle. Under alterbordet står en sarkofag, der indeholder resterne af den saksiske kong Richard (720).

Venstre sideskib - 2. kapel

* I Capella di S. Agostino findes Luccas bedste fresker udført af Amico Aspertinis i (1508-09). Motiverne er:  ”Den Hellige Ambrosius døber Augustinus” - ”Volto Santo ankommer til Lucca” - ”San Fredianos Legende” og ”Jesus fødsel”.

Fra Piazza Frediano krydser man Via Fillungo og går venstre om bygningen og finder en passage ind til

Piazza Anfiteatro eller Piazza Mercato

Det romerske amfiteater fra 100-tallet efter Kr. og hvis nederste niveau lå cirka 3 meter dybere end i dag, havde form som en ellipse og var omgivet af to over hinanden etager, der blev båret af rækker af buer, understøttet af pilastre. Hele anlægget var blevet ødelagt i folkevandringstiden og senere benyttet som lager for byggemateriale, således fx til søjlerne i byens romanske kirker.

Asperini: ”Volto Santo ankommer til Lucca”

Capella di S. Agostino

Piazza Mercato eller Piazza Anfiteatro

På teatrets ruiner byggede man uden videre nye huse og orienterede sig efter den elliptiske grundplan i det antikke anlæg. I 1830 sørgede Maria-Luisa af Bourbon-Parma for frilæggelse af hele pladsen. Fire buer, gennem hvilke man endnu i dag træder ind på pladsen, viser det tidligere amfiteaters indgange. 

Visse dele af teatrets mure kan stadig skimtes i de omkringliggende huse, især mod nord.

Pladsen forlades samme sted hvor man kom ind, kryds gaden og fortsæt hen til kirken

S. Pietro Somaldi

Kirken blev grundlagt i 700-tallet af longobarden Sumuald. Den romanske bygning blev påbegyndt i 1200-tallet. Den øverste del af kampanilen og apsis blev påbegyndt i 1300-tallet. Over hovedportalen et relief ”Peter får overdraget nøglerne til himmel riget” udført af Guido da Como i 1203.

Ude af kirken holdes der til venstre på pladsen hen til Via dei Fratte, der følges hen til næste kirke.

S. Francesco

S. Francesco

Kirken blev påbegyndt i dødsåret for S. Francesco 1228 og færdiggjort i løbet af 1300-tallet. Det nuværende udseende skyldes en restaurering i 1600-tallet. Indenfor er kirken udsmykket med fresker i florentinsk stil fra 1400-tallet. I venstre side er der gravmæler for de lucchesiske komponister Luigi Boccherini (1743-1805) og Francesco Geminiani (1687-1762).

Efter et besøg i kirken går man højre om ad Via d. Quarqunia, hvor man for enden af kirken holder til højre ind i det grønne område.

Museo nazionale di Villa Guinigi (*)

Paolo Guinigi, der i begyndelsen af 1400-tallet, regerede over Lucca i 30 år og allerede ejede et stort palads. Palazzo Guinigi, i byens centrum, lod uden for den middelalderlige ringmur bygge en anden bolig, omgivet af en smuk have. Efter en vellykket restaurering er denne Villa Guinigi siden 1968 blevet benyttet som Museo Nazionale. I det omfattende, tofarvede murstenskompleks med søjlegange i stueetagen og med triforievinduer, hvilende på hvide pilastre, findes på første sal en særdeles omfattende antiksamling og repræsentative kunstværker af alle genrer fra middelalderen til 1700-tallet.

Piano terreno – stueplan. 

Her findes den arkæologiske afdeling og afdelingen for middelalderkunst. I den arkæologiske afdeling kan man blandt andet se en righoldig samling af fund af gaver fra en etruskisk gravplads, som man udgravede i 1892 ved Rio Ralletta i Bientina syd for Lucca i et tidligere sumpområde. Det drejer sig om guldsmedearbejder af høj kvalitet: øreringe, store hårnåle, fiulae til at holde klædedragten sammen, forskellige vedhæng og drevne plader.

Villa Guinigi - Museo nazionale, Lucca

Berlinghiero Berlinghieri: "Krucifix"

Middelaldersamlingen har et særdeles velbevaret bemalet trækors fra omkring 1220. Det er udført af den lucchesiske maler Berlinghiero Berlinghieri. Her vises Kristus på korset i oprejst stilling med et rigt udsmykket grønt lændeklæde. Ansigtet er indrammet af en helgenglorie, besat med bjergkrystal, og de store, åbne øjne ser direkte på beskueren.

Priomo piano – 1. sal

Her findes afdelingen for skulpturer i perioden 1300-1600, og flere sale med billeder fra perioden 1500-1600. Blandt de mange billeder findes værker af Francesco di Giorgio Martini, Domenico Beccafumi, Matteo Civitali, Amico Aspertini, brødrene Scaglia, Vasari, Guido Reni og Pietro da Cortona. En fin samling men ikke mange *-mærkede billeder.

Fra Museo Nazionale går man tilbage til Piazza S. Francesco, der følges hen til Via del Fosso, der er en af byens meget pittoreske gader. Gaden har navn efter den voldgrav der beskyttede 1200-tallets bymur.

I gaden skal man bemærke

* Villa Buonvisi.

Bygget i 1500-tallet med en smuk loggia, dekoreret med fresker af Ventura Salimbeni.

* Porta Ss. Gervasio e Protasio

Porten hører til muren fra 1200-tallet. Den er flankeret af to tårne halv-cylindriske tårne.

Efter porten kan man holde til venstre af Via Elisa frem til

Orto Botanico

Haven er anlagt i 1500-tallet, men omlagt og rekonstrueret i 1820. Åbent alle dage undtagen søndag.

Porta Ss. Gervasio e Protasio

Oratorio di S. Giulia

Herfra tilbage til Porta Ss. Gervasio e Prosasio, hvorfra der fortsættes af Via S. Croce, der følges ligefrem til Via Fillungo. Gaden er kranset af middelalderhuse og fine paladser. På Piazza S, Maria Forisportam er første ophold.

S. Maria Forisportam (*)

En romansk kirke i pisansk stil fra 1200-tallet. Marmorfacaden er bygget med to rækker af loggiaer rigt udsmykket med søjler og portaler.

Indenfor.

Kirkerummet er opdelt af to søjlerækker i granit. Døbefonden er opbygget over en førkristen sarkofag.

4.alter i højre side

·         Guercino: ”S. Lucia”

Venstre tværskib

·         Guercino: ””Assunta e Santi”.

Udenfor fortsættes ind mod centrum, men der holdes hurtigt til højre ad Via Guingi, kort efter til venstre ind til tre mindre seværdigheder

Oratorio di S. Giulia

Kirken er fra 1200-1300-tallet og har en fin harmonisk gotisk façade. Indenfor er der flere gode billeder fra 1200-tallet.

Chiesa del suffragio

Kirken (I dag bruges den som auditorium) er bygget i 1700-tallet på en kirkegård for de pestramte i 1630.

Fra pladsen foran kirken krydser man lige over forbi paladset frem til den store plads.

Palazzo Bernardini

Bygget I 1500-tallet af Nicolao Civitali.

Fra P-pladsen foran Palazzo Bernardini følges Via Pal. Cenami, derefter Via Roma til Via Beccheria, hvor der holdes til højre mod Piazza Napoleone.

6. december 2010 / OT

San Maria Forisportam